DOI issue:
Nr. 8 (August 1925)
DOI article:En ihærdig Autografsamler
DOI article:Augustauktionen paa Holsteinborg
DOI Page / Citation link:https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0217
EN I H Æ R D I
Spaziergånge im Reiche des Autogra-
fen. Eine Anregung zum Autographen-
sammler von Eugen Wolbe. Mit einer Ti-
telzeichnung von Hans Thoma und 56 ande-
ren Afbildungen. Richard Carl Schmidt &
Co., Berlin. (Tilsendt fra Arnold Busck,
International Boghandel.)
Forfatteren, som tidligere har udgivet en
fortræffelig Haandbog for Autografsamle-
re, giver i sin nye Bog en meget fornøjelig
og instruktiv Skildring af sin egen Virksom-
hed som Autografsamler. Allerede som
ganske ung begyndte han at samle, og
morsomt er det at læse om, med hvilken
Opfindsomhed dét mange Gange lykkedes
ham at komme i Besiddelse af Haandskrif-
ter fra Berømtheder eller højtstaaende Per-
soner, som ellers ,var vanskeligt tilgænge-
lige. Han benyttede navnlig to Fremgangs-
maader: enten sendte han sit Offer et
smukt indbundet Album med Posten med
Anmodning om et Bidrag deri eller ogsaa
— naar det drejede sig om litterære Per-
soner — sendte han et lille Digt af eget
Fabrikat og udbad sig Vedkommendes Me-
ning derom. Og selvom han ofte fik Af-
slag paa sin Henvendelse opnaaede han
alligevel sit Maal: at faa en Autograf. Saa-
ledes gik det ham med Robert Hamerling,
som meget høfligt svarede ham, at han
paa Grund af Sygdom og andre Grunde
principmæssigt ikke indlod sig paa at kri-
tisere litterære Frembringelser. Vittigheds-
bladene spotter ofte over Autografjægerne
G A U T O G R
og de distræte Lærde, som besvarer An-
modninger om nogle egenhændige Linjer
med Underskrift med et egenhændigt un-
derskrevet Afslag. At det imidlertid i Vir-
keligheden kan gaa saaledes til, oplevede
Forfatteren, da han henvendte sig til Theo-
dor Mommsen, den berømte Historiker,
med Anmodning om et Bidrag i Albummet.
Mommsen svarede egenhændigt saaledes
paa et Kort: »Professor Mommsen be-
dauert, auf den ihm geausserten Wiinsch
nicht eingehen zu konnen«. Da Forfatteren
ikke i mange Aar var saa velstillet, at han
kunde tillade sig at købe Autografer, var
han henvist til at forøge sin Samling ved
direkte Henvendelse til sin Samtids kendte
Navne og af hans egen Fremstilling erfa-
rer man, hvilken næsten utrolig Paagaa-
enhed han har været i Besiddelse af, og
hvor heldig han i de fleste Tilfælde har
været. Med Rudolph Virchow var det dog
nær gaaet ham galt. Wolbe læste i Aviser-
ne, at Virchow fejrede sin halvfjerdsaarige
Fødselsdag den 13. Oktober 1891. Sammen
med en ærbødig Lykønskning sendte han
Virchow sit Album med Anmodning om et
Bidrag dertil. Der gik en Maaned, to Maa-
neder, tre Maaneder og stadig intet Svar.
To Anmodninger om Tilbagesendelse af
Albummet forblev ubesvarede. En Henven-
delse gennem en fælles Bekendt, hvis
»Kommerzienratstitel« Forfatteren mente
vilde være af ufejlbarlig Virkning, forblev
ogsaa resultatløs. Virchow lod sig ikke im-
AFSAMLER
ponere. Han henvendte sig da i sin Nød
til en tidligere Skolekammerat, som boede
i Berlin, og bad ham prøve paa at faa
Albummet udleveret ved personlig Henven-
delse til Virchow. Han medgav ham et
Brev, hvori han bad Professoren udlevere
Albummet til Overbringeren. Vennen send-
te imidlertid et Forretningsbud med Bre-
vet til Virchow. Budet, som mente, at det
drejede sig om et Forretningsanliggende,
afleverede Brevet og erklærede, at han
havde Ordre til at vente paa Svar. Vir-
chow gav da Budet Besked om at komme
igen næste Dag. Og næste Dag fik han
ogsaa Albummet udleveret tilligemed et
løst Ark Papir, hvorpaa Virchow havde
skrevet: »Bewahre mich Godt vor Auto-
graphensammlern!
