Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 3.1926

DOI Heft:
Nr. 11 (November 1926)
DOI Artikel:
Bröchner, Georg: To interessante Udstillinger: japanske Træsnit - Kobberstik
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0339

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
T O INTERESSANTE UDSTILLINQER

JAPANSKE TRÆSNIT - KOBBERSTIK

Blandt det Utal af Udstillinger, der næ-
sten uden Afbrydelse lægger Beslag paa
Interessen her i London er der for Tiden
to, der fortjener en Omtale.

Det velkendte Firma Yamanaka & Co. i
Bond Street, alle Kunsthandleres forjætte-
de Land, har arrangeret en enestaaende
rig og repræsentativ Udstilling af gamle
japanske Farvetryk (Træsnit), ialt 122 Bla-
de, som det har været forbundet med store
Vanskeligheder at skaffe tilveje. Udstillin-
gen omfatter Arbejder af de fleste af de
store Mestre af den saakaldte Ukiyo-ye
Skole, d. v. s. Billeder af den skiftende
Verden, Scener fra Hverdagslivet, og som
er aldeles forskellig fra de ældre Skoler,
hvis æsthetiske Principer foragtede al Re-
alisme. Blandt den yngre Skoles Arbejder,
der skriver sig fra Begyndelsen af det at-
tende til Midten af det nittende Aarhun-
drede, spiller ogsaa landskabelige Motiver
en stor Rolle, men tiltrods for deres mere
naturalistiske Tendens indvirker Sagn og
sære Forestillinger ofte paa Kompositionen.
Dernæst har Teatret forsynet Kunstnerne
med talrige Sujetter, som en naturlig Følge
af den meget store Betydning, Teatret har
i Japanernes Liv.

Ogsaa das ewig Weibliche havde mange
Dyrkere, hos hvem en vis Idealisme lidt ef-
ter lidt udviklede sig; man fjernede sig
mere og mere fra Nishikawa Kunstnernes
smaa, buttede Kvinder, de blev højere og
slankere, Ansigterne mere ovale, indtil de
omsider blev til en Slags Mannequins,
iklædt pragtfulde Dragter. Populære Kur-
tisaner anvendtes ofte som Model. Det gik
saa vidt, at Regeringen den 11. Juli 1842
udstedte et Forbud mod enkelte Blade af
Skuespillere, Kurtisaner og Geishaer, et
Forbud, der senere blev yderligere udvidet.

Dette betød i Virkeligheden Enden paa
Ukiyo-ye Oraen, Hiroshige var saa at sige
den eneste, der fortsatte Traditionen med
sine herlige Landskaber. Han var en Elev
af Toyohiro, og faa Aar efter dennes Død
(1828) blev han almindelig anerkendt som
den store Mester indtil sin Død (1858).

Efter de mange Ildebrande og Jordskælv
i Japan, hvorved mangfoldige Blade og fær-
dige Træplader gik tabt, har Samlere haft
stigende Besvær med at skaffe sig disse
skønne japanske Træsnit, der selvfølgelig
ogsaa er blevet Iangt kostbarere end tidli-
gere. Saaledes er Fliroshiges Abekattc
Broen, hvoraf Udstillingen har et af de
sjældne signerede Originaltryk og som er
et meget kendt og eftertragtet Blad, steget
i Pris fra £ 100 for faa Aar siden til £ 250
å £ 550. Det Britiske Museum har paa Ud-
stillingen forøget sin righoldige Samling af
gamle japanske Træsnit med Hokusais me-
get smukke Karpe, der springer op gennem
et Vandfald. Som ved saa mange af disse

Blade, hvoraf flere er komponerede over et
Digt, knytter der sig et Sagn til Hokusais
Karpe. Det er et vanskeligt Foretagende,
Karpen har sat sig, men lykkes det, venter
der den en rig Belønning: den bliver nem-
lig da forvandlet til en Drage og istedetfor
Vandet bliver Luften dens Element. Paa
Bladet ser man, at en Karpe allerede har
opgivet Forsøget, medens en anden fort-
sætter.

Af Vchirynsai Hiroshige er der paa Ud-
stillingen et Dusin Blade; foruden det alle-
rede nævnte et overordentlig smukt Tryk
af Nat over Kanagawa i Nærheden af
Yeddo, en Bugt med mange Holme og Klip-
per i Baggrunden, en Flok af vilde Gæs
ses flyvende forbi Fuldmaanen, men saa
fjærnt, at man Iet overser dem. Bladet, der
er signeret af Kunstneren, er dateret den
syvende Maaned i Snoge Aaret, d. v. s.
Aaret før han døde.

