DOI Heft:
Nr. 7 (Juli 1926)
DOI Artikel:Andrup, Otto: Franske Malerier paa Frederiksborgmuseet
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0199
FRANSKE MALERIER PAA FREDERIKSBORG-MUSEET
Museumsinspektør, Magister Otto Andrup giver en kort, men oplysende Oversigt over dcn statelige
Række af Værker affranske Kunstnere, som rummes indenfor Frederiksborg-Museets Mure og som er ei
instruktivt Vidnesbyrd om de høje kunstneriske Maal, som indenfor Malerkunsten gennem Tiderne harværet
stillet af den franske Nation, der ogsaa paa dcite Felt i Aarhundreder har været det førendc Kuliurland.
anlægge et æstetisk Syn paa en historisk Samling
/%er en Uretfærdighed; thi Genstandene er der an-
/—% bragte efter deres historiske Karakter og ikke efter
■Jt mderes kunstneriske Værdi. Teoretisk set skulde
derfor et daarligt Billede af en stor Mand have større
Værdi for et historisk Mu-
seum end et fortrinligt Bil-
lede af en Ubetydelighed.
Men Livet udvikler sig hel-
digvis saaledes, at det i
hvert Fald forekommer
yderst sjældent, at en ube-
tydelig Person bliver malet
paa en saadan Maade, at
Portrættet bliver et almen-
gyldigt Mesterværk (Rem-
brandt). Naturligvis frareg-
nes her de genreagtige Men-
neskefremstillinger som f.
Eks. Frans Hals excelle-
rede i. Paa den an-
den Side bør man kunne
stille den Fordring til et
større anlagt Musæum, at
det indeholder Ting, som
taler til den almendannede
Besøgendes Skønhedssans
og ikke blot til hans histo-
riske Interesse.
Det nationalhistoriske
Musæum paa Frederiks-
borg, hvis Samling af dan-
ske Malerier fra det attende
Aarhundrede i Forvejen var
den kunstnerisk betydeligste
i Danmark, maatte derfor
lægge særlig Vægt paa
yderligere at forhøje sit Ry
paa dette Felt ved at søge
at erhverve Billeder af dan-
ske, som var malede af be-
tydelige franske Kunstnere
fra dette Tidsrum, hvor
Danmarks og Frankrigs politiske Forbund i saa høj Grad
medførte, at den ypperlige franske Kunst værdsattes her-
hjemme.
Interessen for fransk Kunst begynder egentlig allerede
under Laidvig XIV. Dronning Sophie Amalie var stærkt
fransk orienteret, og hendes Smag for fransk Litteratur og
franske Klæder medførte ogsaa Import af franske Pragt-
møbler og lignende. Franske Kunstnere tog Bolig i Dan-
mark, ikke mindst efter Ophævelsen af det nantiske Edikt;
man behøver blot at nævne Navne som Miniaturemaleren
Louise Renate de Queroualle, Hertuginde af Portsmouth og Aubigny, 1648-1734.
Malet af Jacob d’Agar
Paul Prieur, eller hendes Søn Christian V.s Hofkunstnere
Maleren Jacob d’Agar, Billedhuggeren Lamoureux og Mi-
niatureemailleuren Josie Barbette, eller pege paa den for-
trinlige Række franske Guldstnede, som henimod 1700 tog
Bolig i Kjøbenhavn. Jacob d’Agar havde været Medlem af
det franske Kunstakademi.
En i Kjøbenhavn født
Søn af franske Forældre,
Maleren Benoit le Coffre,
skal, før han vendte tilbage
til sit Fødeland, have vun-
det Prix de Rotne i Paris.
Det er derfor rimeligt, at
danske Stormænd, hvis Ud-
dannelsesrejser nu næsten
altid gik over Paris, ikke
undlod at lade sig afbilde af
Frankrigs mest berømte Ma-
lere. Fra Hyacinthe Rigauds
Haand ejer Frederiksborg-
museet saaledes et fortrin-
ligt lille Billede af Frederik
IV. som Kronprins, rnalet i
Paris 1693, et Portræt, som
har tilhørt Dronning Anna
Sophie. Fra samme Mesters
Haand besidder det det sto-
re Billede af den danske
Gesandt i Paris Henning
Meyercrone, og Replikker
af Billederne af Frederik
IV.s Ven og Rejseledsager
Frederik Walther og af hans
Halvbrødre Christian og Ul-
rik Christian Gyldenløve.
Perioden efter Rigaud er
repræsenteret ved et des-
værre ret restaureret Billede
af Nicolas de Largilliére,
forestillende den unge Otto
Christian Skeel, det lovende
Skudaf den uddøende Vallø-
gren af den berømte Slægt.
