Poulsen, Frederik: Græske Originalskulpturer (København: G.E.C. Gads Forlag, 1934)

O
Guddomme (Tav. 20), hvis Navne sikkert oprindelig fandtes paa en Sten-
pille, der bar Relieffet (det hele Reliefs Udseende med Rammen om, der
var særlig tilstykket, kan anskueliggøres af Bendisrelieffet Tav. 30). Ogsaa
Stifteren, af hvis Skikkelse kun et Fragment længst tilvenstre er bevaret, var
sikkert nævnet her. De to stolte kvindelige Figurer i Midten forestiller sand-
synligvis de eleusinske Gudinder, Demeter tilhøjre, der minder om en af
Fidias’ Gudindestatuer, og Datteren Persefone, der kærligt lægger en Haand
paa Moderens Skulder. Den skæggede Mand tilhøjre, der læner sig til en
(oprindelig paamalet) Stav kan være Asklepios eller Persefones Gemal Pluton,
mens den unge Mand tilvenstre, der synes at sætte sig en Krans paa Hovedet,
rimeligvis er Triptolemos, de to Gudinders Yndling. Relieffet siges at stamme
fra Piræeus, i hvis Nærhed en Eleusishelligdom laa. Stilen viser hen til ca. 420
f. Kr., og Udførelsen vidner om, hvad den store hdiasiske Kunst har betydet
for Athens dygtige Stenhuggermestre.
V.
Tre Originalværker i Glyptoteket kan give en Forestilling om det 4de Aar-
hundredes tre store Billedhuggere: Skopas, Praxiteles og Timotheos.
En Marmortorso af en ung, knælende Mand (Tav. 22) erhvervedes i sin
Tid af Carl Jacobsen fra Hertugen af Albas Samling i Madrid og regnes
med Rette for et af Glyptotekets Eneste Skulpturværker. Ogsaa det er en
Gavlfigur fra et græsk Tempel, der engang i Romertiden er bleven bortført
og opstillet i Kejserens eller en Rigmands Have. Thi i Rom er Figuren funden,
men Tekniken taler tydeligt nok om den oprindelige Bestemmelse. Plinten,
paa hvilken Figuren hviler, er udarbejdet til Nedsættelse i en Tempelgavls
Gulv og var fæstnet med svære Jernkramper, og en stor Jernpig har siddet
i Figurens Ryg og sikret den en solid Forbindelse med Gavlfeltets Væg.
Figuren forestiller en Dreng paa 14—15 Aar og leder igen til det kendte
Motiv: Niobiden, der af Rædsel for de høje, hævnende Guder er sunket i
Knæ og har søgt at skærme sin Overkrop med et eller andet, han hævede i
venstre Haand. Højre Arm har krydset Legemet, og Hovedet var drejet mod
venstre Skulder. Figuren hører altsaa til i venstre Gavlside.
Paa Reliefferne fra Mausoleet i Halikarnas, der opbevares i Britisk Museum,
findes unge Krigere i lignende Stillinger og med lignende Legemsbygning (Afb.
S. 1 g), og dermed er Værket dateret til ca. 350 f. Kr. Skopas var en af de
fire Medarbejdere ved Mausoleets plastiske Udsmykning, og det er netop det
Parti af Frisen, der af stilistiske Grunde kan tillægges ham, i hvilket vor Torso
har flest Paralleler.