Ialt er 24 Kunstnere repræsenterede, og
af disse har Katsushika Hokusai ikke min-
dre end 21 Blade, baade Figurbilleder og
Landskaber, men alle henrivende. Det vil
føre for vidt at gennemgaa disse nærmere,
men det er interessant at se den Personlig-
hed, der aabenbarer sig i disse Blade, selv
om det udpræget japanske i dem alle gør
det vanskeligere at paavise den. I denne
Gruppe af Kunstnere har den kinesiske Ind-
flydelse i det væsentligste tabt sig, idet for-
skellige japanske Kunstnere, allerede fra
Slutningen af det syttende Aarhundrede
havde arbejdet for en mere national Stil og
Retning, som Haronober, omtrent Aar 1765,
maa siges at have bragt til Fuldkommen-
hed. Der er en subtil Charme over disse ja-
panske Kunstneres Arbejder, hvad enten
det drejer sig om Scener af det daglige Liv,
f. Eks. Dyrkningen af Silkeorme, Badning
indendørs o. s. v. eller landskabelige Moti-
ver. Kendere paastaar, at der ikke findes
en saa udmærket og omfattende Samling af
japanske Træsnit i Europa.

Det varede længe, inden Vesten begyndte
at efterligne Japanerne i denne Kunstart,
men nu er Farvetryk meget populære baade
i England og Amerika. For det førstnævnte
Lands Vedkommende var Marley Fletcher
Banebryderen, og flere udmærkede Blade,
nogle med udpræget japansk Paavirkning,
skyldes hans Haand, ligesom han ogsaa har
udgivet en fortræffelig Vejledning for dem,
der maatte ønske at følge hans Eksempel,
og der er nu en Række virkelig fremragen-
de Kunstnere paa dette Felt, hvoraf flere
alvorligt stræber efter fuldstændig at fri-
gøre sig for japansk Paavirkning og skabe
en virkelig national engelsk Kunst paa det-
te Omraade. Der er ialfald den store For-
skel imellem dem og deres japanske Brø-
dre i Kunsten, at medens det tager tre Per-
soner for at frembringe et af disses berøm-

te Blade: Kunstneren, Skæreren og Tryk-
keren, af hvilke den første tager hele Æren,
besørger den engelske Kunstner selv hele
Arbejdet, ligesom han ogsaa søger at sim-
plificere dette ved at reducere Antallet af
Plader og Trykninger, i Modsætning til det
næsten ubegribelige Antal Plader, Japanerne
benytter. Enkelte amerikanske Kunstnere
har fulgt Østens Eksempel og ladet deres
Motiver skære og trykke i Japan, hvad en
engelsk Kunstnerinde, der har opholdt sig
flere Aar derovre, ogsaa gør, men her er
der mange, der iklce synes, at dette er gan-
ske ærligt.

Follc er begyndt at sætte stor Pris paa
disse dekorative Blade, der som sagt i de
allerfleste Tilfælde er Træsnit; et Par
Kunstnere anvender Aquatint Tekniken, et
Par andre kold Naal, blandt disse er en
ung Dame, der har opnaaet aldeles ypper-
lige Resultater. Forøvrigt er enkelte øst-
rigske Kunstnere rene Mestre i Farve-Træ-
snit.

Den anden Udstilling af grafisk Kunst, i
Colnaghis gamle, berømte Forretning, om-
fatter 59 fortræffelige Portræter i Stik fra
det 16de, 17de og 18de Aarhundrede.
Blandt disse er der mange aldeles ypper-
lige Blade og man forstaar, at enkelte en-
gelske grafiske Kunstnere tenderer i Ret-
ning af Kobberstik; at de fra at være
etchers bliver gravers. Mange af de udstil-
lede Blade, der alle synes at være i fortrin-
lig Stand, skriver sig fra berømte Samlin-
ger.

Blandt de udstillede Blade skyldes ikke
mindre end 11 R. Nanteuil, deriblandt 3
levende og udtryksfulde Portrætter af Lud-
vig XIV, og for dem alle har Kongen staaet
eller siddet Model. Der er Portrætter af to
af Henrik VIIIs Dronninger, begge stukne
af V. Houbraken, og et ejendommeligt Por-
træt af Dronning Elisabeth, stukket af Wil-
Iiam Rogers; dette er Udstillingens dyre-
ste Blad (£ 75), men ellers er de fleste
Priser ret overkommelige. Af Diirer er der
tre Stik, deriblandt et Portræt af Luthers
Modstander, Albert af Brandenburg (fra
1519), Pris £ 63; der er ogsaa to Portræt-
ter af Melanchton, begge stukne af B. Veni-
chen (1577). Et særligt smukt Blad er Por-
trætet af Kardinal Mazarin, stukket af Nan-
teuil (1655); Pris £ 21. Portrættet af Hya-
cinthe Rigaud, berømt Portrætmaler, stuk-
ket efter hans Selvportræt af Pierre Drevels
i den sjældne første Tilstand, uden noget-
somhelst Bogstavtryk, Pris £ 35, er over-
ordentlig rimeligt. Et simpelhen henrivende
Blad er P. V. Drevels Stik af Adrienne
Loconorent efter Charles Coppels Maleri.

Det er gennemgaaende en fornem og me-
get tiltalende Udstilling, i Retning af An-
tal holdt indenfor en beskeden Ramme.

Georg Brøchner.

XIII
 
Annotationen