DOI Heft:
Nr. 6 (Juni 1926)
DOI Artikel:Erichsen, I. F.: Frederiksborg-Billeder fra 1801 og 1807
DOI Artikel:Brandbilleder og deres Priser
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0173
hen ad Skandsen til Trappen, hvor han segnede om og var
død.
Jeg er aldrig stødt paa noget Billede »fra Tiden« fore-
stillende Willemoes Død, derimod er der Heuers lille Stik
med Jessens Portræt, hvorunder en Vignet, forestillende
selve Slaget ved »Odden«. — Af samme Episode har Løn-
ning malet et stemningsfyldt Guasch Maleri, et »Natstyk-
ke«, som trods den høje Pris — 80 Rdl., maa have været
meget efterspurgt, eftersom Lønning har malet dette Billede
ikke mindre end fire Gange. I denne Sammenhæng skal
jeg omtale Grøgers srnukke Maleri af Helten Jessen, hvis
seige Forsvar overfor den langt overlegne Fjende aftvang
Englænderne den største Beundring. — Forinden jeg slut-
ter af, svinger jeg ind paa en Sidesti, men jeg synes, jeg
maa have følgende lilie aktuelle Beretning med.
Oberst Leach, en engelsk Officer, som var her med
Tropperne i 1807, fortæller ganske underholdende om sit
Besøg i Helsingør.
Sammen med nogle Kammerater gik han i Land, besaa
først Kronborg udvendig fra, som han fandt ret impone-
rende. — Senere hen fortæller Obersten: »Derpaa styrede
vi vore Fjed ud til Hamlets Have, som laa i Nærheden af
Byen. — Paa Vejen fik vi fat i en gammel Kone, som viste
os oinkring, og soin med største Bestemthed paaviste det
Sted, hvor Hamlets Fader sov sin sidste Søvn.«
Ogsaa orn Tumulterne ved Afrejsen nede ved Færge-
stedet, da man skulde ombord, fortæller Obersten. — Sa-
gen var den, at Helsingørs Indbyggere i Mellemtiden hav-
de erfaret, at Forhandlingerne med Engelskmændene var
afbrudt, hvad der naturligvis foraarsagede stor Gæring i
Folkemasserne. — Obersten og hans Kammerater slap med
Knubs og Stød forinden de kom i Baadene; værre gik det
derimod nogle Marine-Officerer, som blev puffet i Vandet.
— Trods alt bevarede Engelskmændene dog deres Ro, og
med et ægte engelsk Gentlement-Raisonnement skriver
Obersten, at i Grunden kunde man ikke fortænke Helsingør-
ianerne deres fjendtlige Opførsel, især naar man betænkte,
hvor kort Tid der var gaaet siden 1801 og hvad dermed
fulgte. ^
Med Hensyn til Graven kan Obersten jo have misforstaaet
Konen, men det skulde være interessant at erfare, om no-
gen af de ældre Beboere i Helsingør muligvis kunde op-
lyse om, hvorvidt »Marienlyst« Slotshave i forrige Tider
nogensinde er blevet kaldt »Hainlets Have«; i lige Maade,
om der skulde eksistere en overleveret Mythe om, at det var
Hamlets Fader, hvis Grav man paaviste. — Naa, — der er
jo Plads nok, saa det kan maaske komme under Overvej-
else at anlægge et »Familie-Gravsted« derude i Parken.
BRANDBILLEDER OG DERES PRISER
I Tilknytning til Konsul I. F. Erichsens ovenstaaende Artikel bringes nedenstaaende
en Fortegnelse over Gennemsnitspriser paa de berømte, nu saa efterstræbte og
værdifulde „Brandbilleder", der i saa høj Grad nyder vore Grafiksamleres lnteresse.
Medens Priserne paa Malerier har vist
en afgjort vigende Tendens efter Krigs-
aarenes Hausetid, ligger den grafiske
Kunst fast. Forklaringen herpaa er i og
for sig nærliggende. Vi var før Krigen saa
langt bag Verdensmarkedets Priser, at go-
de danske Blade, tiltrods for at kun ganske
faa af vore Grafikere har Navn udenfor
Skandinavien, betaltes højere paa udenland-
ske Auktioner end her. Skulde ikke alle
vore gode Stik og Raderinger gaa tabt for
Landet, rnaatte der ske en Forandring, og
det gode bragte den store Krig i hvert
Fald, at Samlerinteressen endelig blev væk-
ket og fastholdt for vor egen ældre Gra-
fik. Her nytter det ikke at vente paa Pris-
fald. Efterspørgslen er saa stor og Til-
budene saa faa og smaa, at der faktisk
stadig er Stigning.
