Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

5FTade

TTaandkufterter.

Meget lette og rummelige
ttf irnit Vulkanfiber fru7fr.8Q9
Hf grønf Zærred fra 7&.13QP
ftfægte Vufkanftferfra Ttf./ddfi
Ohemafet lærred m.7ræ6ejfer
rundtSofdf forarf. fra 7fr28 vd

7durue -Tfufferter.

Prima Tfuafifef
Ned Metafbesfag, <7tang ogdaas
7dr 1402 -16 Q0-/9Q0 -2200 -3500

fPefse - 7<fuffe.rfer.

tgeffaårikaf feres iaffe Størrefser
ifonkefftge Udsfgrefser,fnr 7fr. 50—.
Skafskufferier rstorf Uduafg fraffr/50 c2

ffeffe Oksehudu
Tiaandhufferfer.

ftf bran gfaf ffud med5foffoer
ogTfessmgfaase.
fængde. 55 -60 -65-70 Cfm
7&34QO, 38QP, 42°2/t6QP.
Ckstra solidTbrarb. med 8suære
fæderh/erner.Tfr. 45Q- 0,50 0/55°/60 0- 0

THORVALDSENS BERNSTORFF-BUSTER

Docent ved Kunstakademiet P. Johansen sender os følgende Indlceg i Anledning af
en fra RikardMagnussen fremkommen Anmeldelse af Johannes V. Jensens Bog:
Thorvaldsens Portrætbuster, som Forfatteren i sin Tid selv skrev om her i Samleren.

I Thorvaldsens Museiwn findes to utvivl-
somme Buster af A. P. Bernstorff, den
ene i Samtidsdragt, modelleret 1795,
den anden en Gentagelse deraf, udført i
Rom, hvor Dragten er tagen bort og Ti-
dens Haarsætning erstattet med kortklippet
Haar som paa antike Buster. Desuden fin-
des i Museet en Marmorbuste (gl. Kat. Nr.
207) der ogsaa opføres som Portræt af
Bernstorff, samt en forstørret Gentagelse
deraf i Gibs. I sin nylig udkomne Bog om
Thorvaldsens Portrætbuster har Hr. Johs.
V. Jensen erklæret, at de to sidstnævnte
ikke kan forestille Bernstorff. Mod dette
har Hr. Billedhugger Rikard Magnussen i
en Anmeldelse i »København« d. 13. Maj
gjort Indsiigelse. Han fastholder, at alle
fire Buster maa forestille samme Mand:
»Maalinger af de afgørende Forhold godt-
gør dette uomstødeligt — siger han — Eks-
empelvis er et saa individuelt Træk som en
sikkert ufrivitlig Forskel i Afstanden fra
henholdsvis højre og venstre Ørekrog nøje
overført i Marmoret.«

Da det var mig som først ytrede Tvivl
om at Marmorbusten kan forestille Bern-
storff, og mig som har indgivet Hr. Johs.
V. Jensen sarnme Tvivl (men ikke Formod-

ningen om at den skulde være Kopi efter
en antik »Cicero«), maa det være mig til-
ladt at begrunde min Tvivl med et Par
Ord.

Nu er det Skade, at de tre Buster (den
større Gentagelse af Marmorbusten behø-
ver vi ikke nærmere at orntale) ikke i Johs.
V. Jensens Bog er fotograferede i samme
Stilling og Belysning, og at de to virkelige
Bernstorffbuster i Musæets Kælder maa
nøjes med et noget svagt og udviskende
Lys; men man kan alligevel nok foretage
en Sammenligning.

Den første Buste, fra 1795, er modelleret
under det umiddelbare Indtryk af Bern-
storff selv, som tilmed sad nogle Timer for
Thorvaldsen, da denne gjorde den færdig.
Den er altsaa ganske autentisk. Holdnin-
gen er rank, Blikket klogt og skarpt, Par-
tiet omkring Øjnene meget artikuleret, en
Smule poset, og ved Øjenkrogene er der
nogle Rynker. Den store krogede Næse er
smal og i Tippen mere spids end rund. Pro-
fillinien fra Næse til Mund er stram, Læ-
berne smalle, Mundens Lukkelinie er lige
med yderst svage Krumninger, Mundvigene
nærmest let optrukne. Udtrykket er be-
stemt, med en Antydning af ironisk Lune.

Panden er stor og hvælvet, Tindingen run-
der sig ret glat ind mod Brynet. Huden un-
der Hagen er en Smule Iøs og hængende ■—
Bernstorff var dengang 60 Aar gammel.

1 den Iille Gibsbuste, som er udført i
Rom efter en medbragt Afstøbning af An-
sigtet paa den foregaaende, er Holdningen
ændret. Hovedet luder noget forover, hvil-
ket svækker Indtrykket af det stærke og
overlegne ved Manden, men ikke Indtrykket
af Klogskab. Trækkene er de samme, Øjen-
omgivelser, Næse og Underansigtets Profil.
Huden under Hagen er dog lidt fastere.
Busten virker ogsaa lidt anderledes paa
Grund af den bare Hals og det korte Haar.

Marmorbusten ligner den foregaaende
paa Haaret og væsentlig i Pandens For-m;
dog er Tindingen hulet stærkt ud ved Bry-
net. Partiet om Øjnene er derimod ander-
ledes, Hudfolderne mellem Øje og Bryn
mere udviskede, Rynker er der ikke. Øver-
ste Øjelaag har ikke den store Hvælvethed,
nederste Øjelaag er slapt, og Partiet under
Øjet blødt og almindeligt i Form. Hele
Øjets Karakter er en anden, Blikket nær-
mest sløvt. Ncesetippens Runding er tyk og
blød. Overlæbens Profil er ik,ke stram men

VI