Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 3.1926

DOI Heft:
Nr. 11 (November 1926)
DOI Artikel:
Borchsenius, Kai: Ludvig Karsten in memoriam
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0335

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
LUDVIG KARSTEN

I N MEMORIAM

Kaj Borchsenius skriver nedenfor om den norske Maler Ludvig K a r s t e n, der nylig afgik ved Døden
i Paris og følte sig nær knyttet til Danmark. Artiklen ledsages af nogle karakteristiske Karsten-Billeder.

MALEREN Ludvig
Karsten er død!
— — Herman
L Wildenvey har
kaldt en Digtsamling Ild-
orkestret. Karstens Produk-
tion er et Ildorkester —
hans Billeder musikalske
Virtuosnumre, blændende
og funklende, daarende og
skønne. I de bedste Arbej-
der er Klangene saa rene og
dejlige, at det kan risle ned
ad Ryggen paa Beskueren.

Men Karsten vilde sikkert
gerne gælde for en Forar-
gelsens Brand, som Munch
var det i sin Tid, vilde være
raa og stærk. I Virkelighe-
den er han følsonr og ind-
smigrende.

Karsten kom heller ikke
til at dele Skæbne med
Munch. Han blev ikke for-
kætret og forfulgt — sna-
rere beundret og forkælet af
en ikke lille Menighed. Kar-
sten var ogsaa en uimod-
staaelig Charmør, en gud-
benaadet Troldmand, der
havde et rent-ud djævelsk
Haandelag. Men var han

Selvportræt. Tilhører Grosserer Tetzen-Lund

egentlig saa moderne, som
Christian Krohg en Gang
har skrevet i »Kunst og Kul-
tur« — et typisk Barn af sin
Tid?

Karsten var og blev Im-
pressionist. Han fulgte ikke
med Tidens Søgen, var in-
gen Eksperimentator. Kar-
sten valgte det Udtryk, der
var ham naturligst — det,
der gav ham de frieste Tøj-
ler. Overfladens kapriciøse
Ynde betød det samme for
Karsten som for Rokokoens
stofglade Kunstnere. Alt fik
Liv under hans Hænder. Be-
tegnelsen et Stillleben blev
en Absurditet, naar man
stod overfor Karstens Opfat-
telse af et Vaskebord med
dets prosaiske Tilbehør. Jo
enklere Motivet var — desto
lykkeligere boltrede Karsten
sig i en vellystig Strøm af
Farve, der brusede og syde-
de hen over Lærredet. Intet
var for ubetydeligt for ham
— intet var umalerisk. Han
saa ikke, at noget var falsk
eller uskønt. En Fantasiræd-
sel af en kras rød Sofa blev

Ved Vaskebordet. Tilhører Apoteker Kongsted

Badende Kvinder. Tilhører Professor Oluf Thomsen

207
 
Annotationen