Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

PARISERUDSTILLINGENS BETYDNING

FOR VOR KUNSTINDUSTRI

S aml e ren har bedt en Række førende Repræsentanter for dansk Kunstindastri og dekorativ Kunst om i nogle faa Linier at
give deres Syn paa Pariserudstillingens Beiydning specielt for den danske Kunstindustri, dens Liv og Fremtidsudvikling.

HVIS Pariserudstillingen i Fjor skal faa
nogen varig Betydning for Kunstindu-
striens Udvikling i Almindelighed og den
danske Kunstindustris Udvikling i Særde-
leshed, saa tror jeg, at det vil ske i Retning
af Uddybelse af Materialets Anvendelse, og
at det gælder om at finde et prægnant
Udtryk for den rigtige Anvendelse af de
forskellige Materialer.

Udstillingen var tilkendegivet som skul-
Iende være moderne, hvad vel ofte er ble-
vet misforstaaet i Retning af at skulie
være noget nyt, hvad vistnok i alt Fald
fra Begyndelsen af ikke var Meningen.

Det var vist netop Meningen at finde
Udtryk for, hvordan de forskellige Mate-
rialer skulde behandles efter den moderne
Opfattelse. Og dertil kommer ogsaa, atden
udviklede Teknik har fremkaldt Trangen
til at forædle disse nyere tekniske Frem-
gangsmaader ved kunstnerisk Medhjælp.

Det vilde være ubilligt at tro, at man
med eet Slag kunde fastslaa den endelige
Skønhedsform for Behandlingen af saa-
danne moderne Foreteelser som elektrisk
Lys, Cement o. s. v., og mange Spørgsmaal
staar sikkert endnu uløste; men der er paa
den anden Side ikke Tvivl om, at de for-
skellige Spørgsmaal er taget op af mange
førende Kræfter i de forskellige Kulturcen-
trer, og deri ser jeg Hovedbetydningen
af Udstillingen.

For Den Kongelige Porcelainsfabrik og
Københavns Fajancefabriks Vedkommende
kan jeg udtale, at de Retninger, som vi har
anlagt ved denne Udstilling, har vist en
overraskende bærende Kraft, som i begge
de af mig antydede Retninger giver Rum
for de Forventninger, vi har stillet.

Nogen Impuls fra andre keramiske Fa-
briker har vi ikke modtaget, dog med Und-
tagelse maaske for Sévres’ Udstilling, som
til Trods for de Indvendinger, man kan
rette mod denne magtfulde Demonstration,
indeholdt en Behandling af Materialet i
alle dets forskellige Faser, som Verden
maaske ikke hidtil har set Mage til.

DEN store Kunstindustriudstilling i Pa-
ris ifjor betød efter min Formening to
meget forskellige Ting: Den viste os ■—• paa
den mest slaaende Maade — hvad vi kan og
hvad vi ikke kan:

Det er saadanne Mønsterudstillingers
Betydning at de — med en Skarphed som
fra et elektrisk Søgelys — blotter alt: det
onde som det gode.

Jean Gauguin og Knud Kyhn — for
blot at citere et Par af de bedste — viste
os, at vore Keramikere kan tage det op

med hele Verden — den saakaldte Dekora-
tion af den smukke Danmark-Pavillons In-
dre viste os, at adskilligt af den meget
omtalte »moderne Kunst« hverken er mo-
derne eller Kunst — at den som Kejseren
hos H. C. Andersen er iført et meget luf-
tigt Klædebon af Ingenting — til Tider,
altsaa — og desværre altsaa i Paris -—
hvor man ser en hel Del paa Tøjets Snit
— var det forskaaret af en sjældent klod-
set Landsbyskræder, og Virkningen var —
som i Æventyret — at vi blev til Qrin.

OM hvorvidt Pariser Udstillingen har
naaet sit Maal eller ikke, eller vel nær-
mere præciseret, om man, blandt de højst
forskelligartede Udstillingsobjecter fandt de
Fælleslinier, som kunde berettige til at tale
om en ny Tids Stil, vil de fleste vel nok
mene, at en saadan fandt man ikke. Thi
selv om der paa Udstillingen glimtvis viste
sig Linier, som kunde berettige Fremkom-
sten af en ny moderne Stil, vokser en saa-
dan nu en Qang ikke frem ved tilfældige
ydre Anledninger, men først naar Tiden
kræver en saadan.

