Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

rene Cirkelforms Banalitet. De runde Pun-
selmærker langs Klingeslidsen er ret ka-
rakteristiske for Hikozo’s Broncetsuba. En
Parerplade af lignende rød Kobberbronce
(Fig. 3) har ligeledes en drevet Prydrand,
her dog af Sentoku, og viser et rundlø-
bende Bølgepar, som efter Sideaabninger-
nes dekorative Inkorporation staar i posi-
tiv Sukashi med meget overlegent grave-
rede Striber. Udenuki-ana er her
sølvforet og derigennem særtegnel
som et Dekorationen uvedkommen-
de Enklave. Af lidt rødere Kobber-
bronce er en ejendommeligt trefli-
get Tsuba (Fig.4) med lidt uregel-
mæssigt tilbagehamret Kant. I ar-
kaisk negativ Silhouette gengives
en Guldsmed over et stille Vand,
hvis Overflades Krusninger under
en let Brise antydes af brede, pa-
ralelle og horizontale Fuger en
creux. Som en Cadeau til den, der
forstaar at bruge sine Øjne, har
Hikozo tildannet den som oftest
trivielt formede Sideaabning saa-
ledes, at den udadtil gengiver Stør-
stedelen af en (i Vandet voksende)
Irisblomst. Muligvis er det saa Me-
ningen, at Guldsmeden, hvad dens
Stilling og Holdning kan tyde paa,
flyver fra eller til Planten. En me-
get usædvanlig, brunliggrøn Farve
har en Hikozotsuba (Fig. 5) med
løs, uprydet Shakudorand. Over-
fladen er stærkt oppløjet i alle ra-
diære Retninger; paa den østlige Halvdel
findes to lange Blade i strengt tegnet ne-
gativ Sukashi (med positive Ribber).
Idéen, som man lettest bliver klar over,
naar man dækker Klingeslidsen og Om-
egn, er: En fra oven set nubret Kæmpe-
ræddike (lykkebringende; vigtigt Nærings-
middel) med Bladdusk. Hvorledes den lige-
saa interessante som behagelige Overflade
er frembragt, kan ikke siges med Sikker-
hed. Engang udtalte afdøde ]ustus Brinck-
mann som sin oprindelig fra Japan hen-

Hofmand og Don Juan, antræffes, da han
om Natten, sammen med en bortført ung
Dame, har skjult sig i Musashi-Slettens
høje Græs. Pladen er, efter almindeligt Be-
greb, meget beskeden og net; men, selv
om Hikozo muligvis vilde have vist sig in-
dulgent overfor andre Heterodoksier, —
den samtidige Anvendelse af Guld og Sølv
vilde han aldrig i Livet have tilgivet.

Fig. 27. Jærn. Tilskrevet 3dje Kamiyoshimester, Rakuju
Kasugaskolen. Af alle Higokunstnerne er
1ste Mester, Matashichi den mest berømte,
især paa Grund af Jærnets fremragende
Egenskaber og det dekorative Arbejdes
manuelle Fortrinlighed. Æren for at have
været en meget smagfuld Kunstner maa
han dele med flere af de andre; Æren for
at have indført den forenklende Realisme i
Sukashi-Arbejdet maa han dele med 1ste
Nishigakimester. Da Matashichi’s to nær-
meste Efterfølgere, skønt de ikke i nogen
afgørende Grad var Nyskabere, dog i hvert

