Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

ET BESØG PAA FREDERIKSBORG MUSEET

I Tilknytning til Otto Andrups saglige Udredning af Frederiksborg-Museets
Hensigt og Maal forsøger vi her en populær Gennemgang af Museet for at paa-
pege de interessanteste eller værdifuldeste af de historiske Skatte det rummer.

itySPLAN DER FRSTEf^jj

NIG ZVDFNNKMARC'RK.N

SCHWEDEN VND NORVl

[gEn HErøoci zvSniu
[V IU HOLSTEiN ♦ K‘ KB4DEJ

:CHS nts crAiTn vq'xTr

MON det første Besøg paa Frederiksborg Slot
ikke for de allerflestes vedkommende sker i
en ganske tidlig Alder i jævnaldrende Kam-
L meraters Selskab og med en Lærer eller Læ-
rerinde i Spidsen. Det vilde i hvert Fald være ligesaa rig-
tigt som naturligt om Skolen her følte en Forpligtelse over-
for den opvoksende Ungdom til at nære og vække Sansen
for vort Lands histo-
riske Fortid. Ikke for
intet siger det, allere-
de af Museets udmær-
kede Leder, Inspektør
Otto Andrup i den
første Artikel i dette
Numer citerede For-
ord i Kataloget, at
Hovedtanken i Mu-
seets Fundats er »at
danne et Hjemsted for
vækkende og mere
omfattende Fremstil-
linger af fædrelands-
historiske Minder fra
Kristendommens Ind-
førelse til den nyeste
Tid«.

Museets hædervær-
dige Stitter Brygger,

Kaptajn, Dr. phil. /. C.

Jacobsen, som jo sik-
kert har forinet denne
overordentlig velklin-
gende, men mulig for
alle ikke helt let for-
staaelige Passus i
Fundatsen, har sik-
kert netop haft Mu-
seets opdragende Be-
tydning for Øje. »De
mere omfattende Fremstillinger« hentyder formodentlig til
at vort andet rent historiske Museum Rosenborg er nøje
knyttet til Kongernes Person, hvorimod Frederiksborg ta-
ger Adel, Borger og Bonde; Læg, Lærd og Kunstner med.
Som i et Spejl skal det vise de Begivenheder, der gaar hen
over Fædrelandet, Folkets Liv i Krig, Fred og Arbejde.
Frederiksborg bliver paa den Maade et dansk Pantheon,
hvor Nationen bevarer sine ypperste Mænd for Efterver-
denen.

Men ogsaa her rinder Kaptajn Jacobsens Ord om mere
omfattende Fremstillinger én i Hu. Her er Museets Ar-
chilleshæl. Allerede nu er dets Portrætsamling ved at blive
formidabel og fortsætter man med de ganske minimale
Krav med Hensyn til de Mænds Storhed som Eftertiden
skal bevare i Museet, saa vil Portrætsainlingen i Løbet af

et Par Menneskealdre i højere Grad blive et uhyre illustre-
ret biografisk Leksikon, mere end Hjemstedet for »vækken-
de fædrelandshistoriske Minder«. Men en klog Ledelse vil
jo hurtig kunne raade Bod herpaa.

Slottets Brand i 1859 var en Landesorg, og den Om-
stændighed at Kongen boede paa Slottet, da Ilden udbrød,
bidrog ikke til hans Popularitet. I højere Grad end nogen-

sinde før fik Grevinde
Danner at mærke den
Uvilje, der næredes
mod hende. Men Kon-
gen gik i Spidsen for
Indsamlingen til Slot-
tets Genrejsning, og
selv om den ikke — i
hvert Fald hvad den
indre Udsmykning an-
gaar — altid kan til-
fredsstille en mere
kræsen Smag, saa blev
der i alle Tilfælde
snarere gjort for me-
get end for lidt ud af
clen.

Træder man ind i
Frederiksborgs ydre
Slotsgaard møder man
straks Adriaen de
Fries’s Neptunspring-
vand, hvortil Origina-
len i 1658 bortførtes
af Svenskerne. Kopien
her er ogsaa skænket
af Museets Stifter, og
Museets Svaghed i den
Jacobsen’ske Støbning
har man altsaa straks
for Øje. 1 Slottets in-
dre Udsmykning taler
den som sagt iigeledes til én fra Lofter og Vægge, men den
Reorganisation som de senere Aars kyndige og energiske
Ledelse har iværksat sætter sig heldigvis ogsaa her mere
og mere mærkbare Spor.

I Slottets Stueetage er det første Indtryk en Billedrække
forestillende de Danskes Erobring af England under Svend
Tveskæg og Knud den Store malt af Frdlich. Uden at
komme ind paa disse Arbejders kunstneriske Værd er de
utvivlsomt inden for Museet noget af det som i størst Grad
samler det brede Publikum og Ungdommens Interesse. Her
er da Begivenheder. Det er da Danmarks Historie! Men
det er nu netop lige det, det ikke er. Det er kun Historie
set med en anden Tids Øjne. Det er Fantasi, og man for-
nemmer det stærkt, hvis man vender sig til Gengivelsen
af Bayeuxtapetet, et syet, friseagtigt Tæppe med Frem-

Dort hea geborn zv
GBANDEN BVRpKVNDHpNiG
11RJSTOKKE.KS VONBE'YRE!
gk.lassenk wir eraw'

K t-'KjDKj\iafN M07*rrj\

Kong Kristian d. I og Dronning Dorothea (tidligere paa Gaunøej

97