Berlin, 10. Marz 1892.
Rudolph Virchow.
I sidste Kapital af Bogens første Del gi-
ver Forfatteren en Række praktiske Raad
og Anvisninger for Autografsamlere ud af
sin mangeaarige Erfaring, og selvom vel
nok de færreste Samlere vil kunne hamle
op med Forfatteren i »Smartness« vil den
begyndende Samler utvivlsomt have meget
Udbytte af at læse denne helt igennem
fornøjelige Bog. 1 anden Del af Bogen
er der aftrykt 60 Breve fra 4 Aarhundre-
der af berømte Personer. Et Antal Facsi-
miler af Autografer illustrerer Bogen.
E. Af.
Om dette ikke havde været Tilfældet, havde Samleren ikke
ladet den Lejlighed unyttet, som nu frembød sig til yder-
ligere at lægge vor Sympati for Dagen for Samlingen og
dens Leder.
Sommeren er heldigvis ikke gaaet hen uden vi har faaet
et nyt Monument. Det er Mindehøjen for de, som drog ud
og aldrig kom tilbage. En saadan smuk Tanke vinder sjæl-
den i Skønhed ved at blive udformet, og det forekommer
os, at det heller ikke i dette Tilfælde er blevet noget helt
Mesterværk, selvom Monumentet som saadan maa beteg-
nes som et af de mindre skadelige af Arten.
En af Samlerens Medarbejdere, Antikvar Th. Johansen,
fejrede forleden sin 50-Aars Fødselsdag og blev, selv om
han har ophævet sin Butiksforretning, Genstand for megen
berettiget Opmærksomhed, der endog gav sig Udslag i en
fornøjelig og kunstnerisk Fest for ham i en af Pilealleens
gamle, idylliske Beværtningshaver.
Antikvitetshandler ErikFeldthusen, som allerede i Foraaret
ophævede sin Forretning, er pludselig afgaaet ved Døden.
Han var en ivrig og dygtig Forretningsmand, gennem hvis
Hænder utallige smukke Ting har fundet Vej til vore Sam-
lere. Oprindelig uddannet som Guldsmed havde Feldthusen
en særlig Interesse for Metalarbejder og navnlig forgyldt
Bronze var hos ham en Specialitet, ja, næsten en Liden-
skab, endog saaledes, at han sikkert ofte paa dette Om-
raade lod sig forlede til Erhvervelsen af Genstande, som
det senere voldte ham Besvær atter at omsætte. Det var en
ikke ubetydelig Forretning, han navnlig under Krigen drev,
og det var sikkert som en formuende Mand, at han nu
skulde nyde sit Otium, men hans sidste Tid formørkedes
af personlige Sorger og Fortrædeligheder. Samleren.
AUGUSTAUKTI
Der plejer ikke at være kedeligt,
hvor Grev Bent Holstein er til stede.
Det er en kendsgerning, man maa
formode ikke er uden Indflydelse selv paa
auktionspublikummets »monde«. Og i en
skøn augustdag var der i den anseelige
ydre slotsgård paa Holsteinborg en fyldig
gruppe mennesker samlede over mod stald-
ONEN PAA H
siden omkring en fremtrukken material-
vogn. Det var tydeligvis ikke et alminde-
ligt opløb. Der var grever og jordbesid-
dere, præster og dyrlæger, nysgerrige hus-
mænd og købstadsfolk, blaserte storstads-
mennesker, selskabeligt kvidrende damer
og en skare velspiste handlende. Kort sagt:
en fornøjelig premierestemning omkring
OLSTEINBORG
retterstedet: materialvognen, hvor auk-
tionspulten stod og skulde indsamle de
snildes bud og daarernes bud.