Det er en kendt Sag, og forøvrigt tid-
ligere paapeget her i Samleren, at den
Guldaldertid, som Kristian den Vllende og
Frederik den VI’s Tid blev for Kobber-
stikkunsten i Danmark, netop skyldtes den
forudgaaende »Verdenskrig«, Napoleons-
felttogene, der rundt om i Europa tvang
saa mange i Landflygtighed, Clcmens,
Lahde og Senn, tre Navne, der i saa høj
Grad præger vor grafiske Historie, har
alle deres Fødested syd for den danske
Grænse. I Konsul Erichsens ovenstaaende
interessante Artikel vil man ogsaa se, i
hvor høj Grad det netop er disse Kunst-
nere og da særlig de to førstnævnte, hvis
Navne gaar igen i Omtalen af de berømte,
nu saa efterstræbte og værdifulde Brand-
billeder, som vi i Tilknytning til I. F.
Erichsens ovenstaaende Artikel bringer de
gennemsnitlige Priser paa, tagne efter de
sidste Auktioner, hvor de har været frem-
me:
Clemens:
Slaget paa Rheden. 200 Kr.
Forklaringsbladet . 100 »
Englændernes sidste Daad i Kjø-
benhavn 1807 . 75 »
Den rædsomme Nat i Kjøben-
havn set fra Kongens Nytorv
(kol.) . 350 »
Lahde:
Hæders Minde . 50 »
Smaa Brandbilleder fra 1795,
sorte Kr. 50; kol. 100 »
2 do. af Slotsbranden,
sorte Kr. 50; kol. 100 »
Frue Taarns Brand . (kol.) 250 »
Branden set fra Langebro . 300 »
Ulfeldts Plads efter Bombarde-
inentet i 1807 (ufuldendt) ... 350 Kr.
Bombardementet set fra Chri-
stianshavn . 100 »
Graabrødretorv efter Branden--- 300 »
Udfaldene fra Classens Have ... 150 »
Friederich:
Dcn engelske Flaades Gennem-
gang gennem Sundet 1801 ... 50 »
Søslagct paa Kjøbenhavns Rhed 80 »
Truslew:
Episoder fra Kanonbaadskam-
pene . 150—300 »
Bombardementets rædselsfulde
Nat . 300 »
Flint:
Vaisenhusets Brand . 400 »
Flint Stanley:
Aller første Udbrud af Branden 150 »
Udbredelsen af Ildsvaaden ved
Admiralitetet . 400 »
Kuntz:
Fregatten Freyas Kamp i Cana-
len, 23. Juli 1800 . 75 »
Dodt:
Briggen Lougen ved St. Thomas,
I.—II. å 50 »
111
død.
Jeg er aldrig stødt paa noget Billede »fra Tiden« fore-
stillende Willemoes Død, derimod er der Heuers lille Stik
med Jessens Portræt, hvorunder en Vignet, forestillende
selve Slaget ved »Odden«. — Af samme Episode har Løn-
ning malet et stemningsfyldt Guasch Maleri, et »Natstyk-
ke«, som trods den høje Pris — 80 Rdl., maa have været
meget efterspurgt, eftersom Lønning har malet dette Billede
ikke mindre end fire Gange. I denne Sammenhæng skal
jeg omtale Grøgers srnukke Maleri af Helten Jessen, hvis
seige Forsvar overfor den langt overlegne Fjende aftvang
Englænderne den største Beundring. — Forinden jeg slut-
ter af, svinger jeg ind paa en Sidesti, men jeg synes, jeg
maa have følgende lilie aktuelle Beretning med.
Oberst Leach, en engelsk Officer, som var her med
Tropperne i 1807, fortæller ganske underholdende om sit
Besøg i Helsingør.
Sammen med nogle Kammerater gik han i Land, besaa
først Kronborg udvendig fra, som han fandt ret impone-
rende. — Senere hen fortæller Obersten: »Derpaa styrede
vi vore Fjed ud til Hamlets Have, som laa i Nærheden af
Byen. — Paa Vejen fik vi fat i en gammel Kone, som viste
os oinkring, og soin med største Bestemthed paaviste det
Sted, hvor Hamlets Fader sov sin sidste Søvn.«
Ogsaa orn Tumulterne ved Afrejsen nede ved Færge-
stedet, da man skulde ombord, fortæller Obersten. — Sa-
gen var den, at Helsingørs Indbyggere i Mellemtiden hav-
de erfaret, at Forhandlingerne med Engelskmændene var
afbrudt, hvad der naturligvis foraarsagede stor Gæring i
Folkemasserne. — Obersten og hans Kammerater slap med
Knubs og Stød forinden de kom i Baadene; værre gik det
derimod nogle Marine-Officerer, som blev puffet i Vandet.
