Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

lig nok tavs, men det er jo heller ikke uklo'gt naar det saa
bagefter formaar at faa Køberne til testamentarisk at be-
tænke Museet.

Jens Juels morsomme og nydelige Billede af et lille Barn
med sin Amme, saa tidligt som fra 1770, gik i 3900 Kr., og
Schweitzerlandskab i Uvejr, fra en i Kunstnerens Liv fore-
løbig lidet belyst Periode, i 1000 Kr. Købkes store Billede:
Fra Sydsiden af Capri, kostede 4500 Kr., hvad der vist
hverken kan siges at være for lidt eller for meget. Ernst
Meyers: Landstigning paa Capri, hvoraf flere Eksemplarer
har været fremme i de sidste Aar, kostede 4000 Kr., men
det var ogsaa det bedste af dem.

Af den sjældne Johannes Stroe kostede det topografisk
interessante Billede af Højbro med Christiansborg og Bør-
sen i Baggrunden fra 1833 hele 2550 Kr., det var en smuk
Pris.

Endelig solgtes et Billede af Hollænderen Tilborch: En
Elephantridder med sin Tjener ■—■ et Billede, som sikkert

ved nærmere Undersøgelse af en Personalhistoriker vil vise
sig at være interessant, da det jo rimeligvis forestiller en
dansk Fredsunderhandler eller en lignende betydningsfuld
Herre. Men ogsaa her tav Frederiksborgmuseet til alles
Forbavselse, og det skønt Billedet kun gik i 1980 Kr.

Med Eftermiddagens Kobberstiksamling bragte Auktio-
nen 103,690 Kr.

Skal man sammenfatte disse Efteraarets Begivenheder
i et Resultat, maa det blive, at de virkelig gode og første
Klasses Billeder ikke har givet efter i Pris, — tværtimod,
men de bliver ogsaa mere og mere sjældne. Mellemkvali-
teterne har, naar det drejer sig om populære Motiver, og-
saa holdt sig, værst faren er egentlig de daarlige Billeder
af de gode Navne, altsaa netop dem, der i Krigstiden steg
saa uforholdsmæssig, men selv i disse har Efteraaret ikke
bragt noget væsentlig Fald.

Bliver det kommende Foraar ikke daarligere end Efter-
aaret som gik, kan Samlerne sove roligt.

M I N D R E

KARL SCHOU

Hos Winkel og Magnussen paa Højbro-
plads er der for Tiden en Auktions-Ud-
stilling af Karl Schous Billeder. Disse ud-
gør en halvtredsindstyve Stykker, Land-
skaber. Prægtigt især er et med Udsyn
over det sig vidtstrækkende grønne Jylland
oppe om Rettrupgaard; Mariner, det graa
og blaa og skummende Vesterhav, som
det larmer vildt mod den jydske Kyst, og
fremmede Steder og Egne. En gammel og
anselig Bro i Paris; den kan give en gam-
mel Københavner med K, som ikke bryder
sig om at være noget andet Sted i Verden,
Udlængsel. En anden Bro fører fra det
gamle Avignon, Pavernes Landflygtigheds-
stad til det nye, som vel er lige saa gam-
mel. Han har malt i Pyrenæerne og i Ita-
lien. Af denne Maler bliver man ført langt
omkring. Han udstiller Figurbilleder, Por-
trætter, Blomster. Mon ikke Karl Schous
Blomster er de skønneste, nogen dansk
Maler nu maler? Og vore Dages Malere
er fortræffelige Blomstermalere.

Schou er den vidtberejste og i sine Bil-
leder fortæller han, ude i den vide Verden
ser der for det første ud som her; det gør
der selvfølgelig; og for det andet anderle-
des, eftersom den rare Sol ikke stikker
og varmer ganske som her, hvorfor Træer,
Blomster, Huse, Dyr og Mennesker ikke er
lige saadanne og saa er der Bjergene. Og
saa sælsomt og saa smukt er der.

Karl Schou er Naturalist, hvorfor han
skal roses og æres, hans Billeder skal lig-
ne, saa at man kan se, hvad de forestiller.
Han er en ydmyg Elsker og Dyrker af
vor Jords Natur og Skønhed. Han er den
gode Maler, som bygger sit Billede godt

M E D D E

op; han er den eneste egentlige og bety-
delige Colorist blandt sine jævnaldrende
Kammerater fra Zahrtmanns Skole. Hans
fornemme Kunst kan næsten være for stil-
færdig i sit Udtryk. Nogle, der fortjente
bedre, kan af den Grund glemme den og
blive snydt for Glæden over den. Men den,
der ejer et Billede af ham, kommer til at
holde saa meget af det, saa at han ikke
kan undvære det.

Chr. Engelstoft.

*

HVORFOR MAA DER IKKE
KOPIERES PAA NIVAA-
GAARD ?

Bestyrelsen svarer Andreas Friis

I Samlerens Januar Hefte beklager Ma-
leren Andreas Friis sig over, at der er
nægtet ham Tilladelse til at kopiere i Ni-
vaagaards Malerisamling; i den Anledning
tillader jeg mig at bemærke følgende:

Det sidste Aar Godsejer Hage levede,
skete der et Par Uheld ved de Kopierendes
Uforsigtighed: den ene Gang var det paa
et hængende Haar gaaet ud over Samlin-
gens Perle, Luinis Madonna. Godsejeren
havde allerede længe været betænkelig ved
at give Tilladelse til Kopiering i Samlin-
gen, da Pladsen er saa indskrænket og der
ikke altid kan være Opsyn tilstede, men
disse Uheld gjorde, at han, baade til Be-
styrelse og Opsyn, udtalte som sin bestem-
te Vilje, at der nu ikke mere gaves Lov
til Kopiering.

Samlingen er ingen »offentlig Institu-
tion«, men, som den allerede var i Gods-
ejer Hages Tid, en selvejende Institution,

L E L S E R

med sine egne smaa Pengemidler, med en
Bestyrelse paa 3 Medlemmer og med en
Fundats, efter hvis Regler Bestyrelsen maa
rette sig, idet den i et og alt søger at
handle i Godsejerens Aand.

Havde Hr. Friis henvendt sig enten per-
sonlig eller skriftlig til »Frøkenen, som be-
bor Hovedbygningen«, og som jo ikke al-
tid kan være hjemme, havde han faaet Til-
ladelse til baade at »sætte Farver« og alt,
hvad der maatte kunne gøres uden Opsæt-
ning af Staffeli og fast Stadeplads.

Opsynet var nyt og ganske ukendt med
Ansvaret og havde faaet meget strenge
Ordrer, fordi Samlingen havde været hjem-
søgt af forskellige forstyrrede Personer,
der havde voldt megen Ærgrelse og Be-
svær. Maria Brasch,

Medlem af Bestyrelsen.

*

N. A. ABILDOAARD:

ARKITEKTUR OG DEKORATION

Foreningen af 3. December 1892 har ud-
sendt Subskriptionsindbydelse paa et Værk
om N. A. Abildgaard som Arkitekt og De-
koratør. Teksten skal skrives af Museums-
inspektør Leo Swane som jo har viet denne
Side af Abildgaard sine Studier. Efter den
udsendte Prøve ser Værket ud til at blive
en sjælden smuk og statelig Publikation,
saavel Tryk som Illustrationer synes i
overordentlig Grad vellykkede, og vi vil
paa det varmeste anbefale vore Læsere at
sikre sig det ualmindelig smukke Værk, der
utvivlsomt vil blive en lige saa stor Sjæl-
denhed som Foreningens tidligere Udsen-
delse, det statelige Værk om Liselund.

27