Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

E T MINDE OM JENS BAGGESEN

A F E N AUTOGRAFSAMLERS MAPPE

Grundet paa Pladsmangel, som Følge af Efteraarets Udstillinger og Kunstnerfødselsdage fremkommer
nedenstaaende Minde om fens Baggesen i Anledning af 100 Aaret for hans Død, noget forsinket.

DEN 3. Oktober var det 100 Aar siden
Jens Baggesen, træt og udslidt, luk-
kede sine Øjne i Hamburg for faa
Dage efter at blive begravet paa den gamle
St. Jiirgens Kirkegaard i Kiel ved sin fdr-
ste Hustru, Sophie Hallers, Side
i en Grav, der ogsaa gemmer
Støvet af hans gode Ven, Carl
Reinhold, og dennes Hustru,

Wielands Datter.

Graven har oftere været truet,
da den støder umiddelbart op til
en befærdet Gade, som har
trængt til Udvidelser, og der
var en Tid Tale om at føre Jens
Baggesens jordiske Levninger
hjem til Danmark. Graven blev
imidlertid sikret for en Aarræk-
ke, og Tanken om Flytningen
opgaves. Tyskernes Pietetsfølel-
se vil formentlig være Graven et
Værn ogsaa i Fremtiden — ikkc
for Jens Baggesens Skyld, han
er næppe højt vurderet som
Digter af Tyskerne, men fordi
Wielands Datter ligger i samme
Grav. — Der er noget symbolsk i, at jens
Baggesen, denne evindeligt vandrende Filo-
sof og vaklende Digteraand, der med snri-
digt Sprogtalent en Tid ogsaa optraadte
som tysk Digter, netop fandt sin Grav paa
Grænsen mellem dansk og tysk — omend
den Gang i dansk Jord. Den længste Tid
af sin Manddomsalder var han
bestandig paa Rejse og levedr
aarevis i fremmede Lande, sær-
lig i Tyskland, Schweitz og
Frankrig.

Paa Jens Baggesens anden
store udenlandske Rejse, som
han foretog samrnen med sin
første Hustru 1793—95, kom
han bl. a. paa et Par Dages Be-
søg til »den gamle Kanonikus«,

Fader Gleim i Halberstadt.

Gleim havde vundet Navn sorn
Digter, navnlig ved sine i 1758
udgivne »Preuszische Kriegs-
lieder von einem Grenadier«. Nu
var han en 75 Aar gammel Pe-
bersvend, men trods sin høje
Alder livs- og aandsfrisk. Det
fortaltes, at Gleim i sine yngre
Aar havde været lykkeligt forlovet, men
hans Kærestes Fader og Slægtninge var
imod Partiet, og fra Frieriet kom Gleim
hjem — ikke med en Brud, men med en
brækket Arm!

I 1747 kom Gleim som Domsekretær til
Halberstadt og vandt dermed en f'ast Livs-
stilling, som han senere forenede med Stil-
lingen som Kanonikus for Stiftet Walbeck,
Et Embede, der gjorde ham til en velha-
vende Mand.

Efter det uheldige Frieri slog Gleim sig
paa Venskabet. Det var jo »de skiønne
Følelsers Tid«. Gleini vandt Ry for sin
Hjælpsomhed og Gæstfrihed, og det var
ham altid en Glæde at modtage en Broder

i Apollo. Sit Hus havde han smykket med
Portrætter af sine mange Venner, og endnu
staar Gleims Hus i Halberstadt som et Ven-
skabstempel, et Museum, der bevarer hen-
ved halvandet Hundrede af de malede Por-
trætter, han efterhaanden samlede. Men
hans egentlige Tempel der Freundschaft er

Gleims tndførelse i J e n s B a g g e s e n s Stambog

forlængst forsvundet. Det var et lille Have-
hus ved Portengange, en af Byens Prome-
nader; det stod her til 1840, da det blev re-
vet ned og gav Plads for et Gleim-Mindes-
mærke.

Dette gamle Havehus var Gleims Stolt-
hed. Her førte han sine Venner og Besø-
gende hen, for at de kunde se Frederik den
Stores trekantede Hat, som han, Besynge-
ren af Heltekongens Felttog, en Gang har
modtaget som Gave og bevarede som en

Helligdom. Var man saa heldig at blive
indlemmet blandt Digterens Venner, skete
det ved en højtidelig Paasættelse af den
trekantede Hat!

Denne Ære opnaaede Jens Baggesen.

Den 13. Juni 1793 ankom den
danske Digter og hans Hustru
til Halberstadt med Anbefalings-
breve til Gleim fra Grevinde
Louise Stolberg, Klapstock, Fr.
Miinter o. fl. Den 14. Juni skri-
ver Baggesen i et Brev til Rein-
hold:

»Den gamle (fem og halv-
fjerdsindstyveaarige) — unge,
bestandig kraftige, glade, højst
mærkværdige Frederik den an-
dens og Kærlighedens Sanger
fastholder os fra i Gaar Morges
med faderlige Arme.«

Gleims Havehus var et Ven-
skabstempel ogsaa i den For-
stand, at Tapetvæggene gjorde
Tjeneste som en Slags Stambog.
De Besøgende maatte skrive de-
res Navn og en eller anden Sentens paa
Væggen, som »den gamle Kanonikus« fre-
dede om. Her mødtes Navne paa Berømt-
heder som Lessing, Klopstock, Wieland,
Herder, Jean Paul o. m. a.

Da Tempel der Freundschaft i 1840 for-
svandt, blev Tapetet skaanet, og med Aars
Mellemrum dukker Stykker af
det op paa tyske Autograf-Auk-
tioner.

For nogle Aar siden skete det
saaledes, at det Stykke af Ta-
petet, hvorpaa Jens Baggesen
og Sophie Baggesen havde ind-
ført deres Navne, blev udbudt
til Salg.

Tapetpapiret er graaligt med
hvidt Mønster, paatrykt Blom-
stergrene i brunlig Farve.

Jens Baggesens Skrift staar
fast og tydehg:

Est Deus in nobis, sunt
et commercia coeli —
Jens Baggesen.

Derimod er hans Hustrus Op-
tegnelse ret utydelig. Den er
tydet saaledes:

Es ist ein Gott, den heilige Menschen
sind sein Bild.

Sophie Baggesen, geboren Haller, den 14.

Juni 1793.

Kun to Dage opholdt Baggesens sig i
Halberstadt, men disse Dage har sat sig
adskillige Spor baade i Breve fra Bagge-
sen og fra Gleim.

Georg Nygaard.

■■sf


’ / cji ,ii V ao inøb f
to# tr w

*

‘ • Vv v ;.4l s

-V t '

- ?n e t'c tC' Coftw—i

> ' \i

. r

i y ■■••A *

|s!C

4 & ttUL- '

■X^ K

' s* * tfj * fr>

"—r* ' / '

227