Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

r#-V

Hugo Gehlin; Håsten håmstas. Træsnit


Stig Borglind: Sommerlandskab. Linieetsning

Elsa Bjockmann: Från storstadens uikant.
Træsnit med Farve

Uno Janson-Stalarholm: Ponte Vecctrio, Florens. Linieetsning

Men det er
dog først i
Halvfemserne,
at Zorn og
Carl Larsson
giver svensk
grafisk Kunst
moderne Præg
og Liv, og ved
Aarhundred-
skiftet, at
Træsnitkun-
sten vinder
frem paa
Grundlag af
Paavirknin-
gen udefra.

Og det var da ogsaa Træsnittet,der gjorde sig mest gældende paa denne
Udstilling, hvor det ikke mindst var Spindesiden, der var repræsenteret.

Den afdøde Kunstnerinde Eva Béve og Maja Fjæstad var vel nok
dem, der virkede stærkest og mest personligt med sine farvelagte Træ-
snit, der ikke altid er saa farvefine, som ønskeligt var, men der var dog
et godt Forsøg paa at klare det
moderne pittoreske Træsnit. I
den Sidstes Arbejder var der et
godt Materiale til Træsnittets
Anvendelse til Kartuntryk. Ebvi
Tondén viser en fin Forstaaelse
at det silhuetvirkende Træsnit
som i Portræt af en japansk
Dreng, og Harriet Sundstrøm
er en begavet og kraftfuld
Komponetør, f. Eks. i sine fine
Exlibris og i Bladet, Jobsbog
39. Kap. Fin og yndefuld Kunst
yder Siri Magnus-Lagercrantz
i sine Blomstertræsnit til Atter-
boms Digtcyclus »Blommor-
na«. Der er i disse smaa Blade
en levende Finfølelse af Blom-
sters Natur omsat i Japan-Mo-

dens Stilform, helt nøje afpasset til Bogudstyr. Nær hende staar
den følsomme Annie Bergmann med sine fint komponerede
Saga-Billeder. Naar vi her nævner Ragnhild Nordstens kraf-
tige dekorative Fantasier, Greta Gerells mærkelige, men ganske
virkningsfulde »Kunster«, Træraderinger, samt Elsa Bjørkmans
farvefine
Landskaber,
saa faar vi et
Begreb om
den Indsats,
de svenske
Kunstnerin-
der gør i mo-
derne Træ-
snitkunst.

Kunstnere
som Hugo
Gehlin og Ru- ,
ben Eldh er

John Axel Fridell: Nanna. Tørnaalsradering

68

Ruben Eldh: Vilande kvinna

David Tagsirom: Stadens uikant. Linieetsning