DOI Heft:
Nr. 5 (Maj 1926)
DOI Artikel:Wilcke, Julius W.: Møntstedet Helsingør 1607-1611
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0128
MØNTSTEDET HELSINOØR
1 6 0 7 - 1 6 1 1
Samleretis Medarbejder paa det numismatiske Omraade Dr. polit. J. Wilcke
skriver i Tilknytning til Byen Helsingørs Jubilæum om Møntstedet Helsingør.
VED Helsingørs 500-Aars Jubilæum kan der være
Anledning til at mindes, at Helsingør — hvad
vel de færreste ved — nogle faa Aar under Chri-
stian IV har været et af Rigets
Møntsteder. Hvad der særlig har Interes-
se, er det fremmedartede Præg, der har
været over dett.e Møntsteds Virksomhed,
som godt nok passer med hele det inter-
nationale Liv, der dengang herskede i
denne By. Vi ved, at engelske Skuespillere
opførte Komedie paa Kronborg. Paa dette Slot viedes 1589
den skotske Konge Jacob I Stuart ved Earl George Keith
til Christian IVs Søster Anna og 1590 den anden Søster Eli-
sabeth til Skuespilforfatteren,
Hertug Henrik Julius af
Braunschweig-Wolfenbiittel,
der efter Sagnet opførte et lille
Eventyrspil med Prinsessen, in-
den han gav sig tilkende som
Brudgom. I Byen var bosat tal-
rige fremmede Købmænd, sær-
lig Englændere. Her opkræve-
des Told af de mange fremme-
de Skibe, der passerede Sundet.
Hertil henlagde Christian IV en
Fremmeds Ledelse af en større Møntvirksomhed, da han gik
over fra Drift af Mønten for egen Regning til at lade Møn-
tervirksomheden bortforpagte for en ikke ubetydelig Afgift
til Kronen, hvad der visselig
ikke virkede til en Forbedring
af Mønternes Metalindhold.
1607 sendtes Sekretær i ty-
ske Kancelli, Dr. juris Jonas
Charisius til Nederlandene for
at tale med Haandværkere og
fornemme Købmænd, der var
trætte af Krigen og den evige
Uro i Nederlandene, og som
derfor kunde ønske at etablere
sig andetsteds. Hvis de valgte
at tage til Danmark, skulde han være bemyndiget til at Iove
dem forskellige Privilegier, saaledes fri reformert Gudstje-
neste, en vis Skattefrihed m. v. Af saadanne Folk traf han
bl. a. en Mand fra Leiden ved
Navn Hans Fleminck, der 17.
Marts 1607 lovede at tage til Dan-
mark. Kort Tid efter, den 28. Maj
1607, ansattes en Møntmester af
samme Navn i Helsingør, netop
i Byen med det fremmede Til-
snit, den udenlandske Konflux.
At det var vor Hollænder fra Lei-
den, kan ikke betvivles, idet der
Ungersk Gylden fra 1607
\slaaet i Helsingør
Holiandsk Løvedaier
i Rigsarkivet opbevares en Række Afskrifter af hollandske
Instruxer for Møntofficerer, daterede S’ Gravenhagen 17.
Februar 1606, som findes vedlagte Koncepter og Originaler
til de for Fleminck, — eller som han kald-
tes paa Dansk Flemming, — udstedte Be-
stallinger, Instrukser og Møntanordninger,
hvorefter han dels skulde mønte Penge ef-
ter almindelig dansk Møntfod, dels for de
i Helsingør bosatte engelske og nederland-
ske Købmænds Regning 2 Slags Mønt, en
Guldmønt efter det romerske Riges Korn og Skrot og en
Sølvmønt, idet disse Mønter var beregnede paa at udføres
og benyttes andre Steder, o: til Betaling af Varer, der im-
porteredes til Helsingør fra de
paagældende fremmede Køb-
mænds Hjemland.
Guldmønten var den saa-
kaldte ungerske Gylden, For-
løberen for den i et Par Hun-
drede Aar over hele Europa
kurserende Speciedukat, der
gjaldt 2 Speciedalere.
Sølvmønten var en tro Ef-
terligning af den hollandske
Dansk Løvedaler siaael i Helsingør 1608
Dansk £, møntet i Helsingør 1608
Løvedaler, der gjaldt ca. 52
Skilling, medens Speciedaleren da kostede 66 Skilling. Lø-
vedaleren blev holdt saa nøje op til den hollandske Original,
at den endog udmøntedes efter hollandsk Troyvægt, medens
der ellers her i Landet dengang
altid benyttedes cølnsk Mønt-
vægt. Paa Bagsiden findes en
opretgaaende Løve som paa de
hollandske, dog at vor Mønts
Løve stod paa en krummet
Olavsøxe, saa man en Tid lang
troede, den var udmøntet i eller
for Norge, med hvilket Land
den intetsomhelst har at gøre.
Men dette var ikke de eneste
fremmede Mønter, der den-
gang udgik fra Helsingør. Christian IV havde 10. Juli——12.
August 1606 gæstet sin Søster og Svoger i England. Han
havde dér selvfølgelig haft Lejlighed til at se den engelske
Guldmønt, som forøvrigt var vel
kendt i Helsingør, hvor en Mæng-
de engelske Rosenobler, Angelots
m. v. indgik i Tolden fra engelske
Skibe, der udgjorde en stor Del af
de forbipasserende Fartøjer. Ja-
cob I., Maria Stuarts Søn, havde
da lige til Minde om Skotland og
Englands Forening 1603 efter
Dronning Elisabeths Død og for
78
1 6 0 7 - 1 6 1 1
Samleretis Medarbejder paa det numismatiske Omraade Dr. polit. J. Wilcke
skriver i Tilknytning til Byen Helsingørs Jubilæum om Møntstedet Helsingør.