Af større kunstnerisk Værdi er det karakterfulde og far-
vefine Billede, som Jean Marc Nattier i sit berømte Aar
1738 nralede af den unge Arving til de skeelske Rigdomme,
Grev Jørgen Scheel, der siden indlagde sig betydelig For-
tjeneste som Kunstens Beskytter og som en virksom Støtte
for den danske Bevægelse, der gjorde sig gældende ved
Juliane Maries Hof og som siden satte sit mest typiske
Spor i Ove Høegh-Guldbergs nationale Politik. Dette Bil-
lede hører kunstnerisk set til Museets største Skatte, og det
byder de udenlandske Besøgende, hvis Interesse for Mu-
125
Museumsinspektør, Magister Otto Andrup giver en kort, men oplysende Oversigt over dcn statelige
Række af Værker affranske Kunstnere, som rummes indenfor Frederiksborg-Museets Mure og som er ei
instruktivt Vidnesbyrd om de høje kunstneriske Maal, som indenfor Malerkunsten gennem Tiderne harværet
stillet af den franske Nation, der ogsaa paa dcite Felt i Aarhundreder har været det førendc Kuliurland.
anlægge et æstetisk Syn paa en historisk Samling
/%er en Uretfærdighed; thi Genstandene er der an-
/—% bragte efter deres historiske Karakter og ikke efter
■Jt mderes kunstneriske Værdi. Teoretisk set skulde
derfor et daarligt Billede af en stor Mand have større
Værdi for et historisk Mu-
seum end et fortrinligt Bil-
lede af en Ubetydelighed.
Men Livet udvikler sig hel-
digvis saaledes, at det i
hvert Fald forekommer
yderst sjældent, at en ube-
tydelig Person bliver malet
paa en saadan Maade, at
Portrættet bliver et almen-
gyldigt Mesterværk (Rem-
brandt). Naturligvis frareg-
nes her de genreagtige Men-
neskefremstillinger som f.
Eks. Frans Hals excelle-
rede i. Paa den an-
den Side bør man kunne
stille den Fordring til et
større anlagt Musæum, at
det indeholder Ting, som
taler til den almendannede
Besøgendes Skønhedssans
og ikke blot til hans histo-
riske Interesse.
Det nationalhistoriske
Musæum paa Frederiks-
borg, hvis Samling af dan-
ske Malerier fra det attende
Aarhundrede i Forvejen var
den kunstnerisk betydeligste
i Danmark, maatte derfor
lægge særlig Vægt paa
yderligere at forhøje sit Ry
paa dette Felt ved at søge
at erhverve Billeder af dan-
ske, som var malede af be-
tydelige franske Kunstnere
fra dette Tidsrum, hvor
Danmarks og Frankrigs politiske Forbund i saa høj Grad
medførte, at den ypperlige franske Kunst værdsattes her-
hjemme.
Interessen for fransk Kunst begynder egentlig allerede
under Laidvig XIV. Dronning Sophie Amalie var stærkt
fransk orienteret, og hendes Smag for fransk Litteratur og
franske Klæder medførte ogsaa Import af franske Pragt-
møbler og lignende. Franske Kunstnere tog Bolig i Dan-
mark, ikke mindst efter Ophævelsen af det nantiske Edikt;
man behøver blot at nævne Navne som Miniaturemaleren
Louise Renate de Queroualle, Hertuginde af Portsmouth og Aubigny, 1648-1734.
Malet af Jacob d’Agar
Paul Prieur, eller hendes Søn Christian V.s Hofkunstnere
Maleren Jacob d’Agar, Billedhuggeren Lamoureux og Mi-
niatureemailleuren Josie Barbette, eller pege paa den for-
trinlige Række franske Guldstnede, som henimod 1700 tog
Bolig i Kjøbenhavn. Jacob d’Agar havde været Medlem af
det franske Kunstakademi.
En i Kjøbenhavn født
Søn af franske Forældre,
Maleren Benoit le Coffre,
skal, før han vendte tilbage
til sit Fødeland, have vun-
det Prix de Rotne i Paris.
Det er derfor rimeligt, at
danske Stormænd, hvis Ud-
dannelsesrejser nu næsten
altid gik over Paris, ikke
undlod at lade sig afbilde af
Frankrigs mest berømte Ma-
lere. Fra Hyacinthe Rigauds
Haand ejer Frederiksborg-
museet saaledes et fortrin-
ligt lille Billede af Frederik
IV. som Kronprins, rnalet i
Paris 1693, et Portræt, som
har tilhørt Dronning Anna
Sophie. Fra samme Mesters
Haand besidder det det sto-
re Billede af den danske
Gesandt i Paris Henning
Meyercrone, og Replikker
af Billederne af Frederik
IV.s Ven og Rejseledsager
Frederik Walther og af hans
Halvbrødre Christian og Ul-
rik Christian Gyldenløve.
Perioden efter Rigaud er
repræsenteret ved et des-
værre ret restaureret Billede
af Nicolas de Largilliére,
forestillende den unge Otto
Christian Skeel, det lovende
Skudaf den uddøende Vallø-
gren af den berømte Slægt.
Af større kunstnerisk Værdi er det karakterfulde og far-
vefine Billede, som Jean Marc Nattier i sit berømte Aar
1738 nralede af den unge Arving til de skeelske Rigdomme,
Grev Jørgen Scheel, der siden indlagde sig betydelig For-
tjeneste som Kunstens Beskytter og som en virksom Støtte
for den danske Bevægelse, der gjorde sig gældende ved
Juliane Maries Hof og som siden satte sit mest typiske
Spor i Ove Høegh-Guldbergs nationale Politik. Dette Bil-
lede hører kunstnerisk set til Museets største Skatte, og det
byder de udenlandske Besøgende, hvis Interesse for Mu-
125