Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

først i Begyndelsen af Aaret 1764 blev fo-
reslaaede, at Neudorf ikke var Stempelskæ-
rer, men Wardein ved Mønten i Oldenburg,
hvor han kun hjalp med ved Stempelskæ-
ringen, at der ikke 1768 besluttedes Anlæ-
get af.en Mønt i Altona, men først 1770, at
der derimod 1768 var givet Borgerskabet
i Altona en Koncession paa at slaa Mønt
fornemlig til deres Handel med Ham-
burg, at Poppenbtittel var et selvstæn-
digt Møntsted af største Betydning,
idet her 1787—88 sloges den Million
slesvig-holstensk Speciemønt, der
skulde være Omsætningsmidlet for den
nyoprettede slesvig-holstenske Specie-
bank, som reddede Hertugdømmerne
fra Kraket i 1813, atter et Vidnesbyrd
om, hvor selvstændig det Møntvæsen
var, der tilstodes Hertugdømmerne.
Saaledes kunde der fortsættes.

Gaar man nu over til at se paa selve
Beskrivelsen, vil man selvfølgelig ogsaa der
finde Fejl, det kan jo ikke undgaas i saa
betydeligt etArbejde. Jeg skal bortse fra,
at Forfatteren til Trods for Dokumenta-
tion benævner Mønter med ukorrekte Nav-
ne, f. Eks. Rosenobel i Stedet for Dansk
Guldridder, 3-dobbeIt ungarsk Gylden for

værre er det, at han medtager Mønter, der
aldrig har haft med Mønter at gøre, f. Eks.
den af Bror Hildebrand beskrevne »lilla
Minnespenning« af Guld fra Gruben »be-
stendige Liebe« paa Kongsberg og den
saakaldte Femdukat fra 1704, der kun er
en Guldmedaille, men Forfatteren mener

vel ifølge sin Indledning, at den er slaaet
med Møntstempler, men det er da inkon-
sekvent ikke at medtage Det asiatiske Kom-
pagnis Prøvespecie fra 1749 og Frederiks-
dor af Platina fra 1830; der mangler lige-
frem en Kobberkas fra 1694 med Aarstal
paa begge Sider, samt endelig en højst in-
teressant Konkurrencekrone fra 1747, ud-

L. C. Kochs Prøvekrone 1747

ført af den senere sachsiske Møntmester
L. C. Koch, som Forfatteren meget vel kun-
de have været opmærksom paa, da den er
omtalt i Indledningen til den ældre Be-
skrivelse. Denne Mønt fortjener en nær-
mere Omtale; den staar nemlig i Forbin-
delse med en lidt pinlig Affære indenfor
det danske Kongehus, som tildrog sig i
Frederik V’s Tid og som er skønlitterært
behandlet af Børge Janssen i III Bog
af Rosenborg Krucifikset. Frederik V’s
Søster Lovise havde nemlig forelsket
sig i Kammerjunker Bendix Ahlefeldt, som
Kongen derfor sendte til Munkholm, me-
dens han som Prinsessens Brudgom hastigt

N

K O S T B A R

indforskrev en mindre velhavende tysk
Durchlauch Hertug Carl af Sachsen-Hild-
burghausen, i hvis Følge fornævnte Koch
indkom her til Landet paa en Studierejse
til Stockholm for at lære Medaillørkunst.
Han skar denne Krone, idet han søgte det
efter fornævnte Møntmester Winekens Død
ledigblevne Møntmesterembede, som han
dog imidlertid ikke fik. Af denne
Mønt har jeg erholdt en Kopi fra det
sachsiske Møntkabinet i Gotha, hvor
Koch var Møntmester. Mønten er be-
skrevet hos Schubart Nr. 2082.