VED Helsingørs 500-Aars Jubilæum kan der være
Anledning til at mindes, at Helsingør — hvad
vel de færreste ved — nogle faa Aar under Chri-
stian IV har været et af Rigets
Møntsteder. Hvad der særlig har Interes-
se, er det fremmedartede Præg, der har
været over dett.e Møntsteds Virksomhed,
som godt nok passer med hele det inter-
nationale Liv, der dengang herskede i
denne By. Vi ved, at engelske Skuespillere
opførte Komedie paa Kronborg. Paa dette Slot viedes 1589
den skotske Konge Jacob I Stuart ved Earl George Keith
til Christian IVs Søster Anna og 1590 den anden Søster Eli-
sabeth til Skuespilforfatteren,
Hertug Henrik Julius af
Braunschweig-Wolfenbiittel,
der efter Sagnet opførte et lille
Eventyrspil med Prinsessen, in-
den han gav sig tilkende som
Brudgom. I Byen var bosat tal-
rige fremmede Købmænd, sær-
lig Englændere. Her opkræve-
des Told af de mange fremme-
de Skibe, der passerede Sundet.
Hertil henlagde Christian IV en
Fremmeds Ledelse af en større Møntvirksomhed, da han gik
over fra Drift af Mønten for egen Regning til at lade Møn-
tervirksomheden bortforpagte for en ikke ubetydelig Afgift
til Kronen, hvad der visselig
ikke virkede til en Forbedring
af Mønternes Metalindhold.
1607 sendtes Sekretær i ty-
ske Kancelli, Dr. juris Jonas
Charisius til Nederlandene for
at tale med Haandværkere og
fornemme Købmænd, der var
trætte af Krigen og den evige
Uro i Nederlandene, og som
derfor kunde ønske at etablere
sig andetsteds. Hvis de valgte
at tage til Danmark, skulde han være bemyndiget til at Iove
dem forskellige Privilegier, saaledes fri reformert Gudstje-
neste, en vis Skattefrihed m. v. Af saadanne Folk traf han
bl. a. en Mand fra Leiden ved
Navn Hans Fleminck, der 17.
Marts 1607 lovede at tage til Dan-
mark. Kort Tid efter, den 28. Maj
1607, ansattes en Møntmester af
samme Navn i Helsingør, netop
i Byen med det fremmede Til-
snit, den udenlandske Konflux.
At det var vor Hollænder fra Lei-
den, kan ikke betvivles, idet der
Ungersk Gylden fra 1607
\slaaet i Helsingør
Holiandsk Løvedaier
i Rigsarkivet opbevares en Række Afskrifter af hollandske
Instruxer for Møntofficerer, daterede S’ Gravenhagen 17.
Februar 1606, som findes vedlagte Koncepter og Originaler
til de for Fleminck, — eller som han kald-
tes paa Dansk Flemming, — udstedte Be-
stallinger, Instrukser og Møntanordninger,
hvorefter han dels skulde mønte Penge ef-
ter almindelig dansk Møntfod, dels for de
i Helsingør bosatte engelske og nederland-
ske Købmænds Regning 2 Slags Mønt, en
Guldmønt efter det romerske Riges Korn og Skrot og en
Sølvmønt, idet disse Mønter var beregnede paa at udføres
og benyttes andre Steder, o: til Betaling af Varer, der im-
porteredes til Helsingør fra de
paagældende fremmede Køb-
mænds Hjemland.
Guldmønten var den saa-
kaldte ungerske Gylden, For-
løberen for den i et Par Hun-
drede Aar over hele Europa
kurserende Speciedukat, der
gjaldt 2 Speciedalere.
Sølvmønten var en tro Ef-
terligning af den hollandske
Dansk Løvedaler siaael i Helsingør 1608
Dansk £, møntet i Helsingør 1608
Løvedaler, der gjaldt ca. 52
Skilling, medens Speciedaleren da kostede 66 Skilling. Lø-
vedaleren blev holdt saa nøje op til den hollandske Original,
at den endog udmøntedes efter hollandsk Troyvægt, medens
der ellers her i Landet dengang
altid benyttedes cølnsk Mønt-
vægt. Paa Bagsiden findes en
opretgaaende Løve som paa de
hollandske, dog at vor Mønts
Løve stod paa en krummet
Olavsøxe, saa man en Tid lang
troede, den var udmøntet i eller
for Norge, med hvilket Land
den intetsomhelst har at gøre.
Men dette var ikke de eneste
fremmede Mønter, der den-
gang udgik fra Helsingør. Christian IV havde 10. Juli——12.
August 1606 gæstet sin Søster og Svoger i England. Han
havde dér selvfølgelig haft Lejlighed til at se den engelske
Guldmønt, som forøvrigt var vel
kendt i Helsingør, hvor en Mæng-
de engelske Rosenobler, Angelots
m. v. indgik i Tolden fra engelske
Skibe, der udgjorde en stor Del af
de forbipasserende Fartøjer. Ja-
cob I., Maria Stuarts Søn, havde
da lige til Minde om Skotland og
Englands Forening 1603 efter
Dronning Elisabeths Død og for
78