Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

OM DE JAPANSKE PARERPLADER FRA
PROVINSEN HIGO

2. SPECIEL DEL

dømmelse underkastede. Vigtige er under
en saadan Bedømmelse Ejendommeligheder
ved Klingeslidsen og det omgivende, først
efter Demontering synlige Parti af Pladen,
samt ved Sideaabningerne og disses ydre
metalliske Begrænsning. Paa Higo-Jærn-

pladerne bærer disse Aabninger indadtil
jævnlig prothetisk indsatte, vel tilpassede
Glideskiver af Shakudo, — et Tegn til, at
Pladen har været i Connaisseur-Besiddelse.
Fine Folk har fine Ting; og vedkommende
Ejer har villigt ofret Penge paa Bronce,
hvis Fanæ præcist stemte med det smukke
Jerns, og som samtidig beskyttede hans fine
Sværdnaals eller Sværd-Knivskafts Bagsi-

med i al Slags
dets respektind-
holdt ikke blot
men ogsaa hen-

tek-
til-

Fig. 19. Jærn. Tilskrevet en yngre Kasugamester.
(ca. 1750-1 SOO

Hirataskolen. Til de formentlig af
1ste Mester, Hikozo, udførte, paa ar-
kaiserende Vis lakoniske Arbejder
hører 5 her afbildede Parerplader.
En af de sjældnere Jærnplader (Fig.
1) er, ligesom Miochinslægtens tid-
lige Tsuba, gjort af meget tyndt,
stærkt arret Metal og har, ligesom
mange af disse, en smal, trind Rand,
arkaisk, aldeles konventionel negativ

Fig. 20. Jærn. Tilskrevet en yngre Kasugamester.
(ca. 1775-1800)

UNDERSØGER man Higopladernes
Stilling indenfor det samlede Japans
Produktion gennem Tsuba-Smedekunstens
4—500 Aar, vil man ikke kunne være i
Tvivl om, at de, paa Grund af baade
nisk og kunstnerisk Fuldkommenhed
hører selve Eliten. Men ligesaalidt
vil man kunne betvivle, at disse
Fuldkommenheder kun naaedes, fordi
Higokunstnerne var meget kræsne
og maalbevidste Eklektikere; paa
mange tilgængelige Punkter lader
det sig let angive, hvor de har hen-
tet deres Gods eller Elementer der-
til. Deres negative og positive Sn-
kashi har de saaledes udviklet hen-
holdsvis paa Grundlag af de yderst
enkle Parerplader, som især Har-
nisk- og Hjælmsmede af den store
Miochinfamilje fremstillede siden det
14.—15. Aarh., og paa Grundlag af
Plader stammende fra noget yngre
Smede i Kioto og Prov. Owari.
Sukashipladernes forenklet realistiske
Tegning, som er ny i den givne
Konstellation, indeholder Laan fra
Reliefarbejder (ikke Tsuba), udførte
i blødt Metal af Gotofamiljen, Klas-
sikerne indenfor de egentlige Ciselø-
rers fra Tsubasmedenes ret forskel-
lige Milieu. Om en tidlig Higomester,
2den Nishigaki, vides det iøvrigt, at
han pr. Korrespondance undervistes
af Gotofamiljens 7de Stormester, Kenjo
(Kioto og Kanazawa i Prov. Kaga), der,
efter Omstændighederne, rimeligvis maa
have fungeret som Tegnelærer. Indlægnin-
gerne i Nunomé- eller Honzogan viser ofte
Paavirkning fra Familjen Umetada eller
den store, meget udbredte Familje Shoami,
der bl. a. havde en bekendt Gren i den
ikke fjærne Prov. lyo. Fra sidstnævnte
Familje stammer en Del af de Former,
som Higomestrene lod selve Pladerne an-
tage. Originalest er Jingoskolens indlagte
Relief, der kun i rent teknisk Henseende
stemmer overens med ældre, indlagte
Kiototsuba; mindst original Hirata Hi-
kozo’s Jærn-Sukashi, der i betænkelig
Grad kan have Karakteren af Miochin-
Pastiche. Lejlighedsvis træffer man Ar-
bejder, der, udførte udenfor Higo, viser
Paavirkning fra en eller anden af Pro-
vinsens Skoler; systematisk Snylten fin-
der man i Begyndelsen af det 18. Aarh.
hos en Edo-Mester, der, tilhørende den
oprindelig mærkværdigt impressionistiske
Akasakaskole, forlod dennes traditionelle
Genre.
Da Higopladerne i Reglen er ubeteg-
nede, maa man som oftest nøjes med
»Tilskrivninger«. De i det Følgende om-
talte og afbildede Arbejder, der danner
et Udvalg af Forf.s egne Fligoplader, har
næsten alle været Special-Experters Be-

I
Sukashi gengives et Par Kirsebærblomster
(præcisere 17J), der, sammen med to
Tømmerstokke, tænkes at flyde ned ad
Floden ved Foraarstid. En fin Radiær-
stribning, som staar for Hikozo’s egen
Regning, giver i Forbindelse med de rust-
dækkede Ar og halvblank Patina Over-
fladen et smukt Spil. Meget faamælt er en
Tsuba af nærmest teakfarvet Bronce
(Fig. 2) med løst paasat Shakudorand.
Denne, en Prydrand i (Byen) Odawara’s
Manér (Odawara-fukurin) bærer Rækker
af smaa Bukler i drevet og tildels yder-
ligere returdrevet Arbejde. Pladens Teg-
ning er simpelthen en gennem Cirkulær-
striber markeret Vandflade, der tjener til
Baggrund for et Par en creux antydede
Irisblomster. Hullet mod Pladens stik
Syd er egentlig bestemt til en Silkesnor,
ved hvis Hjælp Hæftet blev fastbundet til
Skeden, saaledes at Sværdet ikke under
tilfældige Bevægelser kunde falde ud af
denne. Da Klingen saa heller ikke kunde
lyne lige med det samme, er Hullet, eller,
hvad man andetsteds ofte ser, et Par af
Nabohuller, en Indrømmelse til Vetera-
ner og Invalider. Men Hikozo har sikkert
ofte uden Nyttehensyn anvendt Udenuki-
ana som Apologi for udeladt Sukashi.
Med raffineret Enkelhed har han saa al-
tid for Himmelens Skyld undgaaet den

de mod Slittagen fra det haarde Metal.
Sværd-Tilbehør af sidstnævnte Art har
Higomestrene kun sjældent udført; oftere
Knappen og Ringen, der, gjorte en suite,
omfatter Hæftets henholdsvis øverste og
nederste Ende. Da disse Ting dels er me-
get smaa, dels i Reglen højst spar-
tanske, har de sædvanligvis kun rin-
ge Interesse i demonteret Stand.
Men anbragte paa rette Sted, har
baade de og Higo-Parerpladen væ-
ret egnede til at betone Klingens al-
vorsfulde Mission under Angreb og
Forsvar, og, i Forbindelse med det
øvrige Udstyr, gjort Higosværdet til
et Vaaben, som man kunde »gaa
paa Kirkegaarden
Vejr«, da allerede
gydende Udseende
levende Mennesker,
farne Aander i tilbørlig Afstand.



56