DOI Artikel:
Magnussen, Rikard: Det religiøse gennembrud i Thorvaldsens ungdomsliv
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48050#0195
DET RELIGIØSE GENNEMBRUD I THORVALDSENS
UNGDOMS LIV
IX.
Under sin Omtale af Kristusfiguren behandler Julius
Lange ikke blot den endelige Statue, men ogsaa
de plastiske Forarbejder, hvorunder han gennem
Aarene kommer til at stille sig tvivlende overfor
et af dem, som han tidligere havde betragtet som ægte og
meget betydningsfuldt. Der forelaa paa Langes Tid
foruden Afstøbningen af den
store Kristusfigur to Skit-
ser*) og en gennemført Fi-
gur i noget under naturlig
Størrelse, som alle tre var
at se i Museet som Thor-
valdsens Forarbejder til
denne Statue. Medens de to
Skitser endnu stod Ideen i
den endelige Statue for-
holdsvis fjernt, har det stør-
re Arbejde nær Forbindelse
med den, og Lange opfat-
tede den indtil højt op i
Aarene som det nærmest fo-
regaaende Forarbejde før
Udførelsen af den store Fi-
gur, men skifFede paa en
højst overraskende Maade
Mening senere. Han skriver
i »Sergel og Thorvaldsen«
saaledes om den: »Der er i
historisk Henseende noget
gaadefuldt ved den lille Fi-
gur. Hvem har gjort den?
Alle, der kjende Thorvald-
sens Modellering, maa være
enige om, at det i hvert
Fald ikke er ham, der har
gennemført disse Former
saa ængstelig, smaalig og
pænt. Den maa være model-
leret af en af hans Elever.
Men skyldes denne Variant af Ideen Thorvaldsen? Og er
den udført før eller efter den store Statue?« I Betragtning
af at Lange i flere tidligere Behandlinger havde benyttet
denne mindre Figur som et meget betydningsfuldt For-
arbejde, et vigtigt Led i Udviklingen af Thorvaldsens
Tanke, tør det jo nok siges, at han her slaar sig selv noget
vel kraftigt paa Munden.
Imidlertid, hvis Lange har Ret i sin sidste Vurdering,
vilde det jo være overflødigt at tage hans tidligere Op-
fattelse af Figuren med i vor Undersøgelse. Museets nu-
værende Direktør deler Langes endelige Syn paa Sagen,
og den lille Statue er for Tiden fjernet fra Skitseværelset
og henstillet i Magasinet, hvilket imidlertid efter vor Me-
*) Den ene gik til Grunde i Mario Krohns Tid. Den blev slaaet
i Stykker ved en ulykkelig Hændelse og — ubegribeligt! —
ikke restaureret.
ning ikke er berettiget. Den omtalte Figur er den, som
i Mullers Katalog fra 1848 bærer Nr. 83 og karakteriseres
saaledes: »Første Model til foregaaende Statue (den store
Kristusfigur). Hovedet er ikke sænket; det højre Ben træ-
der tilbage; Draperiet er noget afvigende. 4 Fod 6 Tom-
mer høj. Den store Statue, hvis Karakter den i det øv-
rige stemmer overens med,
træder anderledes paa Fød-
derne, og højre Fod staar
foran venstre. Lange karak-
teriserer Forskellen imellem
de to Kristusfremstillinger
saaledes: den mindre Figur
træder et Skridt frem, aaben-
barer sig med et »Fred være
med Eder«, den store træ-
der et Skridt tilbage og dra-
ger Beskueren efter sig:
»Kommer hid til mig!« Den
venter, siger Lange træffen-
de om den.
Det er ganske rigtigt, at
Modelleringen i den mindre
Figur er underligt spinkel
og forsigtig. Man savner
den vante Djærvhed og
Bredde, saa det er sandsyn-
ligt nok, at Thorvaldsen ik-
ke selv har foretaget den
sidste Gennemarbejdelse,
men har overladt denne til
en af sine Medhjælpere, ef-
ter at selve det kompositi-
onelle var bragt til fo-
reløbig Afslutning. Da Te-
nerani skulde lægge den
store Figur op for ham i
Leret og hjælpe ham med
Udførelsen af det underord-
nede Arbejde, er det jo troligt nok, at Thorvaldsen ogsaa
har ladet Tenerani afslutte Udarbejdelsen af den mindre;
thi det maa jo vel erindres, at her var det afsluttende Ar-
bejde af mere underordnet Interesse, medens det under Ud-
førelsen af den kolossale Model var det forberedende Ar-
bejde, som kunde betroes til Medhjælperen. Naar Thor-
valdsen ikke lod Forarbejdet staa som Skitse, skyldtes det
vel Figurens forholdsvis store Format, som vilde være
mindre heldigt for et skitseret Arbejde, og naar Thorvald-
sen, som vi antager, overlod Fuldførelsen til Tenerani, kan
det forklares derved, at Thorvaldsen selv vilde beholde
sin fulde Frihed overfor Motivets og Kompositionens En-
keltheder,til han skulde i Lag med Modellen igen i det store
Format, hvorimod det vilde være ganske naturligt, om Te-
nerani kunde ønske at arbejde en Tid med den mindre
Figur, før han gik til sin Del af Statuens Udførelse som
Thorvaldsens Kristusfigur I
107
UNGDOMS LIV
IX.
