Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

»S AMLEREN«S

NYE AARGANG

Med dette Numer af
»Samleren« følger de de-
taillerede Artikel-, Billed-
og Navneregistre, der
gør ogsaa forrige Aar-
gang til den for alle
Samlere saa uundværlige
Haandbog. Da Registrene
denne Qang er svulnret op
til 20 Sider — et Bevis
paa Aargangens Stofrig-
dom — har Redaktionen
af Hensyn til Postvæse-
nets Bestemmelser ang.
Overvægt maattet lade 8
Sider udgaa, hviiket vi
selvføigelig beklager. Ind-
skrænkningen er især
gaaet ud over »Bogen«,
der ellers vil være at fin-
de i hvert Nr. og i ikke
mindre Grad end i det af-
sluttede Kvartal vil bringe
Artikler og Meddelelser af
Interesse for enhver Bog-
samler.

Som tidligere nævnt vil
vore Læsere ogsaa i den
kommende Aargang mø-

1/ I r LTIK I

reparerer a/f

AMTII VITETER

STorcc/am e/ajance, /p/as
S//eramik. A/armor Jpfe/ai
(/7ræ (S/fén6en

de Kredsen af faste Med-
arbejdere med Dr. Karl
Madsen i Spidsen. I Fe-
bruarheftet vil saaledes
Dr. Axel Heine fortsætte
sine vægtige og rigt illu-
strerede Artikler om Por-
ceiæn, og Numret vil
foruden Oversigtsartikler
over 1925’s Kunst- og
Bogmarked — af hen-
holdsvis Kaj Grunth og
Th. Johansen — bl. a.
bringe en interessant Ar-
tikel af Sophus Jiirgensen
orn nogle hidtil ukendte
Karikaturer af det 18.
Aarhundredes danske
Digtere. I samme Nr.
fortsættes »Bogen«s Ud-
talelser ang. Efteraarets
litterære Standard.

løvrigt har Redaktio-
nen Iiggende Manuskrip-
ter fra en stor Del føren-
de skandinaviske Skriben-
ter og Forskere indenfor
de Omraader, som »Sam-
leren« spænder over.

MAANEDEN

Aarets Slutning bragte ogsaa Slutningen paa Indsamlin-
gen til Fordel for Nationalmuseet, og efter Sigende skal der
være indkommet omkring 1 y4 Million. Alle Beløbene fra
de lokale Komiteer er endnu ikke indgaaet, men naar dette
er sket, afleveres Beløbet til Regeringen, som vel saa maa
føle sig forpligtet til at aabenbare, om Fru Nina Bang
stadig erklærer Kastelsplanen for sin, eller om hun er klog
nok til paa Forhaand at bøje af for den Folkestemning,
som utvivlsomt vil rejse sig mod Ødelæggelsen af det
gamle Kastel. Det Beløb, som Indsamlingen bragte, er selv-
følgelig kun en nrindre Del af, hvad Erhvervelsen af de
manglende Ejendomme i Karreen Stormgade, Vestervold-
gade, Nyvestergade samt Ombygning af selve Museet, vil
koste, men hvis Undervisningsministeren er klog nok til
at gøre denne Plan til sin, vil hun paa dette Omraade
kunne vinde den Sejr, som rimeligvis slipper hende af
Hænde med Hensyn til Dobbeltscenen.

I det Nytaarsfyrværkeri, som Professor Rovsing affy-
rede, var der ogsaa en lille Stjernekaster til Fru Bang,
som i bengalsk Belysning viste det her i Samleren allerede
for et Aar siden paapegede upassende Forhold, at Natio-
nalmuseets Direktør, alt mens Indsamlingen har staaet paa,
stadig med sin Privatbolig har optaget Museets kostbare
Plads og ved sin brandfarlige Embedsbolig har udsat,
og for den Sags Skyld stadig udsætter, de uerstattelige
Samlinger i Museet for Tilintetgørelse. —

S K R O N I K

I Berlingske Tidende har Udstillings-Komiteens For-
mand i Anledning af Aarsskiftet skrevet et Udsyn over det
forløbne Aars kunstneriske Begivenheder og kom derved
ind paa vore Udstillingsforhold, som efter hans Mening
trænger til at: — »fæstne, at centralisere de altfor spredte
og under tilfældige Etiketter manøvrerende Kræfter til en
mere samlet (og udrenset) Gruppering under bestemte
og overskuelige Former«. Det er et betydningsfuldt For-
hold, Hr. N. V. Dorph her berører. Det lader sig nemlig
ikke nægte, at det i disse for Kunstnerne saa skæbne-
svangre Tider, maa fremtræde som ganske meningsløst,
naar man ser Kunstnerne for dyre Penge Ieje sig middel-
maadige Lokaler hos Kunsthandlerne, rnedens de samme
Kunstnere tilhørende udmærkede Lokaler paa Charlotten-
borg samtidig optages af Tæppeudstillinger og Sagføreres
og Kunsthandleres Auktioner over Dødsboers Malerier og
gammelt Skrammel. — »Udstillingen af moderne dansk
Kunst« i Efteraaret viste tydelig Vejen til Sammenslut-
ninger i forskellige Grupper, som hver for sig saa burde
disponere over Lokalerne en eller to Gange om Aaret, saa
blev Charlottenborg det virkelig centrale Sted for Kunst-
nerne og Salget af deres Billeder, og de Penge, der ind-
kom, forvildede sig ikke i fremmede Lommer, men kom
Kunstnerne selv til Gode. Artikler i Dagspressen har netop
i den seneste Tid vist Eksempler paa, hvorledes visse Kunst-
handlere har udnyttet Malerne, og det er selvsagt af den

ui