Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

MEISSNER-FABRI KENS FIGURPLASTIK

UNDER KÅNDLER

Den længe bebudede og med stor Interesse imødesete Artikel af vor Medarbejder Dr. Axel
Heine om Kandlers Figurplastik fremkommer denne Gang i sin Helhed ledsaget af
et betydeligt Billedmateriale, der suplerer Dr. Heines særdeles interessanie Afhandling.

DET er næppe med Urette, at tyske Kunstskriben-
l ter har betegnet Johann Joachim Kandler som
den ypperste Porcellænsplastiker, Europa har
fostret, thi ingen anden har forstaaet at udnytte
Porcellænet med en
saa kunstnerisk Fin-
følelse, med en saa
afgjort Forstaaelse
af Porcellænets spe-
cifike Natur overfor
Formgivning og Li-
nieføring som netop
han, der var intimt
indforstaaet med Ro-
kokotidens graciøse,
muntert-frivole Liv.

Ud fra en dyb For-
staaelse af den i hans
Samtid herskende
Aand og af Rokoko-
stilens Væsen evnede
han at give sine
Frembringelser saa
levende Udtryk gen-
gem sin Porcellæns-
teknik, at Semper har
ment at kunne tilskri-
ve ham den afgøren-
de Indflydelse paa
liele Rokokostilens
Tilblivelse. Selv om
dette Postulat stiller
Kendsgerningerne
paa Hovedet, tjener
det som et talende
Vidnesbyrd om den
Qenialitet, mecl livil-
ken Kandler gennem
sine Arbejder forstod
at gøre Samtidens
Stilretning til sin. In-
tet andet Stof for-
maar vel heller at
byde de plastiske
Muligheder for en
bildende Kunstners
Virke som Porcellæ-
net; nran kan da ikke undre sig over, at den Frihed i Linie-
føring og Ubunciethed i Formgivning, som var Særkendet
for Rokokotiden, fandt en særlig gunstig Jordbund her.
Porcellænstekniken maatte derfor eo ipso blive et virk-
ningsfuldt Udtryk for Rokokotekniken; Porcellænet maatte
frem for noget andet Stof egne sig til Fremstilling af den

graciøse, capriciøst spøgende Kunst, som Rokokoen repræ-
senterede. Hvad der i Særdeleshed gør Porcellænsarbej-
derne fra Meissner-Fabriken i Kandlertiden saa beun-
dringsværdige frem for alle andre senere Porcellænsfrem-

bringelser, er den
nøje Overensstem-
melse mellem Mate-
rialet og Stilen, som
Kandler forstod at
udnytte indtil det
sublime. Dette — og
ikke den fuldtro Gen-
givelse af Rokokoti-
dens yndefulde, ko-
ketterende Damer
med de røde Læber
og den legende Vifte,
de galante Kavalerer
med Sløjfeparykken,
den gravitetiske Mine
og den pyntelige
Stadskaarde ved
Lænd, saalidt som
den kælne Hyrdinde,
der byder sin smæg-
tende Hyrde de kir-
sebærrøde Læber til
Kys — faar os til at
beundre Kandlers
utallige Figurfrem-
bringelser fra denne
Tid. Hertil kommer
endnu som et med-
virkende Moment den
med forstaaencle
Smag benyttede Far-
vedekorering, hvor-
under det skønne
hvide Porcellæn ikke
skjultes under natur-
tro Farver, men be-
varedes som en ly-
sende Baggrund for
en diskret Farvepaa-
lægning: Lidt rødt
paa Læber og Kin-
der, nogle enkelte
sorte Skønhedspletter, lidt Rosafarve paa Neglene, et blaat
Punkt i Øjenkrogen, samt en enkel Kolorering af Dragterne
i harmoniske, ubrudte Farver i eller uden Forening med
Guld og af og til mønstrede med »indianske« Blomster
eller andre Forsiringer. Kandler var alt for rneget Kunst-
ner til at forfalde til senere Tiders brogede Natura-

Fig. 1

37