Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 3.1926

DOI Heft:
Nr. 5 (Maj 1926)
DOI Artikel:
Maanedens Kronik
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0119

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
Dansk Paramenthandel

Gothersg. 115 Byen 4558

Altersærkalke
Alterstag. & Lys
Alterbeklædning
Grundt vigs tager
Lysekroner
Messehageler
Præstekjoler
Præstekraver
Titusstag, m. m.

II A N N O W ’ S

TEGNE- & MALESKOLE

for Damer

H. C. ØRSTEDSVEJ 56 8 : TLF. NORA 1699 v
(Sommer-Adr.: Grønholt, Hillerød)

T)et er ikk e TKCaterialet, men
Forarbejdningen, der betinger en
Qenstands kanstneriske TDaerd

Der er gamle Husgeraad i Tin,
der ikke kan vejes op medSølv,
og ogsaa nu tildags fremstil-
les mange Kunstgenstande og
praktiske Nytteting — Basgre,
Kander, Lysestager o. m. a. i
Tin saa rent og ædelt i Stil og
Form, at det kan gøre megen
Sølvsmedekunst til Skamme.

Det er kun om at vælge det
rigtige.

W. GREENS TINARBEJDER

er de rigtige.

T)ansk Arbejde af dans\e Kunstnere

Forlang dem hos Deres Guldsmed.

De vil forbavses over hvad De kan
faa af Skønhedsværdiforsmaa Penge

(jeorg Jerisen &

Kgl. Hof-Leverandør
Kgl. svensk Hof-Sølvsmed

BREDGADE 21 ØSTERGADE 29

Qeorg Jensen Sølv

GRAND PRIX
PARIS 1925

KNUD NORDSTED

BILLEDHUGGER

Dekorative Trælysekroner, Møbler,
Lampetter, Spejle etc.

NØRREVOLDGADE 112 (Hj. af Gothersg.)
Telef. Byen 8767 København K.

(Samle Daser og ^iøurer

Porcelain og Fajance repareres
Alle Reparationer udføres smukt
Ældste og største Forretning

3cns Sfou * Kunftflinfcr

Store Regnegade 22 - Telefon Byenl755v.

MAANEDEN

Vi omtalte paa denne Plads i forrige Nummer, at Statens
Museum for Kunst af sine Nyerhvervelser havde frem-
hængt et Portræt malt af Jens Juel forestillende Dronning
Caroline Mathilde. Billedet er, efter hvad vi har erfaret,
solgt i London paa den kendte Klavervirtuos Borwich’s
Auktion og købt af en herværende Kunsthandler, der igen
har solgt det til Galleriet. Mærkværdig at den Diskussion,
som opstod om afdøde Mario Krohn’s efterladte Forslag,
ikke førte til en Klaring af Begreberne saaledes, at et
Billede som dette af Caroline Mathilde, der naturligt
hører hjemrne paa Frederiksborg Museet, alligevel er hav-
net paa Statens Museum for Kunst, hvor dets Tilstedevæ-
relse i Samlingens Repræsentation af Jens Juel ikke synes
overbevisende nødvendigt. Vi konstaterer her, at vi med
Hensyn til Stoffets rette Fordelinger indenfor Museerne
stadig ikke er naaet et Skridt videre.

Thorvaldsens Museum har i sin Kælderetage aabnet en
hel ny Afdeling, som rummer Ungdomsarbejder af Meste-
ren selv, Afstøbninger, efter Antiker, Malerier, fortrinsvis
af tyske Kunstnere og endelig personlige Effekter,
bestaaende af Klædningsstykker og deslige. Over denne
saakaldte Studiesamling — mærkelig for Resten at kalde
den »en Studiesamling«, eftersom det, der fortrinsvis
skal studeres paa Museet, vel er Thorvaldsens egne
Værker i de øvre Etager — er der affattet et udmær-

S K R O N I K

ket, samvittighedsfuldt »Haandkatalog« af Arkæologen
O. Brendel. Det giver udtømmende og paalidelige Oplys-
ninger om den nye Afdeling. Det er saare prisværdigt,
at Museets Direktør saaledes har fundet Plads og Stof
til en betydningsfuld Tilvækst til Museet. Et Eksempel,
som man andre Steder kunde ønske fulgt. Om selve Til-
vækstens Værdi er det ikke saa nemt efter et flygtigt Besøg
at dømme. Ungdomsarbejderne har deres store Interesse,
ligeledes Afstøbningerne, mindre maaske de nu udstillede,
men før magasinerede Malerier, men til Gengæld vil sik-
kert det brede Publikum, der besøger Museet, netop hellige
disse deres Interesse, og den samme Interesse vil utvivl-
somt ogsaa Thorvaldsens høje Hat komme til at nyde
godt af.

Forfatteren Sven Elvestad har i en Kronik i Politiken
offentliggjort nogle Betragtninger over den moderne Ma-
lerkunst og dens Udøvere, som ikke adskiller sig fra andre
Literaters Betragtninger over samme Emne. Selv om man
ikke venter nogen særlig indgaaende Forstaaelse af Proble-
met fra den Kant, kunde man maaske nok hos Forfatteren
have ventet noget mere Logik. Ganske vist mener han at
sikre sig med Hensyn til en Sammenligning af Værdiløs-
heden og Overproduktionen i Literaturen, idet han gør
gældende, at Bogskriveriet har en større almen Betydning
end Maleriet, idet der paa det førstnævnte Omraade fin-

///
 
Annotationen