Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

en spillende ko-
loristisk Studie i
Rødt. Han følte
som noget gan-
ske selvfølgeligt,
hvordan Farven
maatte være, li-
gesom en Digter
instinktmæssig
fornemmer Ryt-
men i et Digt.

Naar Karsten
tog fat paa de
store Opgaver,
saa var han paa
en Maade bun-
det af sin Tid.

De dystre Moti-
ver »Tæring«,

»Syg Pige«,

»Korsfæstelse«,
var mere obliga-
toriske for Ti-
dens Retning end fødte af Karstens Temperament. Han
nød dem artistisk, men følte dem ikke menneskeligt, som
Munch har gjort. For Karsten var Farven egentlig alt. Han
var »Maleren« af Guds Naade. Tænk blot paa Billeder
som »Forf. med den gule Straahat«, »Liggende Model«,

»Pløjescene« og
Ribera-Kopien.
Selv Munch i si-
ne bedste Bille-
der naar ikke
højere som Kolo-
rist. Men Munch
er ikke alene
Farve og Stof
— han er den
geniale skaben-
de Aand, og det
var Karsten ikke.

Vor Tid søger
mere og mere
mod »Værket«,
den højere En-
hed af Form,
Farve og menne-
skelig Indsats.
Derfor er de æl-
dre Samtidige,
Munch og Wil-
lumsen, langt rnere Børn af deres Tid. De bærer ind i Frem-
tiden, er Pionerer tillige.

Men Karsten vil blive staaende som en dejlig Maler, en
festlig Musikant, der altid vil fryde den ægte Kunstvens
Øjne og Sanser.-Ildorkestret dør aldrig.

Liggende Model. Tilhører Grosserer Tetzen-Lund

MEDDELELSER

M I N D R E

EN OLD-MASTER KØBT TILBAGE
TIL ITALIEN

Af og til finder et af de store Mestres
Arbcjder Vej tilbage til Italien. Det sidste,
der saaledes efter mange Aar i fremmed
Land er købt tilbage af en italiensk Sam-
ler, er Qiovanni Segantinis berømte Billede
Ora Mesta, der i en lang Aarrække havde
Plads i et tysk Qalleri, hvorfra det blev
solgt til Neupert-Galleriet i Zlirich. Dette
laante det til Udstillingen i Venedig for at
det kunde komme med i en større Sam-
ling af Mesterens Arbejder, en Ordning,
der var bragt istand ved fælles Bestræbel-
ser af de to Regeringer. Billedet er nu efter
langvarige Forhandlinger solgt til Marchesa
Mathilde Negrotto Cambioso Giustiniani,
Qenua. Prisen er noget over 100,000 Sw.
irs., i danske Penge mellem 70,000 og
80,000 Kr. Dette skal være den højeste Pris,
der er betalt for noget Billede ved Udstil-
lingen, en Degas er Nummer to, men det
samlede Salg fra Udstillingen er ret betyde-
ligt.

FREDERIK II SOM LÆSER OG
BOGVEN

B. Krieger beskæftiger sig i forrige Hefte
af »Deutschen Rundschau« med en Side af

Frederik den Store, som vi ellers ikke ken-
der. Fr. II var klar over at hans Uddan-
nelse var meget mangelfuld, og at dette
ikke blot skyldtes hans Fader, men ogsaa
hans egen Efterladenskab^ Krieger betoner,
at Frederiks Biblioteker (seks i Tallet, af
hvilke det i Breslau findes i sin oprindelige
Tilstand)' helt igennem er at opfatte som
et Spejibillede af hans Aandsliv. Hvad der
laa udenfor hans Interessesfære havde in-
gen »Borgerret« i hans Biblioteker. Det
overrasker, at Frederik ikke kunde læse en-
gelske, italienske, græske og latinske Vær-
ker paa Originalsproget, fordi han ikke var
disse Sprog mægtig. Et eget Feltbibliotek
havde Kongen ikke, men nøjedes med,
hvad der fandtes i de forhaandenværende
Biblioteker, af hvilke det i Neue Palais var
det største og omfattede noget over 2000
Bind. Et Bogmærke havde han ikke, de for-
skellige Bibliotekers Bøger adskiltes ved
forgyldt Bogstavpaatryk paa Bindet.

Ogsaa om de Priser han betalte for sine
Bøger er vi underrettet gennem de mod-
tagne Regninger. For ét broscheret Bind
betalte han gennemsnitlig en Daler. Han
glædede sig ogsaa over smukke Bøger, og
købtc en Del der handlede om Arkitektur,
navnlig maaske for at bruge dem som
Forbilleder ved sit eget Byggeri.

MALERIPRIS EFTER FLADEMAAL

Ifølge de jugoslaviske Blade, vækker en
for Tiden verserende Retssag stor Opmærk-
somhed i Kunstnerkredse. En Maler Wladi-
mir Filakovac anklagede Lægen Ivan Tar-
nik for Kontraktbrud. Tarnik bestilte i sin
Tid for en Pris af 70,000 Dinarer 3 Bille-
der af Filakovac til sit Venteværelse. Til
det første Billede, »Kristus paa Korset«,
stod han selv Model. Da Billedet var fær-
digt, modtog Kunstneren et Brev fra Læ-
gen, der meddelte, at han ikke reflekterede
paa de bestilte Billeder, da Kristus paa det
første Billede »ikke var elegant nok«. I
Brevet ytrede Tarnik desuden sin Utilfreds-
hed med en af de tre Konger, og indvendte,
at Kaspar ikke bar den Haarvækst, som
han, Dr. Tarnik, havde ønsket. Heller ikke
Engleskikkelserne var Lægen tilfreds med,
da Maieren ikke havde fremstillet dem med
de traditionelle Musikinstrumenter. Filako-
vac paaberaabte sigsine tidligere Arbejder,
sit Ry og afslog med Henblik herpaa den
af Dr. Tarnik tilbudte Skadeserstatning paa
17,000 Dinarer. Det er interessant at se,
hvordan Dr. Tarnik er kommet til dette
Beløb. Han udregnede i Fællesskab med
sin Advokat de tre Maleriers Flademaal,
fastslog Størrelsen af det leverede Billede,
og fastsatte den paa dette Maleri faldende
Del af Prisen til 17,000 Dinarer.

208