DOI Heft:
Nr. 5 (Maj 1926)
DOI Artikel:Sandholt, Marie; Pedersen, Stefan Viggo: Om Viggo Pedersen som Kunstner
DOI Seite / Zitierlink:https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0124
Maaneskin« Lyrik i mørkladne og sølvagtige Farver. Det
minder mest om samtidig fransk Kunst. — De danske Fri-
luftsbilleder i Skamstrup-Tiden, som nu fulgte, bevaredr
længe det erobrede Lys, den mættede Overflade, f. Eks.
Billedet af Moderen i Haven 1887. Det blev dog ikke bare
ved at køre videre med
det én Gang vundne.
Med en aldrig hvilen-
de Trang til at yde sit
Yderste, urolig, fuld
af Tvivl om, hvor hans
Evner laa, altid tum-
lende med Maleriets
Problemer, følsom for
hvad der paa dette
Omraade laa i Luften,
optages disse Aar,
som viser en meget
stor Produktion (Bil-
lederne med »Knø-
sen«, de store Bak-
ker, »Isak ser Rebek-
ka komme« og andre),
tillige af allehaande
Eksperimenter for at
finde ny Love for
Komposition, for Farvernes indbyrdes Virkning, for at
underbygge sin tekniske Viden, altsammen for bedre at
finde det maleriske Udtryk for hvad der brændte i Sjælen.
— 1890 maltes »Vandmøllen«, nu i Oslo. Den viser en
Stil, der er langt fra Soratidens. Saa vist som jydsk Natur
er langt fra italiensk. Det var et af de mest udprægede
Resultater af at brin-
ge de danske Land-
skaber op i stærkere,
heftigere Farver. Der
eksisterer en Masse
Forarbejder hertil:
Kompositionsudkast,
Ændringer, Farvefor-
søg, Lærredsforsøg
o. s. v. En, undertiden
næsten sygelig Bunke
Skrupler gjorde Viggo
Pedersen sig med sine
Billeder, deraf ikke
sjældent den Opfat-
telse, at han gjorde
dem altfor let, da
Kampen og Sliddet
laa i Forarbejderne,
en Arbejdsmaade, som
var sjældnere paa den
Tid. Muligvis kunde han ogsaa af og til arbejde sig træt i
alle de forberedende Stadier. — Saadan dog ikke med dette
Billede. Det skal have gjort en overraskende Virkning ■—
naturligvis med for og imod, som alt, der ikke er tilvant
(Billedet paa Hirschsprungs Museum af Motivet naar ikke
det egentlige i Friskhed).
»Den lille Broder«, »Naar Engene er røde«, »Lys Som-
merdag«, alle fra 1892, »Maaneskin i de lyse Nætter« 1894
(Hirschsprungs Museum) er vel sammen med »Mariæ Be-
budelse« og »To Mennesker« (i Oslo), nogle af de mest
karakteristiske Værker fra en Periode, som er bleven kaldt
Viggo Pedersens »stilistiske Periode«. Bestræbelserne i de
fleste af disse Billeder
gaar ud paa at komme
bort fra den stærkt
naturalistiske Skole.
Gennem Clement og
Ballin havde han i de
Aar modtaget stærke
Impulser i denne Ret-
ning, desuden laa det
i Luften (Skovgaard,
Willumsen, Johan
Rohde, Verkade o.s.v.,
senere havde Gau-
guin og van Gogh og-
saa udstillet paa »Den
frie Udst.«) Af disse
Billeder synes det, at
»Naar Engene er rø-
de« (her efter en Ra-
dering, som ikke gen-
giver den milde, fla-
de Virkning) og »Maaneskin i de lyse Nætter« for bestan-
dig vil indtage en selvstændig Plads i dansk Kunst, lige-
som Kunstmuseets »Skovbillede ved Nat«. »Karlsberg fra
Haven« 1904 viser en Periode, hvor saadanne mindre Bil-
leder ofte viser Slægtskab med Købke. Særlig yndefuld er
Farven paa det let skyggede Hus, det graagule Tag og
Baggrundens Træer.
Denne lyse Lethed,
ogsaa paa adskillige
smaa Interiører, spo-
res sjældnere i de sto-
re, monumentalt op-
byggede Billeder, det
ser undertiden ud,
som om Maleren i
disse var saa overvæl-
det af denne Rigdom
paa mægtige Træer
omkring den nye Bo-
lig i Hillerød, at han
i overvættes Gavmild-
hed maatte give saa-
rneget med af det alt-
sammen, at det nok
kunde skabe nogen
Uro. Andre Trægrup-
pebilleder har dog en
Dybde og Fasthed, som minder om Courbet. Her begyndte
han at opgive sine mange og kostbare farvetekniske Eks-
perimenter, begyndte, for helt opgav han dem aldrig, skønt
de havde bragt ham mange Skuffelser. I Fortegnelser over
Billeder, ogsaa ofte bag paa dem, har han kort beskrevet
sin Fremgangsmaade. I sin Samvittighedsfuldhed overfor
eventuelle Købere syntes han ogsaa de burde vide, hvad de
Viggo Pedersen: „Moderen ved Vuggen “. 1912.
