Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

E N T I Z I A N

K 0 B E T A F

A F K A R L M A D S E N

I

KUNSTMUSEETS Afdeling for fremmed Fortids-
kunst rummer et ikke ringe Tal af gode og
mærkelige Malerier. Men uden en lille Række
fremragende Værker af navnkundige Mestre
vilde den være uden Glans.

Disse dens største og vigtigste Skatte er nu forøgede
ved et opsigtsvækkende Køb. Det er et legemsstort Knæ-
billede af en ældre
langskægget Herre,
der med en talende
Gestus udstrækker
sin højre Haand.

Ingen rige og glim-
rende Farver, kun
udsøgt fine Toner i
Hudens gustne Lød
og i den sorte, pels-
værksbræmmede
Dragt vidner om, at
det skyldes en stor
Kolorist. Portræt-
tets Holdning er
imponerende. Be-
handlingen er let
og fast, fordrings-
løs ligetil, men især
er Øjne og Øjelaag
malte med det mest
beundringsværdige
Mesterskab. Lige-
saa den udstrakte
Haand. Først og
sidst fængsler dog
den skarpe, ud-
tryksfulde Karakte-
ristik af den frem-
stillede Person. En
uhyggeligt udseen-
de Herre, hvis sære
Vildmandsfysiog-
nomi med den lave
Pande og den styg-

ge Mund har Træk, der minder om Aberne. Hans Blik
røber en melankolsk Bevidsthed om, hvor frastødende han
ser ud. Engang set glemmes han ikke.

Hvem var han? Var hans Hjemstavn Venedig eller —
hvad der kan synes troligt, ■—- et Sted længere mod Syd
eller Øst, og han selv en Udsending derfra? At han indtog
en anset Stilling i Samfundet er klart; har hans Navn og
Gerning efterladt sig Spor i Venedigs Historie? Uløste
Spørgsmaal, paa hvilke vi kunde ønske at faa Svar, thi
han har utvivlsomt været et ualmindeligt Menneske. Men
der er end ikke givet os den mindste Oplysning om Bil-
ledets Historie.

Det har intet »Stamtræ«. Det er pludseligt dukket op
i Kunsthandelen uden at ledsages af nogen Liste over dets
tidligere Ejere, skønt Kunsthandlerne af Hensyn til Salgs-
værdien plejer at være ivrige for at fremskaffe en saa-
dan. Fuldt paalidelig, naar den gives af en af de mange
hæderlige Kunsthandlere, men Standen har ogsaa sine sorte
Faar, og det er hændt, at et pompøst Stamtræ var med-

givet et Falsum. En
samvittighedsløs
Kunsthandler skal
engang have faaet
et udmærket ita-
liensk Maleri, fulgt
af gamle Dokumen-
ters autentiske Be-
viser for, at det i sin
Tid var blevet be-
stilt hos Kunstneren
og senere nedarvet
i Sælgerens Slægt
I.ed efter Led. Alle
disse Papirer med-
gav han en til Ame-
rika solgt Kopi, da
han mente Origina-
lens Ægthed saa
indlysende, at den
udmærket godt
kunde undvære
dem.

Af ukendte, maa-
ske rimelige Grun-
de har Ejeren af
det til Museet købte
Maleri skjult sit
Navn. Aabenbart
ogsaa selve Bille-
det, da det intet
Sted findes onrtalt
i Kunstlitteraturen.
Men dets Ægthed
som et Værk af Ti-
zian vil næppe af nogen blive bestridt. Det har ikke alene
lians Stil, det har Ejendommelighederne for hans Behand-
ling, saaledes sonr denne i hans senere Aar udviklede sig
til større Frihed og Overlegenhed, antages derfor malt i
1540erne, da han ikke var langt fra de 70. Og det har den
samme dybtgaaende Karakterskildring, der udmærker alle
hans bedste Portrætter, og som klart bevidnes, hvor den
fremstillede Persons Navn og Væsen er os kendt. F. Eks.
i Billedet af hans Ven Digteren Aritino, den brutale
Spottefugl med det umættelige Nydelsesbegær. Eller i
Portrætterne af den hypokondre Kejser Karl den Femte og
af den listige gamle Pave Paul den Tredje. Lige saa sikkert

Vilhelm Trydes Kunstforlag

Tizian: Mandsportræt. Deponeret i Kunstmuseet af Ny Carlsberg Glyptotek

133