Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 3.1926

DOI Heft:
Nr. 2 (Februar 1926)
DOI Artikel:
Hansen, Peter Christian Valdemar; Broe, Axel: Hvad bragte Efteraarets Boghøst os?, II.
DOI Artikel:
Bibliofile Noter
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0052

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
mageløst, er umiddelbart inspireret af Ti-
den, hvis Kaos og Haab det genspejler i
stor Poesi.

Uberørt af Krisen i Aandslivet er Karin
Michaelis og Johannes Buchholtz’ Roma-
ner, der begge dog har tilført Literaturen
værdifulde Bidrag. Karin Michaelis »Lille
Løgnerske« straaler og spiller af Liv, af
tusinde smaa ligesaa overraskende som
træffende Iagttagelser, der først synes
usammenhængende, hentet som de er fra
de dybest Iiggende og fjerneste Kroge i
Sjælens mange smaa Lønkamre af en
springsk Fantasi, men som til Slut dog —
akkurat som ved Trylleri — samler sig til
et helt, straalende Billede af en ung Pige.
En Fantast, en D.rømmer, et yndigt lille
Væsen der flygter for den kantede Virke-
lighed og digter Solskin over sit Liv. Mod-
sat den Jordkugle, hun er tvunget til at gaa
paa, vender hun altid mod Solsiden. Hun

lever i en eneste Sommer, der blusser, luer
og gløder, en Drømmesommer, med gylden
ldar Luft og skyggeløs. Et betydningsfuldt
psykologisk Dokument, tillige et ejendom-
meligt Kunstværk. Johannes Buchholtz har
med sin Bog »Under det gyldne Træ« be-
fæstet sit Forfatterskab med endnu et Dig-
terværk af blid Ironi og overlegen, ofte
vittig Menneskeskildring.

Ungdommens eneste bemærkelsesværdi-
ge Indsats er Jacob Paludans bredt anlag-
te, energisk gennemførte Roman »Fugle
omkring Fyret«, der ved sine overordentlig
fine og levende Naturskildringer, der taa-
ler at maales med Johannes V. Jensens
Maal, ved sin anskuelige Menneskefremstil-
ling og den Alvor, hvormed det vældige
Stof er behandlet, har placeret denne For-
fatter i første Række blandt den skrivende
Ungdom. Kunstnerisk mangler Bogen nogen
Balance, men ved sin ærlige Konservatis-

B I B

I O

NYE KUNSTBØGER

The Studio har udsendt sit Special Win-
ter Number, som denne Gang behandler
Contemporary Figure-Painters. I den ind-
ledende Tekst giver Mr. A. L. Baldry en
Analyse af de forskellige moderne Kunst-
retninger, anstiller Sammenligning mellem
vor Tid og Fortiden, idet han til Slutning
gør Rede for vor nuværende Stilling. Hef-
tet er udstyret med en Mængde farvetrykte
Gengivelser af typiske Repræsentanter for
de forskellige Nationer. Af engelske Kunst-
nere er selvfølgelig et særligt fyldigt Ud-
valg, hvoraf vi skal nævne Brangwyn, Rus-
sell Flint, Aug. John. Skandinavien repræ-
senteres af Hammershøj og Anders Zorn.
Farvetrykte Reproduktioner naaer aldrig
Originalens Skønhed, men det forekommer
os, at Studios’ Gengivelser altid er noget
af det bedste, der præsteres i den Retning.

*

ET NYT VÆRK AF WILHELM BODE

I den udmærkede Samling Klassiker der
Kunst er der udkommet et nyt Bind om
Sandro Botticelli. Teksten dertil er skrevet
af ingen ringer-e end Wilhelm von Bode,
som gennem mange Aar har beskæftiget
sig med denne Renaissance-Mester. Vi no-
terer med Glæde, at Udstyret af dette Bind
i enhver Henseende staar paa Højde med
Bindene fra før Krigen. Samtidig er der i
samme Samling udkommet en ny Udgave
af Velazquez, som har stor Interesse der-
ved, at den bekendte Velazquez-Forsker
Juan Allunde-Salazar denne Gang har skre-
vet Teksten dertil. Foruden nogle ny opda-
gede Billeder, som aldrig før har været
gengivet, bringer Bindet i et særligt Afsnit
Gengivelser af en Række Billeder, som man

L E

tidligere tilskrev Velazquez, men som
Forskningen ikke mere anerkender som
authentiske.

*

HVAD E R E T ORIGINAL-
MANUSKRIPT ?

