Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

KUNSTINDUSTRIMUSEET I GRØNNEGAARDEN

Vor Medarbejder Dr. Axel Heine, der er Medlem af Bestyrelsen for Kunst-
industrimuseet, skildrer dets Genaabning. — I næste Nummer skriver Svend
Hammershøj om Th. B indesb øll i Anledning af Udstillingen i Museet.

UNDER de bedste Auspicier aabnede »Det danske
Kunstindustrimuseum« sine Porte i den nyind-
rettede Museumsbygning i Bredgade for en in-
teresseret Kreds af ca. 600 Gæster. Vejrguderne
havde holdt deres Haand beskyttende over Aabningshøjti-
deligheden, saa at denne kunde
finde Sted i fri Luft i den skønne
gamle »Grønnegaard«, hvis Plæ-
ner breder sig som det blødeste
Tæppe mellem Bygningens fire
Længer. Under de ældgamle Lin-
des gigantiske Kroner holdt Mu-
seets Formand, Lensbaron Otto
Reedtz-Thott, Indvielsestalen, i
hvilken han i korte Rids skitse-
rede den nye Museumsbygnings
Tilblivelseshistorie. Han fremhæ-
vede, hvorledes Direktør Emil
Hannover allerede i 1913 havde
begyndt Arbejdet paa at opnaa
et andet Hus, da det gamle ef-
terhaanden var bleven saa over-
fyldt, at mange Nyerhvervelser
maatte magasineres. Hans Pla-
ner fik fast Form, da Etatsraad
Emil Gliickstadt i 1919 skænke-
de Museet Grønnegaarden med
omliggende Grunde, og »De for-
enede Bryggerier« afkøbte Mu-
seet dets gamle Bygning. Uden
Etatsraad Gliickstadts store Ga-
ve havde Museet ikke kunnet
fremvise den nuværende skønne
Ramme for sine Skatte. Direk-
tør Hannover tog af al Magt fat
paa Arbejdet med at rejse det
nye Hus og skitsere Planerne for
Installationen, men kom jo des-
værre aldrig til at se Resultatet
bag sin Livsgernings største For-
haabninger. Som Tak for Direk-
tør Hannovers Virksomhed
iværksatte en Kreds af svenske,
norske og danske Venner og Kol-
leger en Indsamling, og Komi-
téen for denne overdrog Profes-
sor Utzon-Frank Udførelsen af
et Mindesmærke, der er opstillet
i Grønnegaarden »og til alle Ti-
der skal være et Minde om den
Mand, der ved sit Arbejde skabte
Grundlaget for det nyindviede
Hus, og som har den væsentlig-
ste Ære af Bygningens Indhold,

paa hvilket han satte sin stærke Personligheds Præg.« —
Efter at have fremhævet de to Arkitekter, Ivar Bentsens
og Kaare Klints, vellykkede Bestræbelser for at løse de
Konflikter, der altid maa opstaa inellem kunstneriske og
praktiske Krav, rettede Baron Reedtz-Thott en varm Tak

til alle, der har medvirket til Mu-
seets Genrejsning og særlig til
Direktør Slomann for det over-
ordentlig omfattende og dygtige
Arbejde, han i de tre Aar efter
Hannovers Død har udført baade
med Hensyn til selve Bygningen,
til Pengemidlernes Freinskaffelse
og overfor Museets Indflytning
og Ny-Ordning.

Hvilket Arbejdsfond Direktør
Slomann er i Besidelse af, kunde
man bedst faa et Begreb orn ved
den efterfølgende Rundgang i
Museet, naar man véd, at det kun
er seks Uger siden, at Montrene
var færdige til Anbringelse i Mu-
seet. Det maa forbause enhver
sagkyndig, at den tilsyneladende
saa heldige Opstilling af den
overordentlige Mængde Kunst-
genstande, Museet raader over,
har kunnet gennemføres paa saa
kort Tid. Kun ved et sikkert Blik
for det dekorative og et nøje
Kendskab til alle Museets Skatte
har dette kunnet gennemføres.

Vi skal i det efterfølgende for-
søge at give »Samleren«s Læsere
et Overblik over Ny-Ordningen
af Museets Samlinger. Naar inan
fra den store Forhal bevæger sig
til venstre, kommer man gennern
et Værelse, der runnner de æld-
ste (ægyptiske, koptiske og pe-
ruanske) Ting, ind i den første
store Sal, Middclaldersalen. Her
møder man paa Længdevæggen
Billedskærerarbejder fra Goti-
ken, der tildels, ligesom den sto-
re Trægruppe af »Sct. Jørgen og
Dragen«, der har fundet en ud-
mærket Plads ved Endevæggen,
tilhører den i Museet deponerede
»Cumberlandske Samling«. Go-
beliner og vævede Stoffer danner
paa en velgørende Maade Mel-
lemled mellem Træarbejderne,
deriblandt det af Direktør Slo-

Ovn af Fajance med Fyrkasse af Jærn. Polykromt malede
Landskaber med pastorale Scener

161