Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

Sjælfcne Bøger

Allighieris: Divina Commedia, ill. af
Gustav Dore’, paa Svensk ved John
Rosen, komponeret indb. Shirtings-

bind. 25,00

Le grand Larousse, Bd. 1—15 -f- 2
Supplementsbind, smukt indb. i Halv-

bind. 300,00

Jul. Lange: Menneskefiguren i Kun-
stens Tjeneste, udg. af P. Købke
privat, Halvlæder.. 85,00

Nystrøm: Søllerød Sogn i Fortid og
Nutid, indb. i originalt Hellæder

1911. 35,00

Memoirer og Breve, 1—47, indb. i
meget smukt Privatbind. , . . 940,00

Oppermann: Kunsten i Danmark under
Fr. d. V og Chr. d. VII, smukt nyt
Privatbind. 40,00

Heiberg: Italien, Privat Halvbind 90,00

Kjærbølling: Skandinaviens Fugle, ib.
i originalt Halvbind. 150,00

^VorV^

BOO-AFDELINOEN

Samlerens September- Hæfte

Tysklands Gesandt
Dr. GERHARD von MUTIUS

(en i sit Hjemland Køjt anerkendt Kunsthistoriker og Skribent)

skriver om

THORVALDSENS MUSEUM

En indgaaende og forstaaende Vurdering af vor store
Landsmand.

Artiklen bliver rigt illustreret.

([/r- og /J/ron om cterm ager

Vesterbrogade 73 B

Telefon: Vester 984 x
Grundlagt 1869

Restaurering af Antike Ure

Største Lagen paa Vesterbno af Kvalitetsure
saaledes:

Zenith, Longines, Omega,

I - W - C, Olysé-Nardin,
Alpina, og Patik Philippe.

Dansk Paramenthandel

Gothersg. 115 Byen 4558

AJtersærkalke
Alterstag. & Lys
Alterbeklædning
Grundtvigst ager
Lysekroner
Messehageler
Præstekjoler
Præstekrav er
Titusstag, m. m.

T)esuden talrige andre jTrtikler,
jduktionsoversigter
e t c.

BOGHANDEL
ØSTERBROGADE 54
TELF. 2054 - ØBRO 1654i

LITTERATUR — KUNST
K E R A M I K — T I N

MAANEDENS KRONIK

Det syder og koger i Gryden i hvilken det nye National-
museum bliver til.

Nogle vil stadig ud i Kastellet. En fandt ud af, at Mu-
seet trængte til Søluft og anbragte det paa en ikke eksi-
sterende 0 i Øresund. I hvert Fald Iangt fra Byen, saa det
ikke bliver udsat for Flyverangreb, hvorfor én foreslaar
Frederiksberg Bakke. Lad det ligge hvor det er, siger an-
dre, deriblandt Museets Direktør. Ja, men Grundlaget for
Agitationen var at det skulde flyttes, forsikrer Indsam-
lingskomiteens Formand. — Vild Forvirring.

Det er under disse Omstændigheder godt vi har en
Mand som Vilh. Wanscher, han er genial. Lige igennem alt
Vrøvlet hugger han og siger: Færdig med Diskussionen.
Mogens Clemmensen skal til. Museet bliver hvor det er!

Ja, er Hr. Wanscher ikke storartet: »Som den der i
sin Tid rejste Sagen«, siger han beskedent. Hvad skylder
vi egentlig ikke denne Mand? Intet mindre end vort nye
brandsikre Nationalmuseum! Ingen før han tænkte paa
Museumssagen. Med sit geniale Blik saa han det, der
maatte forandres, skrev og kæmpede. Aldrig har et Rid-
derkors glimtet mere fortjent paa en Mands Bryst. En
grundig Forsker og Videnskabsmand, rolig og klar
Skribent, glimrende Maler og efter sigende om mulig endnu
bedre Musiker. Ungdommens beundrede, maalsikre Fører.
En Handlingens Mand, der løser den gordiske Knude: Mo-
gens Clemmensens Plan til Nationalmuseet i Kastellet

duede ikke, følgelig skal han til i Frederiksholms Kanal. -—
Hvilken blændende Argumentation og Logik!

Hjejles og Bunchs Projekter er jævnet med Jorden.

Men ogsaa til Kunstmuseet udstrækker Hr. Wanscher sin
Faderhaand. Den foretagne Forandring duer ikke. Ak, man
kunde virkelig unde ham pietetsfuld at føre Bygningen og
dens Omgivelser tilbage til den oprindelige Skikkelse.

Kunstniuseets Aarsskrift afliver han. Det er ganske vist
nok det, der holder Kunstmuseumsforeningens Venner sam-
men, Medlemmerne faar her noget for deres store Aars-
bidrag. Men efter hvad man forstaar, skal i Stedet Savnet
af et Kunstblad, hvor »ordentlige Mennesker« kan skrive,
afhjælpes. Et Sted hvor Docent Wanscher ret kan folde sig
ud i hele sin Glans. Det er ogsaa Iige netop det vi har gaaet
og manglet. Lad os engang for alle faa aflivet den Dok-
trin, at der ikke kan trives et Vittighedsblad i Damnark.

Naar nu blot Folket vil høre efter hvad Hr. Wanscher
siger og ikke møde ham med den uvenlige Formodning om,
at byder man ham en Nød giver han én aldeles omgaaende
Skallerne i Hovedet.

Man maa tage Menneskene som de er. Ved Docent Wan-
scher er der det forsonende Moment, at han imorgen mener
det modsatte af hvad han mente igaar og idag. Med alle
Tegn paa Appetit æder han i sig, hvad han Dagen forud
erklærede for det eneste saliggørende.

At dette skulde give hans Ord mindre Vægt eller hans

m