Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

for Haandværker, rent samfundsmæssigt set, »men er de
Andre Kunstnere, saa er jeg det ogsaa!« Naturligvis elske-
de Far den bedste danske Kunst, men savnede noget i den,
noget han nraaske i sine unge Dage havde mødt i Frank-
rig, men i hvert Fald noget der var stærkt i hans eget Na-
turel, og som er ret sjældent hos Danske. Af franske Land-
skabsmalere holdt Far vist mest af Daubigny og enkelte
af hans Samtid. Ogsaa Courbet og Cézanne beundrede han.
At han elskede de Store af de Gamle i det he!e er jo klart,
men Rembrandt var nok den af aile Far satte højest. For
hans uhyre Menneskeligheds Skyld. Af samme Grund var
Dickens hans Yndling. Far var ingen lærd, men dog en
kundskabsrig Mand. Fulgte ikke med i Litteraturen, som
tnan kalder det, men læste, hvad der var hans Behov. Mest
af filosofisk, religiøs og rent kunstnerisk eller kunstteknisk
Art.

I Kunstpolitik bestemtes Fars Stilling altid af noget
ideelt. Mange Aar maatte han taale de slette økonomiske
Forhold, der blev dem til Del, der startede »Den frie Ud-
stilling«. Og altid var han meget uegennyttig og energisk
i de Hverv, der blev ham overdraget. Opmuntrende og in-
teresseret støttede og fulgte han de Unge, han syntes om,
frisindet og vaag^n. Far var f. Eks. den første af de
Ældre, der havde Blik for Jens Adolph Jerichaus store Ev-
ner, og søgte at være ham til Hjælp. Jeg, som var Jerichaus
Ven og Jævnaldrende, gjorde Far opmærksom paa hanr.
Far besøgte hans Atelier, og vendte hjem endnu mere
begejstret end mig. Beklagende at han selv ikke kunde
begynde sin Udvikling helt forfra.

I Tidens Løb havde Far haft mange Elever, men mig
gjorde han med Vilje aldrig til sin Elev.

Naar jeg kaldte Fars Alder fra 30 til 50 Aar for hans
bedste, beror det paa, at han da var fysisk rask. Den Syg-
dom Far led af i sin senere Alder, hæmmede ham saa
uhyre. Man tænke sig en Landskabsmaler, der ikke kan gaa,
og som aldrig var uden Smerter og Pinagtigheder, saa
heftige, at de næsten daglig medførte ligefrem Dødsangst.
Disse Lidelser sled voldsomt paa Kræfterne. Og naar Far
saa endelig stod ved sit Arbejde, malte han forceret for at
udnytte Tiden, og Billederne kunde faa en egen Hæftighed
og Uro; det blev Fars saakaldte »kulørte Periode«. Men

den blev egentlig af forholdsvis kort Varighed, thi med stor
Villiestyrke søgte Far at opnaa den enklere Farvevirkning,
der havde været hans tidligere. Ofte Iykkedes det med af-
gjort Held, og flere af de sidste Aars Arbejder er præ-
gede af samme Kraft og Naturlighed som i hans bedste
Manddomsaar. Overhovedet blev Far aldrig gammel som
Maler, stod ikke stille, vilde altid i Lag med nyt Stof, nye
Forsøg. Sygdommen tog til, men hans Evne til at holde
Pinen nede ved Selvbeherskelse, steg. Selv den sidste, næ-
sten uudholdelige Tid tabte Far ikke sin Arbejdslyst. 1
Sommer sidste Aar, da jeg opholdt mig i Rom, skrev jeg
til Far og fortalte om nogle Motiver han i sine unge Dage
havde malt, som jeg havde fundet uforandrede. Han sva-
rede mig bl. a.: »Hvor vilde jeg gerne endnu engang se
Rom, bo der og male der. I det hele: blev jeg blot en lille
Smule bedre, jeg vilde styrte mig over Maleriet!« Paa det
Tidspunkt var Far omtrent helt nedbrudt legenrligt, ja, gik
jo paa Gravens Rand. Endnu sidste Paaske, 14 Dage før
sin Død, ønskede han at jeg skulde blive hos ham og arbej-
de en Tid, »jeg trænger saadan til at se en anden male!«

