Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

OMKRING BINDESBØLL

Maleren Svend Hammershøj, har i Anledning af den nylig afsluttede Udstilling
i Kunstindustrimuseet afBindesbølls Arbejder vist Samleren den Elskværdig-
hed at skrive til os nedenstaaende Artikel om Bindesbølls Forhold til Kunstindustrien.

UBETINGET hører det til de store Sjældenheder,
at et Navn to Gange i Løbet af et Aarhundrede
gør sig gældende m.ed den Styrke og Kraft, som
Navnet »Bindesbøll« har gjort det i dansk Kunst-
historie. — Første
Gang gennem M. G.

Bindesbøll, født 1800.

— Ren og afklaret
staar denne Kunstner
forlængst i et af de yp-
perste Værker inden-
for dansk Arkitektur,
og Navnet er sikkert
for den store Almen-
hed udelukkende knyt-
tet til dette Hoved-
værk, »Thorvaldsens
Museum«. — Den
Modstand og de Stor-
me, der rejste sig om
ham og hans Arbej-
de i langt forsvun-
den Tid, og som næp-
pe nogen betydelig
Begavelse kommer
udenom, er forlængst
glemt.

Paa anden Maade
stiller det sig endnu
med hans Søn, »Thor-
vald — Bindesbøll
hans Navn klinger sta-
dig i Retning af et
Hornsignal, der kalder
til Kamp, virkende
højst forskellig paa de
mange Beundrere og
Venner, for ikke at ta-
le onr de Uvenner, sonr
stedse saa levende
mindes ham.

Ganske naturligt
nraa dette vel siges at
være, da der endnu ik-
ke er gaaet 20 Aar si-
den Bindesbøll gik
bort. Det falder sta-
digvæk lidt vanskeligt,
saa kort efter hans Død, at danne sig et fyldestgørende
Overblik af Hovedlinierne i denne store Begavelses rig-
holdige Produktion. I Virkeligheden har han gennem
sit mangesidede, dekorative Arbejde skabt sig en Bygning,
som ikke staar tilbage for hans Faders store Livsværk, kun
turde det være vanskeligere at overse.

Det er derfor af største Betydning og højst paaskønnel-
sesværdigt, naar Kunstindustrimuseet har taget den van-
skelige Opgave paa sig at aabne sine nye Lokaler med en
sainlet Udstilling af »Th. Bindesbøll«s Arbejder, ovenikø-

bet lagt tilrette af den,
der bedre end nogen
anden var istand hertil,
som var blandt de før-
ste til at faa Øje paa
hans store Evner, nem-
lig Direktør Karl Mad-
sen, der allerede 1887
i »Tidsskrift for
Kunstindustri« skrev
en uforglemmelig og
sprudlende Artikel om
Arbejdet paa Utterslev
Mark, hvor Bindesbøll
sammen med flere an-
dre af vore bedste
Kunstnere paabegynd-
te en ny »Æra«for den
danske Keramik, der
siden har haft en saa
rig Udvikling, og som
stadig giver Genlyd
ikke alene herhjemme,
men ogsaa i Udlandet.

Dekorativ Kunst og
særlig Begrebet Orna-
mentik i dette Ords
bedste Betydning, har
utvivlsomt overordent-
lig meget at sige for et
Lands Kunstudvikling,
og danner som saadan
en uvurderlig og nød-
vendig Basis at bygge
paa; en mere omfat-
tende Redegørelse lig-
ger ganske naturligt
udenfor denne Artikels
snævre Rammer, men
maaske det kunde væ-
re nyttigt at gøre op-
mærksom paa de
Kunstnere blandt æl-
dre Generationer, som
har haft noget paa Hjerte paa dette Omraade, og ved at
nævne nogle Navne, vise, at disse hører til de ypperste
i dansk Kunsthistorie. De gaar helt tilbage i det 18. Aar-
hundrede, saaledes Mænd som N. Abildgaard, J. Wiede-
welt, og senere H. E. Freund, M. G. Bindesbøll, J. Th.
Lundbye, L. Frølich, P. C. Skovgaard, Constantin Hansen

204