Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

Krukke med Stempeldekoration


af ældre og yngre Kultur, fra gamle Bin-
desbøll, Constantin Hansen, Marstrand og
andre af de ældre, til Brødrene Skovgaard,
Clemmensen, Jerndorf, Phillipsen, Karl Jen-
sen og mange andre, der stimulerede og
imponerede S. H.’s unge Hjerne og Følel-
sesliv i højeste Potens. Tilmed havde Bin-
desbøll en stor Samling af Potte-og Fajan-
ceskaar, opsamlede ved Udgravninger
rundt om i Kjøbenhavn, flest fra Halmtor-
vet, hvilken Rigdom af Prøver fra holland-
ske, tyske og gi. kjøbenhavnske Værkste-
der, det satte den unge keramiske Fantasi
i voldsomme Svingninger. Vedrørende Mo-
delleringen henviste Bøllen til Prof. Vilh.
Bissen, og i hans Atelier ved Frederiks-
holms Kanal stod S. H. i Sommeren 90 og
arbejdede, lydig mod den store Bølles Raad.
S. H. var ganske bjærgtagen af Bøllens djær-
ve, friske Varme, og blev ovenud lykkelig,
da denne en Dag, de mødtes paa Vesterbro
foreslog S. H., at han skulde tage med til
Kahlers i Næstved, hvor Th. B. skulde ar-
bejde et Stykke Tid. Med denne Trumf
paa Haanden lykkedes det at aflokke Sam-
tykke fra Forældrene til at rejse og opgive
Arbejdet i Bissens Atelier.
Straalende glad over disse fine Udsigter
væbnede S. H. sig samme Eftermiddag med
sine allervoldsomste keramiske Pragtstyk-
ker og stillede hos Bøllen for dog at vise
samme, hvad det var for en allerhelvedes
Karl han havde indladt sig i Kompagni-
skab med. Om det nu var de keramiske

Værker, som gjorde Udslaget, eller om Bin-
desbøll aldeles ikke havde ment noget med
sit Løfte, nok er det, at Bøllen henviste til
Pottemager Nielsen i Utterslev, nærmere
ang. ved Lygtekroen.
Efter de kortvarige straalende Udsigter
føltes det som at være kastet paa Skaar-
bunken eller ud i det yderste Mørke, til-
med vilde Arbejdet derude ikke rigtig lyk-
kes. Der var dog en Bojan i blaat og hvidt
med Sommerfugle og Net, som maaske eg-
nede sig for Porcelæn, og S. H. blev vir-
kelig antaget paa den kgl. Fabrik i 91.
Dette føltes som at være kommen i den
syvende Himmel, men ikke ret længe. »Med-
englene« — Fabrikens øvrige Kunstnere fik
han aldrig nogen rigtig Føling eller For-
bindelse med, og der var koldt deroppe i
Højden.
Derimod herskede der en langt fordrage-
ligere og fornøjeligere Aand paa Dreje- og
Formeværkstederne, der var altid Fødsels-
dag, og S. H. lærte hurtig at holde paa
Flasken paa den foreskrevne og ziinftmæs-
sige Maade, som blev indstiftet af salig
Johan Fr. Bbttger (vistnok omkring 1712).
Fødselsdagsbarnet lagde for med en
Kasse Bajere, og Resten af Dagen stod i
Omgangenes Tegn. Samtidig med Ophol-
det paa kgl. Fabrik arbejdede S. H. hos
den herlige Pottemager Eifrig i Valby.
Bindesbøll havde taget ham med en skøn-
ne Dag i 1891 og i al Korthed ladet Eifrig
vide, at dette unge Menneske fra denne
Dag havde Lov til at muntre sig paa Værk-
stedet for hans Regning.
Samme Dag saa S. H. for første Gang
de store Alterlysestager, som var under Ar-
bejde, og han regner dem stadig for et af
Th. B.’s allerypperste Arbejder. Det er
svært at bedømme Aarsag og Virkning —
maaske var det for S. H. Dagen, som skab-
te Begejstringen. Saa meget er sikkert, at
da Bindesbølls Mindeudstilling i Kunstin-
dustrumuseet blev arrangeret, placerede
Dir. Hannover dem staaende paa Hovedet
og fandt det rigtigst saaledes, indtil Joa-
kim Skovgaards Dom endelig afgjorde, at
Bøllens Mening divergerede med 180°. S.
H. nærede en grænseløs Beundring for Me-

Skaal med Stempeldekoration


steren, tilmed benyttede Th. B. ham som
Hjælper ved mange af de større Arbejder,
baade paa Værkstedet og hjemme paa
Tegnestuen, det er ikke at undres over, at
en saa ung og begejstret Medarbejder
maatte blive paavirket. Dette viste sig
stærkest i Arbejderne fra 1892.
Aaret efter kastede S. H. sig endelig over
Arbejdet med Formgivningen, hvilket vold-
te stort Arbejde og svære Fødselsveer; men
muligvis fjernede dette noget fra Bindes-
bølls altbeherskende Indflydelse. Ydermere
kom der anden Paavirkning, nemlig fra de
tidlige græske Krukker, som S. H. stiftede
Bekendtskab med under et Besøg i Berlin.
Disse oldgræske Vaser skal have spillet en
vis Rolle i den følgende Produktion baade i
Form og Dekoration. Hvor disse Krukker er
bleven af, aner S. H. ikke selv, maaske gik
største Parten til de fynske Malere, ogsaa i
Retning af at være rundhaandet med sine
keramiske Arbejder tog S. H. Lære af Bin-
desbøll. En enkelt Krukke, maaske ogsaa
Krus, er bleven foreviget, og genfindes
maaske saaledes i Faaborg Museet.
Af Tegninger og Udkast er der ogsaa
forsvunden adskillige, skønt ellers Ham-
mershøi er en Svend til at passe paa sligt.
1894 blev et Smertensaar for S. H., idet
han blev afskediget fra kgl. Fabrik, hvil-
ket maaske var meget glædeligt, men det
betød dog Tabet af 90 Kr. fast om Maane-
den. Værre var det, at ogsaa Døren til
Valbyværkstedet smækkede i. S. H. havde


Profilskaale i uglasseret Stentøj

44