The Bookman’s Journal forebringer et
meget interessant Spørgsmaal: Hvad er et
Original-Manuskript? og giver selv et Svar
derpaa, som sikkert maa være det rigtige.
Bladet skriver: Vi faar stadig Spørgsmaa!
om første, andet eller senere Tryk af før-
ste Udgaver, men er det ikke paa Tide nu,
hvor Skrivemaskiner i enhver Forfatters
Arbejdsværelse frembringer flere Kopier af
det samme Værk, at faa fastslaaet, hvad
man skal forstaa ved et »Original-Manu-
skript«. Naturligvis er ethvert Manuskript,
skrevet eller rettet af dets Forfatters
Haand, originalt i en Forstand, men vi me-
ner original i Betydning af »det første«.
Problemet forelaa allerede før Skrivema-
skinernes Tid. Der er i Almindelighed niere
end eetManuskript af ethvert literærtVærk:
et første Udkast, et andet, maaske endog
flere Udkast, og saa det endelige Manu-
skript, hvis da noget Manuskript overho-
vedet kan betegnes som endeligt. Hvis den
første separattrykte Form er den, som bli-
ver udgivet, hvorfor skal man saa ikke
fastslaa, at det Manuskript, paa hvilket den
først trykte Version er trykt, er det origi-
nale Manuskript? Det nylig i Amerika sted-
fundne Salg af Manuskriptet til Stevenson’s
Digt »Requiem« med Betegnelse som »det
først trykte« kan tjene som en Afgørelse
heraf. Et tidligere og ringere Manuskript
heraf blev trykt for ganske faa Aar siden,
men der kan ikke være Tvivl om, hvilket
man i dette Tilfælde skal betegne som
Original-Manuskriptet.

me, der intet har tilfælles med konservative,
sociale, politiske eller literære Anskuel-
ser, men udelukkende er et gyldigt Billede
paa en særpræget Individualitets Fasthol-
den ved det, den kan anerkende som hold-
bart, er den bestemt af sin Tid, hvis Trang
til Renhed og Enkelthed her har faaet et
nøgternt, stærkt og personligt Udtryk.

Mellem Folkelivsskildrerne har endelig
Fru Anna Koch-Schiøler vundet sig en
fremskudt Plads ved sin karakterfulde,
dygtigt skrevne Slægtsroman »Kaaregaar-
den«. Indenfor samtlige literære Genrer har
dansk Literatur i dette Aar da vist, det
ejer Begavelser der, skønt de ikke besidder
den Geniets naturbaarne Fornyelsesevne,
der sætter Skel i Digtningen, dog formaar
at tilføre denne Kunstværker af høj Værdi
og berige vort gamle Sprog.


N O T E R

INTERESSANTE BOG-FUND

Et engelsk Tidsskrift bragte for nylig
nogle interessante Oplysninger om Fund af
sjældne Bøger i den allersidste Tid. I et
gammelt Egetræsskab i et Bageri i Chat-
ham fandt Bagerens Søn, som var literært
interesseret, ganske tilfældig en i 1587 trykt
Bog, som viste sig at være en Udgave af
Jarlen af Surreys Digte og Sonnetter. Af
denne Udgave fandtes kun et eneste kom-
plet Eksemplar i det Bodleianske Bibliotek
i Oxford, og den lille uanselige Bog, hvis
Herkomst og Tilværelse ingen indtil da
anede, indbragte ved Auktionen den Iykke-
lige Finder flere Hundrede Pund. De for-
skellige Folio-Udgaver af Shakespeare er
særlig kostbare, og det var derfor ganske
mærkeligt, at en ung 16-aarig Søn af Ba-
ronen til Witley Court kunde finde en saa-
dan Sjældenhed i sin Faders Bibliotek. Bo-
gen var i et nyt Bind og der manglede
nogle Sider, men den havde alligevel en
uhyre Værdi. En af de kostbareste Bøger
i British Museum, Coverdeale-Biblen, blev
købt af en Samler hos en Slagter, som var
mere end tilfreds, da han fik 10 shillings
for den efter hans Mening værdiløse Bog.

I en Hob gamle Bøger fandt nylig en Lon-
don Antikvar et Læderbind, som indeholdt
flere Tryk af Caxton, den ældste engelske
Bogtrykker, og som tilsammen havde en
Værdi af flere tusinde Pund.

PRISEN PAA EN FØRSTE-UDGAVE

Et femte Eksemplar af Første-Udgaven
af Edgar Poe’s Tamerlane and other Poe-
mes, Boston 1827, blev fornylig fundet i
Boston og blev solgt for henimod 15,000
Dollars.

32
 
Annotationen