Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

UDSTILLINGEN AF NORDISK GRAFIK

AARET 1925

DEN 10. Maj 1909 stiftedes Grafisk Kunstnersam-
fund som et naturligt Udslag af en Samfølelse,
der ikke taalte, at Grafisk Kunst og dens Ud-
øvere blev sat i Skammekrogen; paa Udstillin-
ger anviste man disse Plads i Kroge og Gennemgange; og
Malere, der arbejdede med grafiske Opgaver, gav man nø-
dig Maler-Navnet mere. I de øvrige nordiske Riger var det
ikke stort bedre, og
i 1911 stiftedes da
ogsaa Grafiska Sål-
skabet i Stockholm
og Aarene derefter
»norske Grafikere«
i Kristiania.

Disse Sammen-
slutninger aftvang
en naturlig Respekt
for Opgaven og
førte til at Tanken
om selvstændige
Udstillinger fik Liv.

Allerede 1910
indkaldte Grafisk
Kunstnersamfund til
en stor retrospectiv
Udstilling af danske
Kunstneres grafiske
Arbejder, lige fra
Lahdes fine Stik og
til Aksel Jørgensens
(en af »de 13«) helt
moderne Træsnit.

Til denne Udstil-
ling blev svenske og
norske Kunstnere
indbudte og den
blev da ogsaa til
den Succes, der aftvang Respekt og med et Slag hævede
den grafiske Kunsts Udøvere op i samme Plan som Male-
riets.

Den saaledes vundne Sejr forfulgtes: Regelmæssige aar-
lige Udstillinger afholdtes i Kunstindustrimuseet, hvor dets
daværende Direktør, Emil Hannover, gav Husly og om-
fattede disse med stor Interesse, Indbydelser til de store
udenlandske Udstillinger modtoges, Oprettelse af en passiv
Medlemskreds, Grafisk Kunstnersamfunds Serier skaffede
god grafisk Kunst Indpas i Hjemmene og endelig modtog
Samfundet sidste Sommer en ærefuld Indbydelse fra Gra-
fiska Sållskabet i Stockholm til at deltage i en interskandi-
navisk Udstilling med Repræsentation af svensk, norsk,
finsk og dansk Grafik. Denne, der afholdtes i Oktober
Maaned i den store Liljewalckske Kunsthall, kom til at
huse ca. 1300 Arbejder af alle grafiske Kunstarter og
-Retninger og blev en stor Succes. Den svenske Stat be-
vilgede 4000 sv. Kroner til Indkøb af de udenlandske Gæ-
sters Arbejder, hvoraf vi Danske fik en god Part. Atter et

I

Bevis paa Svenskernes Beredvillighed og store Forstaaelse
af Kunstens Betydning som folkeopdragende Moment og
Landets Standard som Kulturstat.

Udstillingen, der havde en udmærket Presse, vakte be-
rettiget Opsigt udover Nordens Grænser. Sidst paa Aaret
sendtes den til Kristiania, hvor den, under »Norske Gra-
fikers Ægide blev udstillet i Kunstforeningen. Ogsaa dér

havde den en stor og
interesseret Presse.
I Januar d. A. send-
tes den saa fra Os-
lo, og vi fik da, ved
stor Beredvillighed
fra Industriforenin-
gens og dennes
Formand, Direktør
Benny Dessaus Si-
de samt ved »Ny
Carlsbergfondet«s
store Forstaaelse af
Sagens Betydning
og Støtte til Gen-
nemførelse af Pla-
nen, Udstillingen
hertil. Grafisk
Kunstnersamfund
blev saaledes sat i
Stand til at aabne
den anden store
nordiske Udstilling
af grafisk Kunst.
Desværre blev Ti-
den af forskellige
Grunde saa knapt
tilmaalt, men de 10
Dage, Udstillingen
varede, samlede dog
et stort og interesseret Besøg. — Men der var dog en Del
Mennesker med Interesse for grafisk Kunst, der ikke naae-
de at faa Udstillingen at se, og »Samleren« har da fundet
det opportunt at give sine Læsere en Oversigt over denne.

I Industriforeningens store Søjlesal var de svenske Kunst-
neres Arbejder udstillede. Der strømmede et Overmaal af
Kultur og Skaberglæde ud fra disse 355 Blade, hvadenten
det var Træsnit, hvoraf der fandtes 122, eller Stregætsnin-
ger (60), Kold Naal (27) eller de 8 Litografier samt et
Hundrede i anden Udførelse. — Den grafiske Kunst i Nor-
den, er i Sverige, ligesom i de andre skandinaviske Lande,
forholdsvis ny. Herhjemme er det omkring ved Aar 1800, at
Kunstneren Clemens og dennes Elev, Lahde, yder selvstæn-
dig Grafik, men det er dog først et halvtAarhundrede senere,
at Vilh. Kyhn, Lorentz Frølich og Kølle skabte den maleriske
Radering i dansk Kunst. — I Sverige er det imidlertid først i
Halvfjerds-Firserne, hvor Kunstnere som Hermann Hågg,
Flodman, Haglund o. a. gør Begyndelsen med naturalistisk
gennemførte Raderinger.

Annie Bergmann: Bild till en saga. Træsnit

67