Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

NORDENS GUDER - TRÆSNIT AF AKSEL JØRGENSEN
Tegneren Anton Hansen, der har haft Lejlighed til at følge Udarbejdelsen af Aksel Jørgensens Træ-
snit til Ra de rf o r e ninge n s Udsendelse af „Nordens Guder", anmelder her paa vor Opfordring Værket

Oehlenschlager skriver:

Den asianske Herre
med staalbeklædte Bryst
tit spænder for sin Kerre.
Har til at age Lyst.
De Bukke frem han kalder
ud af den lune Stald.
Naar Kerren vældigt gjalder
det kaldes Tordenskrald.
Der er en dejlig Rytme og Ordmelodi i
Verset, men dog kun et Kling-Klang, som
man selv maa fylde en Mening i, hvis ens
Forestillinger skal naa udover Lorentz Frø-
lichs sildebensgarnerede Ballonfigurer. Jeg
tror Aksel Jørgensen har opfattet Digtet
som en Hymne til den røde Hær paa Togt
mod Kapitalismen, og Loke, som en forban-
det Akademiker. Enhver Tidsperiode har
sine Kampe og Maal, og det er tydeligt,
at vor Tids sociale Kampe interesserer
Kunstneren mere end Oehlenschlågers
Slagsmaal med Molbech, Ploug og Buch-
dahl eller hvad de hed, de afdøde Kæm-

per han krigede mod. 1 Aksel Jørgensens
Træsnit findes derfor ingen Brynjesærke
og Hjælmbuske, engang imellem blinker et
Sværd mellem nøgne Kroppe og Tor bærer
sin Hammer, men ellers er Guder og Men-
nesker skaarne som Folk af idag, Folk
som vi kan se dem paa Idrætspladser og
Badeanstalter, uden anden Forskønnelse
end den, der fremkommer ved Komposi-
tionens bevidste Spænding og Spil med
Legemerne.
Aksel Jørgensen har arbejdet ud fra den
Opfattelse, at den bildende Kunsts Opgave
ikke er at gentage Digterens Ord og Be-
skrivelser, men skabe selvstændig Kunst,
der akkompagnerer Digtet som Melodien
forholder sig til Visen. Hvad Oehlensch-
lager fortæller i Digtet, bliver ikke gen-
taget i Træsnittene, derfor er hvert af Ak-
sel Jørgensens Træsnit et Kunstværk, le-
vende sit eget uafhængige Liv.
I vor Tid, hvor Talentløshed er den høje-
ste Form for Geni, Dilettantisme og Ube-
hjælpsomhed det fineste Udtryk for Origi-
nalitet og Umidelbarhed — oh — den

skrøbelige Umidelbarhed, der taaler saa
lidt — hører et Værk som Aksel Jørgen-
sens ikke hjemme. Hans bevidste Kompo-
nering af Billederne og den stærke Farve-
pragt i sort og hvidt, hans fænomenale tek-
niske Dygtighed, — der giver ham Mulig-
hed for at udtrykke alt hvad han har paa
Hjerte —■ maa falde alle saakaldte Moder-
nister, der dog intet har forstaaet af de ny
Strømninger i Kunsten, for Brystet, da de-
res arme Indholdsløshed maa kræve opret-
holdt den Fiktion, at Udygtighed er det af-
gørende Bevis paa Talentet.
Aksel Jørgensens Nordens Guder er et
Værk, hvortil der i dansk Kunst næppe fin-
des Mage, de fleste af Træsnittene er Bil-
leder, der ved deres gennemarbejdede Kom-
positioner, skønne Farvevirkninger og ab-
solutte Beherskelse af Tekniken skal vække
Forargelse blandt Kamæleonerne, disse
Snyltere, der tager Farve og Form efter de
Kunstnere, de — som det dækkende hed-
der ■— er let paavirkede af.