Om en poet tilfældigvis var dumpet ned
i slotsgaardens modsatte hjørne havde han
i den store afstand rimeligvis opfattet
mængden derovre som en grisk spurve-
sværm, der var slaaet ned over nogle
Spaziergånge im Reiche des Autogra-
fen. Eine Anregung zum Autographen-
sammler von Eugen Wolbe. Mit einer Ti-
telzeichnung von Hans Thoma und 56 ande-
ren Afbildungen. Richard Carl Schmidt &
Co., Berlin. (Tilsendt fra Arnold Busck,
International Boghandel.)
Forfatteren, som tidligere har udgivet en
fortræffelig Haandbog for Autografsamle-
re, giver i sin nye Bog en meget fornøjelig
og instruktiv Skildring af sin egen Virksom-
hed som Autografsamler. Allerede som
ganske ung begyndte han at samle, og
morsomt er det at læse om, med hvilken
Opfindsomhed dét mange Gange lykkedes
ham at komme i Besiddelse af Haandskrif-
ter fra Berømtheder eller højtstaaende Per-
soner, som ellers ,var vanskeligt tilgænge-
lige. Han benyttede navnlig to Fremgangs-
maader: enten sendte han sit Offer et
smukt indbundet Album med Posten med
Anmodning om et Bidrag deri eller ogsaa
— naar det drejede sig om litterære Per-
soner — sendte han et lille Digt af eget
Fabrikat og udbad sig Vedkommendes Me-
ning derom. Og selvom han ofte fik Af-
slag paa sin Henvendelse opnaaede han
alligevel sit Maal: at faa en Autograf. Saa-
ledes gik det ham med Robert Hamerling,
som meget høfligt svarede ham, at han
paa Grund af Sygdom og andre Grunde
principmæssigt ikke indlod sig paa at kri-
tisere litterære Frembringelser. Vittigheds-
bladene spotter ofte over Autografjægerne
G A U T O G R
og de distræte Lærde, som besvarer An-
modninger om nogle egenhændige Linjer
med Underskrift med et egenhændigt un-
derskrevet Afslag. At det imidlertid i Vir-
keligheden kan gaa saaledes til, oplevede
Forfatteren, da han henvendte sig til Theo-
dor Mommsen, den berømte Historiker,
med Anmodning om et Bidrag i Albummet.
Mommsen svarede egenhændigt saaledes
paa et Kort: »Professor Mommsen be-
dauert, auf den ihm geausserten Wiinsch
nicht eingehen zu konnen«. Da Forfatteren
ikke i mange Aar var saa velstillet, at han
kunde tillade sig at købe Autografer, var
han henvist til at forøge sin Samling ved
direkte Henvendelse til sin Samtids kendte
Navne og af hans egen Fremstilling erfa-
rer man, hvilken næsten utrolig Paagaa-
enhed han har været i Besiddelse af, og
hvor heldig han i de fleste Tilfælde har
været. Med Rudolph Virchow var det dog
nær gaaet ham galt. Wolbe læste i Aviser-
ne, at Virchow fejrede sin halvfjerdsaarige
Fødselsdag den 13. Oktober 1891. Sammen
med en ærbødig Lykønskning sendte han
Virchow sit Album med Anmodning om et
Bidrag dertil. Der gik en Maaned, to Maa-
neder, tre Maaneder og stadig intet Svar.
To Anmodninger om Tilbagesendelse af
Albummet forblev ubesvarede. En Henven-
delse gennem en fælles Bekendt, hvis
»Kommerzienratstitel« Forfatteren mente
vilde være af ufejlbarlig Virkning, forblev
ogsaa resultatløs. Virchow lod sig ikke im-
AFSAMLER
ponere. Han henvendte sig da i sin Nød
til en tidligere Skolekammerat, som boede
i Berlin, og bad ham prøve paa at faa
Albummet udleveret ved personlig Henven-
delse til Virchow. Han medgav ham et
Brev, hvori han bad Professoren udlevere
Albummet til Overbringeren. Vennen send-
te imidlertid et Forretningsbud med Bre-
vet til Virchow. Budet, som mente, at det
drejede sig om et Forretningsanliggende,
afleverede Brevet og erklærede, at han
havde Ordre til at vente paa Svar. Vir-
chow gav da Budet Besked om at komme
igen næste Dag. Og næste Dag fik han
ogsaa Albummet udleveret tilligemed et
løst Ark Papir, hvorpaa Virchow havde
skrevet: »Bewahre mich Godt vor Auto-
graphensammlern!
