Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

serne i tidligere Tid ikke haft Øje for at
sikre saadanne sammenhørende Stykker.
Det er, som om Dolkene er blevet regnet
for at være af lavere Grad og ikke saa
gode Samlingsobjekter, og det er derfor
svært selv i de rigeste Samlinger at finde
Kaarder med tilsvarende Dolke. Da f. Eks.
Frederik II. skabte »Det gamle Kaardekam-
mer« paa Rosenborg, som Christian V sene-
re førte videre, og som blev Grundlaget for
den langt senere Samling: det kongelige
partikulære Rustkammer paa Christians-
borg, rummede denne ellers saa fremra-
gende Samling under denne Afdeling for-
trinsvis kun Kaarder, mens det naturlige
jo havde været om Lederne sammen med
de Kaarder, de optog i deres Samlinger,
ogsaa optog de Dolke, der saa afgjort
hørte sammen med dem.
Som en Afhjælpning af denne Mangel,
der har sat sig Spor helt ned i Tøjhus-
museets Samlinger, er det altsaa nu lyk-
kedes at erhverve et saadant Sæt (C 36a,
b), der tidligere har været i de sachsiske
Kongers Besiddelse. De fandtes oprindelig
i disses Samlinger paa Museet i Johanneum
i Dresden, hvorfra Max Dreger under De-
flationen erhvervede dem. Jernfæstet paa
dem begge er smykket med en knoppet Or-
namentring med Bølgelinier, der er af en
udmærket dekorativ Virkning. En Orna-
mentering i samme Stil, men udført i Guld
og Sølv, kendes fra en Del Kaardefæster
af udpræget Dresdner-IArbejde.
Den anden Dolk (C 154d) er en elegant
lille italiensk Dragtdolk fra c. 1580 (Fig.
7). Fæstets enkelte; Dele er støbt i Sølv og
er derefter punslet og graveret i et rigt
Barokmønster. I ganske samme Stil og Ar-
bejde er Skafterne paa en Kniv og en
Pren, der er nedstukket i Skedens Bestik-
holder. Det er et Held, at disse Bestikdele

Fig. 4. Dolk med Fæste
i spansk Form

f. Eks. In hoc signo vinces. De to sidste
Dolke er i spansk Form med en stor tre-
kantet Haandbeskyttelse. Den ene (C 31 la),
hvis Klinge skyldes Solinger-Smeden Hein-
rich Brach, har et Fæste, der sikkert er en
tysk Efterligning af de spanske. Det viser
i gennembrudt Arbejde St. Georges Kamp
med Dragen (Fig. 4). Fæstet paa den an-
den (C 319b) er derimod spansk Arbejde.
Endelig skal nævnes en Hirschfænger,
der nærmest maa betegnes som et Prunk-
vaaben, hvis Ornamentik er af en ret ba-
stant Karakter. Baade Klingebrystet, Gre-
bet og Skedens Metaldele har forgyldte
Ornamenteringer paa en Baggrund af
Nielloarbejde i Guld og Sølv (Fig. 5).
Desuden købtes en Bombarderdolk fra c.
1670 (C 359a). Fæstet er venitiansk Ar-
bejde med en smuk Parerplade af Jern i
gennembrudt Arbejde. Dolken har en kraf-
tig trekantet Klinge, paa hvis ene Flade er
indslaaet en Række Streger og Tal. Disse
har deres egen Historie. Omkring 1660
blev Dolke af denne Art, hvis Klinger
frembragte stygge Saar, ganske forbudt
inden for Venedigs Bygrænser; men Ar-
tilleriofficererne lod da deres Kaliberskala,
der udviste Diameteren paa de daværende
venetianske Kanoners »Sjæl«, d. v. s. Hul-
rummet i Kanonerne, indhugge paa Klin-
gen. Paa deres Henvisning til, at Dolken
ikke var et Vaaben for dem, men et Artil-
leriinstrument, fik de da i 1661 Lov til at
beholde den (A. Angelucci: Delgli Stiletti
o Fusetti con tacche e numeri. Turin
1865). Den paagældende Dolk stammer

Fig. 5. Hirschfænger
med Nielloornamentik

oprindelig fra Friherre von Lipperheides
Samling i Berlin.
Der var en Del andre Vaaben, som Mu-
seet gerne havde sat sig i Besiddelse af,
om blot Indkøbssummen havde strakt til.
For enkelte af disse Vaaben lykkedes det
Kaptajn Stockel at opnaa Løfte om, at de
senere kunde erhverves til en rimelig Pris.
For disses Vedkommende traadte nu Ny
Carlsbergfondet til og stillede Midler til
Raadighed til Erhvervelsen af et Sværd
(Fig. 6) og to Dolke. Sværdet med til-
hørende Dolk var saa meget værdifuldere
for Museet, som dette ikke paa Forhaand
ejede saadanne to sammenhørende Styk-
ker. Til Trods for at der fra c. 1560 til
hvert Sværd eller Kaarde hørte en Venstre-
haandsdolk, der som omtalt under Fægt-
ningen benyttedes til Parering og som ba-
res ved højre Hofte, har Samlerbestræbel-

Fig. 1.
Kort Katzbalger
(ca. 1500)

110