Under sin Omtale af Kristusfiguren behandler Julius
Lange ikke blot den endelige Statue, men ogsaa
de plastiske Forarbejder, hvorunder han gennem
Aarene kommer til at stille sig tvivlende overfor
et af dem, som han tidligere havde betragtet som ægte og
meget betydningsfuldt. Der forelaa paa Langes Tid
foruden Afstøbningen af den
store Kristusfigur to Skit-
ser*) og en gennemført Fi-
gur i noget under naturlig
Størrelse, som alle tre var
at se i Museet som Thor-
valdsens Forarbejder til
denne Statue. Medens de to
Skitser endnu stod Ideen i
den endelige Statue for-
holdsvis fjernt, har det stør-
re Arbejde nær Forbindelse
med den, og Lange opfat-
tede den indtil højt op i
Aarene som det nærmest fo-
regaaende Forarbejde før
Udførelsen af den store Fi-
gur, men skifFede paa en
højst overraskende Maade
Mening senere. Han skriver
i »Sergel og Thorvaldsen«
saaledes om den: »Der er i
historisk Henseende noget
gaadefuldt ved den lille Fi-
gur. Hvem har gjort den?
Alle, der kjende Thorvald-
sens Modellering, maa være
enige om, at det i hvert
Fald ikke er ham, der har
gennemført disse Former
saa ængstelig, smaalig og
pænt. Den maa være model-
leret af en af hans Elever.
Men skyldes denne Variant af Ideen Thorvaldsen? Og er
den udført før eller efter den store Statue?« I Betragtning
af at Lange i flere tidligere Behandlinger havde benyttet
denne mindre Figur som et meget betydningsfuldt For-
arbejde, et vigtigt Led i Udviklingen af Thorvaldsens
Tanke, tør det jo nok siges, at han her slaar sig selv noget
vel kraftigt paa Munden.
Imidlertid, hvis Lange har Ret i sin sidste Vurdering,
vilde det jo være overflødigt at tage hans tidligere Op-
fattelse af Figuren med i vor Undersøgelse. Museets nu-
værende Direktør deler Langes endelige Syn paa Sagen,
og den lille Statue er for Tiden fjernet fra Skitseværelset
og henstillet i Magasinet, hvilket imidlertid efter vor Me-
*) Den ene gik til Grunde i Mario Krohns Tid. Den blev slaaet
i Stykker ved en ulykkelig Hændelse og — ubegribeligt! —
ikke restaureret.
ning ikke er berettiget. Den omtalte Figur er den, som
i Mullers Katalog fra 1848 bærer Nr. 83 og karakteriseres
saaledes: »Første Model til foregaaende Statue (den store
Kristusfigur). Hovedet er ikke sænket; det højre Ben træ-
der tilbage; Draperiet er noget afvigende. 4 Fod 6 Tom-
mer høj. Den store Statue, hvis Karakter den i det øv-
rige stemmer overens med,
træder anderledes paa Fød-
derne, og højre Fod staar
foran venstre. Lange karak-
teriserer Forskellen imellem
de to Kristusfremstillinger
saaledes: den mindre Figur
træder et Skridt frem, aaben-
barer sig med et »Fred være
med Eder«, den store træ-
der et Skridt tilbage og dra-
ger Beskueren efter sig:
»Kommer hid til mig!« Den
venter, siger Lange træffen-
de om den.
Det er ganske rigtigt, at
Modelleringen i den mindre
Figur er underligt spinkel
og forsigtig. Man savner
den vante Djærvhed og
Bredde, saa det er sandsyn-
ligt nok, at Thorvaldsen ik-
ke selv har foretaget den
sidste Gennemarbejdelse,
men har overladt denne til
en af sine Medhjælpere, ef-
ter at selve det kompositi-
onelle var bragt til fo-
reløbig Afslutning. Da Te-
nerani skulde lægge den
store Figur op for ham i
Leret og hjælpe ham med
Udførelsen af det underord-
nede Arbejde, er det jo troligt nok, at Thorvaldsen ogsaa
har ladet Tenerani afslutte Udarbejdelsen af den mindre;
thi det maa jo vel erindres, at her var det afsluttende Ar-
bejde af mere underordnet Interesse, medens det under Ud-
førelsen af den kolossale Model var det forberedende Ar-
bejde, som kunde betroes til Medhjælperen. Naar Thor-
valdsen ikke lod Forarbejdet staa som Skitse, skyldtes det
vel Figurens forholdsvis store Format, som vilde være
mindre heldigt for et skitseret Arbejde, og naar Thorvald-
sen, som vi antager, overlod Fuldførelsen til Tenerani, kan
det forklares derved, at Thorvaldsen selv vilde beholde
sin fulde Frihed overfor Motivets og Kompositionens En-
keltheder,til han skulde i Lag med Modellen igen i det store
Format, hvorimod det vilde være ganske naturligt, om Te-
nerani kunde ønske at arbejde en Tid med den mindre
Figur, før han gik til sin Del af Statuens Udførelse som
Thorvaldsens Kristusfigur I
107