Berlin, 10. Marz 1892.
Rudolph Virchow.
I sidste Kapital af Bogens første Del gi-
ver Forfatteren en Række praktiske Raad
og Anvisninger for Autografsamlere ud af
sin mangeaarige Erfaring, og selvom vel
nok de færreste Samlere vil kunne hamle
op med Forfatteren i »Smartness« vil den
begyndende Samler utvivlsomt have meget
Udbytte af at læse denne helt igennem
fornøjelige Bog. 1 anden Del af Bogen
er der aftrykt 60 Breve fra 4 Aarhundre-
der af berømte Personer. Et Antal Facsi-
miler af Autografer illustrerer Bogen.
E. Af.
Om dette ikke havde været Tilfældet, havde Samleren ikke
ladet den Lejlighed unyttet, som nu frembød sig til yder-
ligere at lægge vor Sympati for Dagen for Samlingen og
dens Leder.
Sommeren er heldigvis ikke gaaet hen uden vi har faaet
et nyt Monument. Det er Mindehøjen for de, som drog ud
og aldrig kom tilbage. En saadan smuk Tanke vinder sjæl-
den i Skønhed ved at blive udformet, og det forekommer
os, at det heller ikke i dette Tilfælde er blevet noget helt
Mesterværk, selvom Monumentet som saadan maa beteg-
nes som et af de mindre skadelige af Arten.
En af Samlerens Medarbejdere, Antikvar Th. Johansen,
fejrede forleden sin 50-Aars Fødselsdag og blev, selv om
han har ophævet sin Butiksforretning, Genstand for megen
berettiget Opmærksomhed, der endog gav sig Udslag i en
fornøjelig og kunstnerisk Fest for ham i en af Pilealleens
gamle, idylliske Beværtningshaver.
Antikvitetshandler ErikFeldthusen, som allerede i Foraaret
ophævede sin Forretning, er pludselig afgaaet ved Døden.
Han var en ivrig og dygtig Forretningsmand, gennem hvis
Hænder utallige smukke Ting har fundet Vej til vore Sam-
lere. Oprindelig uddannet som Guldsmed havde Feldthusen
en særlig Interesse for Metalarbejder og navnlig forgyldt
Bronze var hos ham en Specialitet, ja, næsten en Liden-
skab, endog saaledes, at han sikkert ofte paa dette Om-
raade lod sig forlede til Erhvervelsen af Genstande, som
det senere voldte ham Besvær atter at omsætte. Det var en
ikke ubetydelig Forretning, han navnlig under Krigen drev,
og det var sikkert som en formuende Mand, at han nu
skulde nyde sit Otium, men hans sidste Tid formørkedes
af personlige Sorger og Fortrædeligheder. Samleren.
AUGUSTAUKTI
Der plejer ikke at være kedeligt,
hvor Grev Bent Holstein er til stede.
Det er en kendsgerning, man maa
formode ikke er uden Indflydelse selv paa
auktionspublikummets »monde«. Og i en
skøn augustdag var der i den anseelige
ydre slotsgård paa Holsteinborg en fyldig
gruppe mennesker samlede over mod stald-
ONEN PAA H
siden omkring en fremtrukken material-
vogn. Det var tydeligvis ikke et alminde-
ligt opløb. Der var grever og jordbesid-
dere, præster og dyrlæger, nysgerrige hus-
mænd og købstadsfolk, blaserte storstads-
mennesker, selskabeligt kvidrende damer
og en skare velspiste handlende. Kort sagt:
en fornøjelig premierestemning omkring
OLSTEINBORG
retterstedet: materialvognen, hvor auk-
tionspulten stod og skulde indsamle de
snildes bud og daarernes bud.
Om en poet tilfældigvis var dumpet ned
i slotsgaardens modsatte hjørne havde han
i den store afstand rimeligvis opfattet
mængden derovre som en grisk spurve-
sværm, der var slaaet ned over nogle