Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

DEN NYE MØNTBESKRIVELSE

H. H. Schou: Beskrivelse af danske og norske Mønter 1448-1814 og danske Mønter 1815-1923,
udgivet af Numismatisk Forening, 385 Sider Tekst, 51 Tavler, anmeldt af Dr. polit. J. Wilcke.

DET er et Menneskes Livsværk, der
her har set Dagens Lys. Med den
største Flid og Opofrelse har fhv.
Direktør cand. polyt., Ingeniør H. H.
Schou i en Menneskealder anvendt sin Fri-
tid paa Indsamlingen af det vidtløftige Ma-
teriale til Fremstillingen af denne Beskri-
velse. Direktør Schou, der er født den 19.
August 1858 som Søn af den bekendte Be-
fæstningsofficer, Oberstløjtnant Th. V.
Schou, var alle sine Dage en ivrig Samler
og som Samler kom han ind paa den Tan-
ke at forny den i 1791 udkomne Beskri-
velse over de danske Mønter og Medailler.
Det er derfor ogsaa naturligt, at han ikke
har kunnet tænke sig nogen anden Form
for en saadan Beskrivelse end den ved den
gamle Beskrivelse fastlagte, den rent kro-
nologiske, hvorefter alle danske Møntsam-
linger i hele den mellemliggende Tid er
ordnede og katalogiserede, hvorved dog
maa bemærkes, at selve Statens Samling
er ordnet paa anden Maade, idet f. Eks. de
i og for Norge slagne Mønter er lagt for
sig, de danske for sig. Det skal gerne er-
kendes, at den kronologiske Ordning byder
det nemmeste System, baade hvad selve
Ordningen og Katalogiseringen af en Sam-
ling angaar og med Hensyn til Efterslag-
ningen af Nyerhvervelser i en Beskrivelse.
Da jeg for en Række Aar tilbage første
Gang blev stillet overfor Spørgsmaalet om
Udgivelsen af dette Arbejde, stod det og-
saa for mig som det mest attraaværdige at
opnaa en for en Samler lettest tilgængelig
Beskrivelse. Jeg havde den Gang saa me-
get mindre Anledning til at stille mig skep-
tisk overfor en kronologisk Beskrivelse,
som alle ældre Samlere var af samme Me-
ning, heriblandt navnlig den afgaaede Chef
for Møntkabinettet, Museumsinspektør P.
Hauberg. Det laa da nær at søge Staten
om Bistand til Udgivelsen af dette stort
anlagte Værk. En saadan Støtte opnaae-
des ogsaa, idet Bevillingsmagten tilstod
Numismatisk Forening et Beløb af 20,000
Kr. til dette Formaal, fordelt paa 5 Aar,
fra Finansaaret 1919—20 at regne. Manu-
skriptet var imidlertid ikke modent til
Trykken, Bevillingen opsparedes og først
flere Aar efter tog Trykningen sin Begyn-
delse.

Jeg, der den Gang var Formand for Nu-
mismatisk Forening, fik efterhaanden Lej-
lighed til videnskabeligt at trænge nær-
mere ind i vort Møntvæsens Historie og
drage Sammenligninger med Udlandets
Behandling af lignende Emner, og jeg til-
egnede mig derved efterhaanden den Over-
bevisning, at en Møntbeskrivelse for at
svare til den moderne Forsknings Krav
maa være ordnet efter de Møntsteder,
hvorfra Mønterne er udgaaede og de Land-
skaber, for hvilke de er bestemte. Der vil
i saa Henseende kunne henvises til utallige

Værker fra Udlandet, ja, jeg vil hævde, at
det næsten er uhørt i moderne Videnskab
at ordne Mønterne rent kronologisk. Jeg
skal imidlertid som særligt fremragende
Eksempler fremhæve det af Hertugen af
Cumberland bekostede, af E. Fiala udar-
bejdede storslaaede Værk over Welferhu-
sets Mønter, samt det af Kongen af Italien
bekostede Værk over Italiens Mønter. Inden
Trykningen af Schou’s Beskrivelse begynd-
te, henledte jeg Forfatterens Opmærksom-
hed paa Fiala’s Værk og bad ham over-
veje, om det ikke var en Undersøgelse

værd, hvorvidt vor nye Beskrivelse skulde
være rent kronologisk, men Forfatteren
nærede Betænkelighed ved en saadan fuld-
stændig Omarbejdelse af sit Manuskript.