Tilfælde var meget ansete Kunstnere, og
da alle 3 naaede en høj Alder (henholds-
vis 86, 77 og 68 Aar), saaledes at de fik
Tid til at efterlade sig talrige smukke Ar-
bejder, er Kasugaskolen blevet Higo’s in-
denfor Japan mest kendte og yndede. De
paafølgende Generationer var indtil Be-
gyndelsen af det 19. Aarh. dygtige og me-
get konservative Smede; Skolens nyere Ar-
bejder er derfor ofte værd at eje,
naar man, med Japaneren, ikke
ubetinget kræver Originalitet. En
flink Japaner, der søger at efter-
ligne sin Tip-Tipoldefaders Arbej-
der, føler sig ikke som en elendig
Kopist, men som den, hvem et Hæ-
dershverv er bleven overdraget.
Han arbejder derfor ikke under en
vis kunstnerisk Depression, men
snarere under en Eksaltation; og
dette ejendommelige Forhold ind-
virker ofte gunstigt paa Kopiens
Troskab og Friskhed. Da ingen
engang akcepteret Genre nogen-
sinde blev helt forladt og obsolet,
kom den sene Kopist ikke til at
staa overfor saadanne tekniske
eller stilistiske Vanskeligheder,
som her i Europa paa Forhaand
ganske vilde kunne hindre ham i
at reussere.
Rækken af de her afbildede Ka-
sugaplader — alle gennembrudte
og uden Relief — har den Mangel,
at de, med en enkelt Undtagelse,
er blottede for den ikke helt sjældne Ind-
lægning af ædelt Metal i Mønstre. Et af
de Matashichi tilskrevne Arbejder (Fig. 7)
viser en Trane med udbredte Vinger i
vidtdreven Sukashi, navnlig Metalkontur. 1
Overensstemmelse med en gammel Kon-
vention er Fuglen tegnet saaledes, at den,
naar Pladen ses fra Nord og Hovedet til-
dækkes, faar en — oprindelig vel næppe
tilsigtet — Lighed med en Krysanthemum
paa Stilk. Denne Krysanthemum-Trane har
Matashichi gengivet i en Mængde Udga-


tede Formening, at den skyldtes
Bearbejdning med Værktøj af
yderst haardt Træ; men det har
ikke senere været muligt at »ud-
dybe Sokrates«. Som sidste Hira-
tatsuba afbildes (Fig. 6) et Skole-
arbejde fra sen Tid, omkring 1800,
afrundet ottekantet, af fintprikket
Sentoku med en løs Shakudorand,
der prydes af lange, skraatløbende
Regnstriber. Formen viser Paa-
virkning fra Jingoskolen. Under 3
Nætters Maanens Sølvsegl (i Hon-
zogan) ses graveret Suzukigræs
(Eulalia jap.) og Blade af en
Malva (Asarum caulescens) i me-
get lavt, men ubetinget kættersk
Relief, forgyldte, eller blot med
forgyldte Ribber (atter Kætte-
rier!), desuden gyldne Kiselsten (i
Nunomé). Fremstillingen gengiver
i japansk Forkortning Landskabet
Musashi-no og hentyder til et Ka-
pitel i den ældgamle Roman Ise
Monogatari, hvor Narihira, Poet,


Fig. 28. Jærn. Tilskrevet 3dje Kamiyoshimester, Rakuju

ver, men, som her, altid ladet de
resterende Jærnskillerum beholde
en baade af æstetiske og praktiske
Grunde heldig Bredde. Som Følge
af en i begge Henseender grundig
Misforstaaelse har derimod adskil-
lige af hans Kolleger, ikke blot i
Eftertiden, men ogsaa i Fortiden
(under Ashikaga-Shogunerne) mo-
ret deres Publikum ved at lave det
rene Kniplingsværk ud af Dyret.
De ældre Plader, som stammer fra
Kioto og, især, Provinsen Owari,
er runde eller næsten runde; Føl-
gen heraf er, at Tranen kun ka-
rakteriseres gennem Hals og Ho-
ved, medens Resten ligesaa godt
kan tilhøre en ganske kortvinget
Fugl, for Eksempel en Spurv. Med
Sans for det realistiske har Mata-
shichi derimod gjort Pladen meget
aflang, og man kan derfor, naar
man betragter Fig. 7, ikke være i
Tvivl om, at Tegningen angaar en
Fugl med stort Vingefang.

58