Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

OM VIGGO PEDERSEN SOM KUNSTNER

UDTALELSER AF MARIE SANDHOLT OG STEFAN VIGGO PEDERSEN

Malerinden Marie Sandholt og Maleren Stefan Viggo Pedersen mindes i efter-
følgende Artikler henholdsvis Læreren og Faderen i den afdøde Kunstner Viggo Pedersen.

MAN har bedt mig skrive om Viggo Pedersen
som Kunstner. Overbevist om at andre, paa
hundrede Gange værdifuldere en Maade, med
L Tiden vil trænge til Bunds i dette enormt rige
og forskelligt betonede Stof, vil jeg forsøge et hastigt Ud-
syn over lians vidt
omfattende, flittige,
lange Kunstnerliv. —

1 mange Aar hang i
hans Hjem et stort
Billede. »En Malke-
plads«, vist fra Be-
gyndelsen af Halv-
fjerserne, et gammel-
dags hyggeligt Land-
skabsmaleri, saadant
et som Børn, voksede
op under det, hele de-
res Liv husker som
noget trygt og venligt,
et Velvære med drøm-
mende Udsyn. En Lærling af P. C. Skovgaard har her
forsøgt »sin store Komposition«. Jordens Flade med de
omkringstaaende Træers Slagskygger skyder sig dybt ind
i Rummet, til den omsider møder fjerne lave Bakker, hvor-
fra den høje Luft bygger sig op med sine Skymotiver.
Billedet var dæmpet
i Farverne, tørt og
ret spidst, mange af
Træerne nydelige i de-
res kølig-grønne Far-
ver og Karakteristik,
en diskret, Iidt for-
sagt, Form i Skyerne.

Der fandtes Skitsebø-
ger fulde af Tegnin-
ger til dette Billede,

Træer og Køer. Især
Køer, tegnede med en
ubarmhjærtig haard
Blyant; den unge
Landskabsmaler ru-
ster sig grundigt til at
blive Herre over sin
Staffage. Dette Billede
forekommer mig nu, i
sine væsentlige Bestanddele, at have indeholdt Kimene til
Viggo Pedersens værdifuldeste Egenskaber som Land-
skabsmaler.

Kunstmusæets »Indkørsel til en Gaard« markerer en Tid,
hvor det anderledes klart og overlegent lykkes et noget
tungt Temperament at give sig til Kende gennem de dybe
alvorlige Farver, den faste Form. Man kan gaa ud fra, at

dette Billede ikke har staaet ene, men været typisk for
hans Arbejder i de Aar. Stadig findes en Mængde indtræn-
gende, noget tørre Studier, tegnede og malede, som for-
tæller om en herlig Iver for at Iære Fænomenerne at kende
fra alle Ender og Kanter: Rugtraver, Bygtraver, Vogne,

Heste, Hunde, Katte,
Slibesten, Hølæs og
alle mulige levende
Kræ. Desuden mange
Portrætforsøg, nyde-
lige Figurtegninger til
Staffage paa Have-
billeder o. s. v. — ■—
Bretagneopholdet sy-
nes at have bevirket
større Bredde i Fore-
draget, en dristigere
Farve, men dog alt i
alt stadig nær de
hjemlige Traditioner.
— Den egentlige
Frigørelse, den nye Oplevelse i det kunstneriske fuldbyr-
dedes under hans Ophold i Italien, det var i det her gen-
givne store »Landskab fra Sora« 1884. Om dets Tilblivelse
har Sønnen fortalt. Paa Reproduktionen virker Træerne for
meget som Silhuetter, anderledes paa Billedet, hvor de er

lyst formede. Men
Kompositionen giver
Fotografiet et ganske
godt Indtryk af de vi-
de Sletter, de skønne
Trægrupper og de
vidunderlige Bjerge.
Selve Billedet er for
en Nordbo en æven-
tyrlig skøn Drøm, vir-
keliggjort, ja virkelig-
gjort i et tørt, fast ly-
sende Stof, ikke til at
tvivle paa. — Kun en
storladen Følelse i
Forbindelse med en
mægtig Energi kan
fastholde til en Enhed
et saa storladent Mo-
tiv. Der eksisterer
mange sinukke italienske Billeder fra denne Gennembruds-
tid med den samme fyldig tørre Overflade, den samme Iyse
Ro i Mangfoldigheden, dog intet saa betydeligt som dette.
— At andet end det storladne fremmede fyldte ham, ses
paa det her gengivne Portræt af hans unge Hustru, det er
sobert og mildt i Farven, af en sjælden Nænsomhed i
Formen af Trækkene. Anderledes igen er »Lirifloden i

Vlggo Pedersen: Landskab fra „Sora“. 1883—1884

Viggo Pedersen: „Lys Sommerdag“. 1892.

73