Der kunde selvfølgelig paa mange
flere Punkter paavises Fejl, Modsigel-
ser og Misforstaaelser, men det er dog
ikke min Mening dermed at ville fra-
kende Forfatterens Værk en stor
Værdi, navnlig for Samlere, men disse
bør dog benytte dette Værk med Maa-
dehold, thi man bør ikke samle paa
Varianter i den Udstrækning, som dette
Værk giver Anvisning paa. Naar det
f. Eks. strækker Detailleringen saa vidt, at
det tæller Bladene paa Mønters Laurbær-
grene og opfører dem som forskellige, efter-
som de har 9, 10, 12 eller 13 Blade paa
Grenen, kommer man til at tænke paa de
Frimærkesamlere, der tæller Takkerne paa
deres Frimærker.

Saml paa Typerne, og kan De ikke faa
flere af dem, saa gaa til et andet Lands
Typer, det er mere befrugtende i historisk
og artistisk Henseende end at samle paa
Smaavarianter. Det sidste er kun Samler-


R O M r N E Y

Vor Korrespondent i London, Geo rg Brøchner, sender os følgende lille Korrespondance
om den allerede tidligere omtalte Komney, der solgtes hos Chrtstie for den enorme Snm
af ca. l'l, Million Kroner. — Kunstneren har selv i sin Tid faaet 900 Kroner for Maieriet.

DA Romney’s Portræt af Mrs. Davies
Davenport blev præsenteret for en
meget interesseret Kreds af Lystha-
vende i Christie’s berømte Sal forleden,
blev det modtaget med livlige Haandklap.
Man ventede en Sensation og den udeblev
ikke; en Pris af £ 20,000 eller deromkring
ansaa man for sandsynlig, og Mr. Sulley’s
Bud af £ 5000 vakte ikke synderlig Op-
mærksomhed. Men der kom straks Liv i
Tingene — en Duel mellem Mr. Alex. Mar-
tin (for Sir Joseph Duveen), og Mr. Car-
stairs (for Knoedlers Firma, der begyndte
at overbyde hinanden — hvert lille Nik be-
tød £ 1000, og de faldt saa hurtigt, at Auk-
tionarius havde ondt ved at følge med.
Stemningen blandt de Tilstedeværende steg
for hvert Bud, der faldt Slag i Slag, og da
Mr. Martin i Løbet af en Tid, der maaske
snarere kan maales i Sekunder end i Mi-
nutter, fik Hammerslag paa sit Bud af
£ 60,900, udløstes Spændingen i en lang-
varig Klapsalve.

Dette er den højeste Pris, der ved en
Auktion er betalt for et Maleri; en anden
Romnev (»The Beckford Children«) staar

Ro mney:

Portræt af Mrs. Davies Davenport

som Nummer 2, med £ 54,000 ved Auktio-
nen i Hamilton Paladset i 1919; ogsaa her
var Sir Joseph Duveen Køberen.

Det sidst solgte Billede maaler 29%X
24% Tommer og det er flere Gange fejl-
agtig blevet udgivet for at være et Por-
træt af Skuespillerinden Mrs. Mary Ann
Gosling Davenport; hun kom imidlertid
først til London eller optraadte først paa
en London Scene paa et senere Tidspunkt.

Sir Joseph Duveen købte ved den nys
afholdte Auktion hos Christies endnu en
Romney, Portræt af Lady Hamilton, for
hvilket han betalte £ 13,650.

Romney antages at have faaet £ 50 for
Mrs. Davenports Portræt. En anden Rom-
ney, Portræt af en Dreng og en Pige, blev
engang solgt hos Christies for £ 6,825;
det var fundet i et Loftskammer i White-
haven, rullet op sammen med et Par andre
Billeder, og de tre skiftede Ejermand til
den beskedne Pris af en Snes Kroner.

Der næres Haab om, at Portrættet af
Mrs. Davenport vil forblive i England, men
det er vist meget problematisk, selv om Sir
Joseph Duveen ved flere Lejligheder har
vist sig i høj Grad kulant.

Georg Brøchner.

144