Nærværende Anmelder finder Anledning
til at fremhæve dette, eftersom han ganske
ufortjent nyder den Ære paa Værkets før-
ste Side at være fremhævet som en af dem,
der i særlig Grad har fremmet dette Værks
Trykning og ligesom garanteret for Rig-
tigheden af dets kronologiske Form, thi vi-
denskabelig set beklager jeg, at Bogen har
faaet den Systematik, som den har, hvad
Forfatter og Udgiver ikke var ubekendt
med. I et Monarki bestaaende af tre hi-
storisk set saa uensartede Bestanddele som
Danmark, Norge og Hertugdømmerne kan
det kun blive vildledende fuldstændig at
sammenblande de i disse Bestanddele
slagne og udgivne Mønter, der hyppigt var
af ganske uensartet Karakter. For Hol-
stens Vedkommende er Forholdet særlig
iøjnefaldende, idet de i dette Hertugdømme
udgivne Mønter maa regnes for tyske, da
Holsten udgjorde en Del af Tysklands ne-

dersachsiske Kreds. De paagældende Møn-
ter blev tilmed møntede efter det tyske Ri-
ges Korn og Skrot, ja, endog tildels for-
synede med tyske Møntbetegnelser. Sloges
der Mønter f. Eks. med det norske Vaaben
i Holsten, var det for at dække over, at
disse ikke var nøje udmøntede efter tysk
Møntfod. Naar Forfatteren endog blandt
danske Mønter medtager Oldenborgs Møn-
ter i den Tid Grevskabet tilhørte det olden-
borgske Kongehus, kan enhver se, hvor
misvisende dette er; jeg tænker ikke, man
i Oldenborg vil finde det korrekt, at disse
Mønter er anset for danske.

Men selv fra et Samlerstandpunkt er
denne kronologiske Sammenblanding af
Landsdelenes Mønter meget angribelig.
Den kan vel være »praktisk« for en dansk
Samler, men jeg tvivler paa, at en norsk
eller tysk Samler vil være Hr. Schou tak-
nemlig for denne Ordning.

Forfatteren synes selv til Slut at have
faaet en Forstaaelse heraf, thi i det af ham
forfattede Katalog over L. E. Bruuns Du-
bletter, som jeg tidligere har haft den Ære
at anmelde her i dette Tidsskrift, har han
dog i hvert Fald indenfor de enkelte Aar
ordnet Mønterne efter Møntstederne, livor-
fra de er udgaaet, medens de i den ny Be-
skrivelse end ikke er ordnet paa denir:
Maade, men kun efter Møntsted indenfor
hver Møntværdi, under hvert Aarstal, til-
med saaledes at Møntstedets Navn ikke er
angivet. Som Nøgle til Oplysning herom
har Forfatteren for hver Konge angivet de
Møntmærker, der angiver Mønternes for-
skellige Herkomst, men det siger sig selv,
at den, der kun vil samle de norske eller
tyske Mønter herved faar en brydsom Op-
gave med at finde ud af denne Beskrivelse.

Ved Udarbejdelsen af disse nødtørftige
mønthistoriske Oplysninger, som Forfatte-
ren øjensynlig har følt sig nødtvungen til
at give for dog i nogen Grad at imøde-
komme Videnskabens Fordringer, har For-
fatteren ikke været heldig; de er baade
mangelfulde og fejlagtige. Jeg har for et
kortere Tidsrum gennemgaaet dem og fun-
det talrige Misforstaaelser, som jeg dog
ikke skal trætte Samlerens Læsere med at
gennemgaa enkeltvis. Jeg vil til Bevis blot
fremføre, at Christian Wineken ikke døde
1747, men 46, at P. N. van Hauen (ikke von
Haven) ikke fulgte umiddelbart efter den
afdøde, men at dennes Enke i et Par Aar
drev Mønten i København, at Wahl blev
Møntmester ved Bankens Mønt 1759, at
Bauert ikke forflyttedes 1763 til Køben-
havn, men fra 1763 til 1766 var Stempel-
skærer baade for Mønten i København og
i Oldenburg, at han selvfølgelig ikke sej-
rede 1764 i en Konkurrence om Stempel-
skærerembedet i København, naar han al-
lerede fik dette 1763, at de Specier, der ud-
gjorde det formodede Konkurrencearbejd* 1.

143