Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

Hoved volder ingen Vanskelighed. Det maa være udført i
første Halvdel af det første Aarhundrede før Kristus. Det
er ialfald saadanne Værker, de romerske Kunstnere paa-
virkedes af, jfr. Glyptotekets Pompejusportræt. Det er
som Dr. Frederik Poulsen mener »et Overgangsfænomen
mellem græsk og romersk Portrætkunst«. Dets nærmeste
Parallel er et hellenistisk Broncehoved fra Delos i Natio-
nalmuseet i Athen, fundet 1912. Om den Fremstillede er
Romer eller Græker kan ikke afgøres.

Et Træk som at Haariokkerne er strøget frem over Øret
kender vi fra Hoveder fra den hellenistiske Tids Begyn-
delse, smlgn. Glyptotekets Aiskhines-Portræt; det findes
ogsaa i romersk Portrætkunst, hvor Motivet dog er mere
nøgternt behandlet. Romersk Port'rætkunst er i det Hele
taget ikke saa levende, det vil sige saa kunstnerisk beaan-
det, som den græske.

Det nyerhvervede Broncehoved er et Værk, der i kunst-
nerisk Værdi kan maale sig med Kunstmuseets nye Ti-
zian, som vi ligeledes kan takke Ny Carlsbergfondet for.

Blandt den ægyptiske Afdelings Nyerhvervelser indtager
en Statuette af Bronce indlagt med Sølvtraade i Kraft af
sin forfinede Ynde og fuldendte Teknik en bemærkelses-
værdig Plads. Figuren, der forestiller en af de ægyptiske

Krigsguder, Guden Anhur, er fremstillet gaaende fremad
med løftet Arm, der har baaret et Spyd. Han bærer en Fjer-
dragt, der slutter tæt om hans smækre Legeme, der er
modelleret med en forbavsende Finhed. Nedover Brystet
hænger en Amulet med Navnet Neb-Maat. Statuetten, der
har været udstillet paa Burlington Fine Arts Club 1921,
har tilhørt Samleren Lord Carmichael af Shirling. Den an-
tages at være udført under det 18. Dynasti.

Fra Udgravninger i Tell-el- Amarna, Soltempelbyen, der
grundlagdes af Amenophis IV, har Glyptoteket gennem
Kunsthandelen i Berlin erhvervet to smaa Kalkstensbuster,
den ene med Spor af Farvebehandling, samt et mindre Re-
liefhoved i Granit. Busterne forestiller Amenophis IV’s
Døtre, Relieffet hans Dronning Nofretéte. Enhver, der har
besøgt den nyindrettede TélLel Amarna Sal i Neues Mu-
seum i Berlin, er sikkert blevet grebet af Betagelse over at
møde ægyptisk Kunst med et saa individuelt og levende
Præg; en mere forfinet Billedhuggerkunst er vel næppe
skabt sidenhen, det skulde da være af en Georg Kolbe
eller Ernesto Fiori, som endda har maattet gaa i Lære hos
deres ægyptiske Fagfælle Thutmosis, hvis Værksted det er
lykkedes det tyske Orientselskab at bringe for Dagen, og
hvorfra Glyptotekets Hoveder maaske stammer.


'■C^L

C. D. FRIEDRICHS SELVPORTRÆT I KOBBERSTIKSAMLINGEN

IKobberstiksamlingens Mappe med nyere
tyske Haandtegninger findes et Par Bla-
de af Kaspar David Friedrich, der for-
tjener at blive publiceret. Den betydeligste
Tegning er uden Tvivl et Selvportræt. Den
er udført i Bly og Kul og gengiver den
unge Friedrichs haarde og ret uskønne
Træk sandt og usminket med en næ-
sten Albrecht Diirers Alvor. Tegnin-
gen er ikke dateret, men maa være
blevet til under den unge Kunstners
Ophold i Kø'oenhavn, hvor han stu-
derede ved Akademiet, elier kort Tid
efter hans Ankomst til Dresden. Den
bærer en Paaskrift fra Kunstnerens
Haand som i Oversættelse lyder:

»Hvis det har været Deres Alvor at
erholde mit Portræt, saa tror jeg ik-
ke at have begaaet nogen Uret ved
dette Bytte — Friedrich, tegnet af
ham seiv.« Bladet har tilhørt Male-
rens gode Ven fra Akademitiden
Maleren Johan Ludvig Lund, paa
hvis Auktion i Maj 1867 det solgtes
som Nr. 554. Ogsaa et andet Por-
træt af Friedrich figurerede i Kata-
Iogen, tegnet af Bohndel.

Det er da rimeligt at antage at
J. L. Lund har foræret Friedrich sit
Selvportræt for som Tak og Veder-
lag at modtage sin unge tyske Vens.

J. L. Lund er født i Kiel og følte
sig hele Livet igennem stærkt knyt-
tet til de nordtyske Kunstnere, af
hvilke nogle af de betydeligste som
Kersting og Runge havde studeret
ved vort Akademi. I hvor nært et

Forhold han stod til Friedrich, herom bæ-
rer en Brevveksling, som endnu delvis er
bevaret og findes paa det kgl. Bibliotek
endnu Vidne. I et Brev fra November 1800
paa ikke mindre end 12 tætskrevne Sider
aflægger den unge Greifswalder sin danske
Ven Beretning om sit Livs Tildragelser, og

hvor trofast dette Venskab var, viser et
Brev, dateret Juli 1816, i hvilket Lund ind-
byder Friedrich til at afiægge ham et Be-
søg i Rom. I et Brev, dateret 11. Juli s. A.,
takker Friedrich for Indbydelsen; han vilde
gerne være kommet, hvis han ikke holdtes
tilbage af Frygt for at føle sig levende be-
gravet, naar han atter vendte til-
bage til Tyskland.

Ogsaa Kunsthistorikeren Høyen
havde Tilknytning til Friedrich gen-
nem Kersting i hvis Hjem i Dresden
han var en kærkommen Gæst og hvor
han tilbragte nogle af sine lykkelig-
ste Timer; om Aftenen oversatte han
danske Vers for Familien og under-
holdt den ældste Søn, en smuk lille
Dreng, med at fortælle ham danske
Sømandshistorier.

Johan Ludvig Lund der senere
blev Professor ved Kunstakademiet,
hører til vor Kunsthistories glemte
Navne. Han skal have været et fint,
kultiveret Menneske, hjælpsom og
tjenstvillig. Af hans Historiebilleder
smykker »Kristendommens Indførel-
se« en Sal paa det nye Christians-
borg, medens man har forvist hans
»Pyrrhus og Andromache ved Hek-
tors Grav« til Kunstmuseets Magasi-
ner.

Foruden ovennævnte Selvportræt
af Friedrich ejer Kobberstiksamlin-
gen nogle Landskabsstudier af ikke
ringe Interesse.

lvan Munk Olsen.

222