Ofte udtalte Far sig mistrøstigt om hele vor Tid i Kun-
sten, men dog især om sig selv. Faa har som han græmmet
sig over egne Fejl og Mangler, de virkelige som de ind-
bildte. Derfor virkede Udbrud som ovennævnte saa vel-
gørende og imponerende, man fik pludseligt et stærkt Ind-
tryk af, at hans Aand sandelig gerne vilde virke, selv om
Legemet nægtede sin nødvendige Medvirken. I liele sin
Sygdomsperiode sattes Fars Taalmodighed haardt paa Prø-
ve og bestod denne paa det skønneste. Som Lidelserne tog
til øgedes og uddybedes hans Aands Egenskaber. Hans
Dømmekraft og Forstaaelse, hans Frisind og Overbæren-
hed, Hjælpsomhed og Mildhed. Jeg mærkede, just fordi jeg
nu kun saa ham med Mellemrum, at han var i Vækst. Som
syg og ganrmel var hans Aand sundere og yngre end da
han var ung af Aar.

Da Sygdommen, efter i 20 Aar at have tæret paa hans
Kraft, fik endeligt Overtag og han lukkede sine Øjne, føltes
det, at det var en gammel Kæmpe, der havde stridt ud.

Et rigt Liv paa Jorden var til Ende, men den Rigdoin, der
udgik fra Fars Personlighed, er hans Arv, nedlagt i hans
Billeder og i de Tusind Minder, de, der elsker ham, bevarer!

BIBLIOFIL- OO BIBLIOTEKAR-KONGRES I PRAO

I Dagene 28. Juni—3. Juli i Aar afhol-
des i Prag en »International Kongres af
Bibliotekarer og Bibliofiler«. Man vil der
behandle alle mulige Spørgsmaal, der an-
gaar Bøger og Bogvæsen, og der regnes
med Deltagelse fra alle Verdens Lande —
og ikke blot fra Biblioteksfolk, men fra
alle Kategorier af Bibliofiler, Bog- og Ex-
libris-Samlere, Forfattere, Udgivere, For-
læggere, Boghandlere og Bogbindere.
Blandt andre vil følgende Spørgsmaal kom-
me særlig til Forhandling: International
Udveksting og Revision af Konventionen
af 15. Marts 1886; Udveksling af overtal-

lige Exemplarer mellem de forskellige Sta-
ters Institutioner, gerisidig Udveksling af
Biblioteksfolk af forskellige Kategorier;
Øjeblikkets Krise paa Bogmarkedet; Ud-
laan af værdifulde Bibliotekseffekter fra
den ene Stat til den anden; fotomekaniisk
Mangfoldiggørelse af værdifulde Biblio-
teksexemplarer til Brug for videnskabelige
Institutioner og mange andre Emner. End-
videre vil Kongressen se en Opgave i at
Deltagerne i mindre Foredrag giver Op-
lysninger om Bibliofiliens og Biblioteksvæ-
senets Stade og særlige Forhold i de en-
kelte I.ande. I Forbindelse med Kongressen

afholdes Særudstillinger af Exlibris, Minia-
turer, Bogbind, Bogtryk og Udstyr, Bør-
nebøger samt Planer og Diagrammer til
Belysning af de enkelte Landes Biblioteks-
forhold og Bogkultur. — Alle Sprog er
ligeberettigede. Anmeldelse om Deltagelse
fra Institutioner og Enkeltpersoner sendes
til Kongressens Kasserer: Bibliothekar C.
Straka, Strahov Bibliotek. Praha IV. Cze-
koslovakiet.

Oplysninger meddeler endvidere »Sam-
leren«s Redaktionssekretær, Biblioteksassi-
stent C. E. Hansen, Skovvej 21, Ojentofte.
(Tlf. Ordrup 998).

77