— Trods alt bevarede Engelskmændene dog deres Ro, og
med et ægte engelsk Gentlement-Raisonnement skriver
Obersten, at i Grunden kunde man ikke fortænke Helsingør-
ianerne deres fjendtlige Opførsel, især naar man betænkte,
hvor kort Tid der var gaaet siden 1801 og hvad dermed
fulgte. ^
Med Hensyn til Graven kan Obersten jo have misforstaaet
Konen, men det skulde være interessant at erfare, om no-
gen af de ældre Beboere i Helsingør muligvis kunde op-
lyse om, hvorvidt »Marienlyst« Slotshave i forrige Tider
nogensinde er blevet kaldt »Hainlets Have«; i lige Maade,
om der skulde eksistere en overleveret Mythe om, at det var
Hamlets Fader, hvis Grav man paaviste. — Naa, — der er
jo Plads nok, saa det kan maaske komme under Overvej-
else at anlægge et »Familie-Gravsted« derude i Parken.
BRANDBILLEDER OG DERES PRISER
I Tilknytning til Konsul I. F. Erichsens ovenstaaende Artikel bringes nedenstaaende
en Fortegnelse over Gennemsnitspriser paa de berømte, nu saa efterstræbte og
værdifulde „Brandbilleder", der i saa høj Grad nyder vore Grafiksamleres lnteresse.
Medens Priserne paa Malerier har vist
en afgjort vigende Tendens efter Krigs-
aarenes Hausetid, ligger den grafiske
Kunst fast. Forklaringen herpaa er i og
for sig nærliggende. Vi var før Krigen saa
langt bag Verdensmarkedets Priser, at go-
de danske Blade, tiltrods for at kun ganske
faa af vore Grafikere har Navn udenfor
Skandinavien, betaltes højere paa udenland-
ske Auktioner end her. Skulde ikke alle
vore gode Stik og Raderinger gaa tabt for
Landet, rnaatte der ske en Forandring, og
det gode bragte den store Krig i hvert
Fald, at Samlerinteressen endelig blev væk-
ket og fastholdt for vor egen ældre Gra-
fik. Her nytter det ikke at vente paa Pris-
fald. Efterspørgslen er saa stor og Til-
budene saa faa og smaa, at der faktisk
stadig er Stigning.
Det er en kendt Sag, og forøvrigt tid-
ligere paapeget her i Samleren, at den
Guldaldertid, som Kristian den Vllende og
Frederik den VI’s Tid blev for Kobber-
stikkunsten i Danmark, netop skyldtes den
forudgaaende »Verdenskrig«, Napoleons-
felttogene, der rundt om i Europa tvang
saa mange i Landflygtighed, Clcmens,
Lahde og Senn, tre Navne, der i saa høj
Grad præger vor grafiske Historie, har
alle deres Fødested syd for den danske
Grænse. I Konsul Erichsens ovenstaaende
interessante Artikel vil man ogsaa se, i
hvor høj Grad det netop er disse Kunst-
nere og da særlig de to førstnævnte, hvis
Navne gaar igen i Omtalen af de berømte,
nu saa efterstræbte og værdifulde Brand-
billeder, som vi i Tilknytning til I. F.
Erichsens ovenstaaende Artikel bringer de
gennemsnitlige Priser paa, tagne efter de
sidste Auktioner, hvor de har været frem-
me:
Clemens:
Slaget paa Rheden. 200 Kr.
Forklaringsbladet . 100 »
Englændernes sidste Daad i Kjø-
benhavn 1807 . 75 »
Den rædsomme Nat i Kjøben-
havn set fra Kongens Nytorv
(kol.) . 350 »
Lahde:
Hæders Minde . 50 »
Smaa Brandbilleder fra 1795,
sorte Kr. 50; kol. 100 »
2 do. af Slotsbranden,
sorte Kr. 50; kol. 100 »
Frue Taarns Brand . (kol.) 250 »
Branden set fra Langebro . 300 »
Ulfeldts Plads efter Bombarde-
inentet i 1807 (ufuldendt) ... 350 Kr.
Bombardementet set fra Chri-
stianshavn . 100 »
Graabrødretorv efter Branden--- 300 »
Udfaldene fra Classens Have ... 150 »
Friederich:
Dcn engelske Flaades Gennem-
gang gennem Sundet 1801 ... 50 »
Søslagct paa Kjøbenhavns Rhed 80 »
Truslew:
Episoder fra Kanonbaadskam-
pene . 150—300 »
Bombardementets rædselsfulde
Nat . 300 »
Flint:
Vaisenhusets Brand . 400 »
Flint Stanley:
Aller første Udbrud af Branden 150 »
Udbredelsen af Ildsvaaden ved
Admiralitetet . 400 »
Kuntz:
Fregatten Freyas Kamp i Cana-
len, 23. Juli 1800 . 75 »
Dodt:
Briggen Lougen ved St. Thomas,
I.—II. å 50 »
111