Jeg vil dog gerne betone den store Be-
tydning,- som denne Udstilling har haft for
vort Land, baade udadtil og indadtil. Ud-
adtil betegner Udstillingen utvivlsomt en
stor Sejr for Danmark, som trods sin Li-
denhed paa Europa-Kortet, dog har hæv-
det sin Stilling som en af de i kulturel
Henseende betydningsfulde Nationer. Ind-
adtil mener jeg, at Udstillingen har haft
den største Betydning i den stærke Im-
puls, der i Forarbejdet til Udstillingen blev
givet Samarbejdet mellem vore Kunstnere
og Haandværkere. Som Formand for For-
ening for Kunsthaandværk, er det mig
magtpaaliggende at udtale mine varmeste
Ønsker for, at dette Samarbejde maa vok-
se sig stærkere og stærkere, ikke alene i
Erkendelse af, at vi paa mange Omraader
endnu staar langt tilbage i Brugskunsten
og Nyttekunstens Udbredelse i alle Lag
i Befolkningen, men ogsaa i Erkendelse af,
at vort Kunsthaandværk har Traditioner,
der bør holdes i Ære.

—■3T5»-c-cCTlxc/)cXc-<X».«-C'f

DET er vel endnu for tidligt at fastslaa
Pariserudstillingens fulde Betydning
for det danske Kunsthaandværk og den dan-
ske Kunstindustri. De første Resultater har
jo allerede vist sig. Jeg tænker mindre paa
de vundne Udmærkelser end paa de Hen-
vendelser, de danske Udstillere har mod-

taget fra forskellige Byer i Udlandet om
at udstille deres Arbejder der. Det er Hen-
vendelser, som vidner om den Opmærk-
somhed, det danske Arbejde har vakt.

At vore Folk har lært noget af at se
Udlandets Arbejde er utvivlsomt; men Læ-
ren er maaske nok i de fleste Tilfælde den
negative:

Saaledes skal man altsaa ikke gøre det!


PARISERUDSTILLINGEN 1925 har uden
Tvivl — foruden den Anerkendelse, den
har bragt os — lært os den Sandhed, at vi
ikke skal falde til Ro paa vundne Laurbær,
men just nu — efter Kampen — atter tage
fat paa Udviklingen, saa vi staar vel forbe-
redte, naar Signalerne atter lyder — samt
at vi ikke skal regne nogen Opgave at være
under vorVærdighed — thi netop den mind-
ste og billigste Ting kan bringe Bud om
Kulturbestræbelser til de fjerneste Kredse
— og derved bidrage til at bringe et Skær
af Idealet ind i den mindste Stue.

NOGET afklaret Udtryk for en Tidsal-
ders dekorative Stil og Kunstopfattel-
se gav Udstillingen i Fjor i Paris os ikke,
hverken indenfor de enkelte Industrier eller
indenfor Landene, og — som Udviklingen
foregaar — kunde vi heller ikke have ven-
tet os det.

Hvad betød da Pariser-Udstillingen for
os, der staar midt i det kunstindustrielle
Arbejde herhjemme i Danmark? Den be-
tød først det, at vi fik Lejlighed til at høre,
hvad Tidens mest kompetente Dommere
mente om vort Arbejde, og for vort Lands
Vedkommende kan vi være glade over, at
vi bestod Prøven vel. Den Opmuntring,
der ligger i, at man ikke arbejder i Blinde,
men at man vinder Bifald, blev os i fuldt
Maal til Del.

For Bing og Grøndahls Vedkommende
har den Anerkendelse, der blev os til Del,
virket saa inciterende, at vi allerede nu i
Foraaret i Paris har kunnet afholde en
stor Udstilling, udelukkende af keramiske
Arbejder, der er fremstillet efter Pariser-
Udstillingen.

For den arbejdende danske Kunstindu-
stri har Pariser-Udstillingen ogsaa haftsin
store Betydning ved det, vi har set fra de
andre Lande. Vi har lært baade af dem,
der i Temperament, Smag og Stil staar os
nær, og af dem, der ser anderledes paa
Former og Farver.

114