DOI Artikel:
Borchsenius, Kaj: Den rump'ske samling paa kunstmuseet
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48050#0111
DEN RUMP’SKE SAMLING PAA KUNSTMUSEET
aabnet i den Sal paa Kunstmuseet, der er indrettet for den
ydmyg Erken-
A. Maillol: Siddende nøgen Pige
er Derain — selv om ikke alle 17
skabes en, der
dette er ikke
iøvrigt tænkes — hvad der ikke er
Udsigt til — at der indtraadte en
Baisse i Interessen for fransk
er det ikke særlig indlysende, at
Kunstmuseet skulde
virkelig et Billede saa musi-
rummende en bedaarende
af Klange, fra rødbrunt til
og rent sort, der her er ud-
af det 19. Aarhundredes og eventuelt hans
Samling af det 20. Aarhundredes Kunst.
Hermed falder Muligheden for, at Samlin-
gen med Anbringelse paa Glyptoteket kun-
de blive fortsat og udvidet i de kommende
Tider, bort. Det lyder meget trist for den
ypperlige Samling, Glyptoteket virkelig har
faaet tilvejebragt for en stor Del — f. Eks.
Gauguins Kunst — ved Direktør Helge
Jacobsens Initiativ. Og mon det ikke havde
været muligt at formaa Museumsinspektør
Leo Swane til at have gjort det samme
Arbejde paa Glyptoteket som her i Kunst-
museet. Det skulde ikke være saa helt
usandsynligt. Og i Fremtiden vil sikkert
ikke Interessen for fransk Kunst i den
Grad slappes, at ingen skulde ville tage
sig af Glyptotekets franske Samling. Kun-
de det
megen
saadan
Kunst,
Annex-Samlingen i
klare sig bedre, fordi den er anbragt her.
Man faar i Virkeligheden ikke at vide,
hvorfor det har været Ingeniør Rump saa
magtpaaliggende at faa den franske Kunst
splittet. Det kunde ogsaa være interessant
at faa oplyst, hvordan og hvorfor pludselig
Ny Carlsberg Fondets store Kunstindkøb
hos Tetzen-Lund for en Sum, der androg
ca. 60—70,000 Kr., nu er blevet indlemmet
i Rump-Samlingen. Det ser dobbelt mærke-
ligt ud, da kun ca. Halvdelen af den
Rump’ske Samling er hængt op.
I Kataloget skriver endvidere Ingeniør
lige
gør
sten
har fundet Samlingen værdig som en Hel-
hed til offentlig Indlemmelse i vort Stats-
museeum.
Noget helt andet er, at Samlingen rum-
mer mange dejlige Billeder, som det er en
Fryd at fordybe sig i. Straalende, stærkt og
klangfuldt er Matisses Interiør med Violi-
nen. Det er
kalsk ægte,
Farvevellyd
blaat, graat
nyttet koloristisk paa en ligefrem frap-
perende Maade. Betydelig spinklere er
Odalisk-Billederne og »Ung Pige«, der be-
tragter Havet. Glyptotekets forhenværende
Matissé-Samling har saa mange Gange væ-
ret omtalt, at det er overflødigt paany at
prise de herlige Opstillinger og det karak-
terfulde Selvportræt. Ogsaa fyldigt repræ-
senteret
Billeder er fremme nu. Et typisk godt De-
Vor Medarbejder anmelder den rump’ske Samling, der netop i disse Dage
er blevet
selv i Paris ikke kunde
var bedre. Desværre,
naaet.
Overfor saa megen
delse er det vanskeligt at give sig til
at kritisere Helhedens Værd som en
repræsentativ Samling af det 20. Aar-
hundredes Kunst. Leo Swane rejser
det samme Spørgsmaal og svarer her-
til, at Samlingen prætenderer ikke at
genspejle alle Bevægelser af Betyd-
ning, den er ikke systematisk. Man maa
straks erkende det ved at se, at Henri
Matisse er repræsentere*- ved 16 Bil-
leder, Picasso, hvis Indsats har været
lige betydelig, med et lille Ungdoms-
arbejde. (Et andet Ungdomsarbejde
har Glyptoteket vedblivende, hvad del-
er gaadefuldt, naar Matisse og Derain
dog er overført til denne Samling).
