Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

Hans Flenimings Breddalere fra Helsingør

at bringe Englands og Skotlands Møntvæsen i Overens-
stemmelse med hinanden, indført en ny, noget rnindre yæg-
tig Sovereign, 1 £ = 20 sh eller 4 crowns å 5 sh, som han
kaldte »unite« eller »unité«. Denne Mønt kom ogsaa til at
spille en Rolle i Helsingørs kortvarige Mønthistorie, idet
Christian IV 1608 lod Flemming mønte nogle Guldmønter
efter engelsk Korn (Finhed) og Skrot (Vægt), Det biev dea
eneste her i Landet møntede Sovereign, Pund Sterling.

Til Ære for Kongen lod Hans Flemming — som Sæd og
Skik var i Udlandet ved Møntforpagtningers Indgaaelse
■— præge en stor og smuk »Indgangsmønt«, en saakaldet
Breddaler, der ikke var nogen
egentlig Omsætningsmønt, men
dog hyppigt vejede 2 Specier.

Den bærer paa Forsiden et
ganske rask Billede af Kon-
gen til Hest, paa Bagsiden et
net udsiret fuldstændig dansk
Vaaben i 2 Varianter samt
Flemmings Møntmærke, 2 Fa-
ner eller Glødehager over Kors
under en Rose, Helsingørs
eneste Møntmærke.

Paa Forsiden findes Stempelskærermærket HB, hvis Be-
tydning ikke med Sikkerhed har kunnet forklares. Der er en
Mulighed for at det kan være en 1622 omtalt Møntersvend
Henrik Bull. Under de nuværende ivrige Jubilæumsforsknin-
ger kunde nraaske en eller anden besvare dette Spørgsinaal.

Hans Flemming skulde selv lønne sine Svende og Folk
og finde sig et passende Møntsted i Helsingør, som man
foreløbig ikke har kunnet opspore, men dette var mulig
ogsaa et Spørgsmaal, hvis Besvarelse nu kunde graves op.
Det er et ganske ejendommeligt Billede, man af fornævnte
Mønter faar af dette danske Møntværksteds fremniede Ka-
rakter i denne By med den halvt fremmede Befolkning
og de mange udenlandske Gæster. Imidlertid sloges der
jo, som nævnt, ogsaa dansk Mønt,
hvoraf hidsættes et Par Prøver.

Af disse var Marken Iangt den be-
tydningsfuldeste. Af den høstede Chri-
stian IV en ret 'ublu Fordel gennem
en Række af Aar, indtil Forretningen
blev saa aabenbar for alle, at den slog
sig selv ihjel.

Dansk Specie

Allerede 1611 flyttede Fl'emming Mønten fra Helsingør
til »uden for Kjøbenhavn«. Han døde 1614, hvorefter Møn-
ten gik over til hans/Søn Caspar Flemming, der dog ikke
synes. at have intereSseret sig stort for Virksomheden, idet
denne allerede 16. Maj 1615 overtoges af Flemmings War-
dein, Guldsmed johan Post, Borger i Kjøbenhavn.

Som det af Billederne vil ses, er der flere smukke og ka-
rakteristiske Mønter mellem de fra Helsingør udgaaede.
Navnlig er Vaabensammenstillingen paa Bagsiden af Specie
og Sovereign meget dekorativ og blev forbilledlig for man-
ge senere Mønter. Breddalerens Vaabenrevers minder om

Udsmykningen trindt om paa
Christian IVs Renæssancebyg-
ninger, hvor iøvrigt ogsaa fin-
des Vaabensammenstillinger i
Lighed med Speciens.

Men Helsingør Møntsteds
Betydning maa desværre —
det maa erkendes — dog ho-
vedsagelig ses ud fra den

fik

Kendsgerning, at

Kongen

fra Helsingør

Smag for at drive Møntvirk-
somhed, ikke for egen Reg-
ning, men ved Bortforpagtning mod større og større Afgift.
Dette fristede ham til at søge sin Fordel paa Mønternes
Bekostning. Da Forretningen med Markstykkerne, som;
nævnt, slog fejl, opfandt han en anden Mønt, Kronen, livor-
ti! han fandt Navnet i sin Svogers Land, og som helt ned i
Nutiden har givet Navn til vor nuværende Mønt. Med den-
ne Mønt, hvis Forside prydedes med en lignende staaende
Kongefigur, som paa ovenafbildede Specie, fortsatte han
Forretningen, til den 1625 var helt afsløret og gik ind.
Kongen anvendte tildels Sølv fra Øresundstoldens Indkom-
ster af god fremmed Mønt til Omprægning i daarligere
dansk Mønt. Ogsaa derfor valgte han vel i sin Tid Hel-
singør til Møntsted og indrettede senere Mønt paa Frede-
riksborg, hvortil regelmæssige Mønt- .
transporter fra_ Helsingør da fandt
Sted. Mønten indrettedes 1622 i det
skønne: »Audienshus« ved Møntporten,
der danner Indkørslen til Slottet fra
Helsingør.

Dansk Mark fra Helsingør