Viggo Pedersen: Udsnit af Maleriet „Den lille Broder“. 1892
74
minder mest om samtidig fransk Kunst. — De danske Fri-
luftsbilleder i Skamstrup-Tiden, som nu fulgte, bevaredr
længe det erobrede Lys, den mættede Overflade, f. Eks.
Billedet af Moderen i Haven 1887. Det blev dog ikke bare
ved at køre videre med
det én Gang vundne.
Med en aldrig hvilen-
de Trang til at yde sit
Yderste, urolig, fuld
af Tvivl om, hvor hans
Evner laa, altid tum-
lende med Maleriets
Problemer, følsom for
hvad der paa dette
Omraade laa i Luften,
optages disse Aar,
som viser en meget
stor Produktion (Bil-
lederne med »Knø-
sen«, de store Bak-
ker, »Isak ser Rebek-
ka komme« og andre),
tillige af allehaande
Eksperimenter for at
finde ny Love for
Komposition, for Farvernes indbyrdes Virkning, for at
underbygge sin tekniske Viden, altsammen for bedre at
finde det maleriske Udtryk for hvad der brændte i Sjælen.
— 1890 maltes »Vandmøllen«, nu i Oslo. Den viser en
Stil, der er langt fra Soratidens. Saa vist som jydsk Natur
er langt fra italiensk. Det var et af de mest udprægede
Resultater af at brin-
ge de danske Land-
skaber op i stærkere,
heftigere Farver. Der
eksisterer en Masse
Forarbejder hertil:
Kompositionsudkast,
Ændringer, Farvefor-
søg, Lærredsforsøg
o. s. v. En, undertiden
næsten sygelig Bunke
Skrupler gjorde Viggo
Pedersen sig med sine
Billeder, deraf ikke
sjældent den Opfat-
telse, at han gjorde
dem altfor let, da
Kampen og Sliddet
laa i Forarbejderne,
en Arbejdsmaade, som
var sjældnere paa den
Tid. Muligvis kunde han ogsaa af og til arbejde sig træt i
alle de forberedende Stadier. — Saadan dog ikke med dette
Billede. Det skal have gjort en overraskende Virkning ■—
naturligvis med for og imod, som alt, der ikke er tilvant
(Billedet paa Hirschsprungs Museum af Motivet naar ikke
det egentlige i Friskhed).
»Den lille Broder«, »Naar Engene er røde«, »Lys Som-
merdag«, alle fra 1892, »Maaneskin i de lyse Nætter« 1894
(Hirschsprungs Museum) er vel sammen med »Mariæ Be-
budelse« og »To Mennesker« (i Oslo), nogle af de mest
karakteristiske Værker fra en Periode, som er bleven kaldt
Viggo Pedersens »stilistiske Periode«. Bestræbelserne i de
fleste af disse Billeder
gaar ud paa at komme
bort fra den stærkt
naturalistiske Skole.
Gennem Clement og
Ballin havde han i de
Aar modtaget stærke
Impulser i denne Ret-
ning, desuden laa det
i Luften (Skovgaard,
Willumsen, Johan
Rohde, Verkade o.s.v.,
senere havde Gau-
guin og van Gogh og-
saa udstillet paa »Den
frie Udst.«) Af disse
Billeder synes det, at
»Naar Engene er rø-
de« (her efter en Ra-
dering, som ikke gen-
giver den milde, fla-
de Virkning) og »Maaneskin i de lyse Nætter« for bestan-
dig vil indtage en selvstændig Plads i dansk Kunst, lige-
som Kunstmuseets »Skovbillede ved Nat«. »Karlsberg fra
Haven« 1904 viser en Periode, hvor saadanne mindre Bil-
leder ofte viser Slægtskab med Købke. Særlig yndefuld er
Farven paa det let skyggede Hus, det graagule Tag og
Baggrundens Træer.
Denne lyse Lethed,
ogsaa paa adskillige
smaa Interiører, spo-
res sjældnere i de sto-
re, monumentalt op-
byggede Billeder, det
ser undertiden ud,
som om Maleren i
disse var saa overvæl-
det af denne Rigdom
paa mægtige Træer
omkring den nye Bo-
lig i Hillerød, at han
i overvættes Gavmild-
hed maatte give saa-
rneget med af det alt-
sammen, at det nok
kunde skabe nogen
Uro. Andre Trægrup-
pebilleder har dog en
Dybde og Fasthed, som minder om Courbet. Her begyndte
han at opgive sine mange og kostbare farvetekniske Eks-
perimenter, begyndte, for helt opgav han dem aldrig, skønt
de havde bragt ham mange Skuffelser. I Fortegnelser over
Billeder, ogsaa ofte bag paa dem, har han kort beskrevet
sin Fremgangsmaade. I sin Samvittighedsfuldhed overfor
eventuelle Købere syntes han ogsaa de burde vide, hvad de
Viggo Pedersen: „Moderen ved Vuggen “. 1912.
Viggo Pedersen: Udsnit af Maleriet „Den lille Broder“. 1892
74