Det er ligeledes klart, at Kubismen
som Helhed ganske er trængt i Bag-
grunden her — dog var den i en halv
Snes Aar den toneangivende. Nogle af
dens Folk er slet ikke med, andre,
som Braque og Juan Gris, er repræ-
senteret med Billeder, der viser Udløs-
ningsstadiet af Kubismen. — —
Som man ser af ovenstaaende er
Brødet næsten helt taget ud af Mun-
den paa Kritiken. Alle disse væsent-
Punkter, berører Donator og Arran-
selv med en Strenghed, der næ-
synes lidt malplaceret, naar de dog
Rump, at Hovedformaalet med Samlingen
er at bringe Frankrigs — eller Europas —
bedste nye Frembringelser til os, for at de
kan belære vort Lands Borgere, lære dem
Kunstværkerne at kende, medens disse
endnu er ny, omdisputable og æggende,
men at dette kun i ringe Grad har fundet
Sted med denne Samling. Endvidere: at
denne Samling burde være saa god, at der
ingen Steder i Verden udenfor Frankrig
kunde skabes en jævngod Samling, og at
der
ET er jo ikke almindeligt herhjem-
me, at en Privatmand som Ingeniør
Rump skænker en større Samling
Kunstværker til offentlig Eje og tilmed
bekoster Bygning og Indretning af en Sal,
der skal huse Gaven. Alle kunstinteresse-
rede burde selvfølgelig være jublende hen-
rykte og taknemmelige, men hvorfor er
der fra første Færd kommen saa megen
Reservation til Orde imod denne tilsyne-
ladende saa storstilede Mæcen?
Da det første Gang var fremme i Dags-
pressen, at Ingeniør Rump havde til
Hensigt at skænke Kunstmuseet sin
Samling af moderne fransk Kunst, fik
man det bestemte Indtryk, at det var
Ingeniør Rump meget pinligt, at der
var kommet noget frem om hele Pla-
nen, før Samlingen og Salen var paa
Plads. Denne overordentlige Beske-
denhed fik en mærkelig Baggrund, da
Kunstmuseets forhenværende Direk-
tør, Dr. Karl Madsen, samtidig udtalte
i et Interview, at han havde faaet
Samlingen tilbudt i sin Direktionstid,
råen afslaaet at modtage den som Hel-
hed, fordi — efter hans Skøn — Stør-
stedelen af Arbejderne langtfra var
gode Repræsentationer for Kunstner-
nes Produktion. Paa en af »Grønnin-
gem« Udstillinger og paa en af
»Kunstnernes Efteraarsudstillinger« i
»Den Frie« havde Dele af Samlingen
tidligere været udstillet, og allerede
den Gang var Meningerne meget del-
te. Men i Mellemtiden var Gustav Falck
blevet Museets Direktør, og han saa’
aabenbart anderledes paa Samlingen,
for nu blev dens Indlemmelse i Mu-
seet en Kendsgerning, uden man fik
nogen Motivering, hvorfor Samlingen
absolut skulde til Kunstmuseet og ikke
til Glyptoteket.
Som man vil erindre, indgik Glyptoteket
og Kunstmuseet for nogle Aar siden et
Mageskifte, saaledes at Glyptotekets klas-
siske Billedskatte af Tizian, Rubens, Rem-
brandt og Frans Hals overgik til Kunst-
museet, medens dette overlod hele den
nyere franske Kunst til Glyptoteket, hvis
franske Samling var i stadig og god Frem-
gang. Den sidste Tilvækst var Ny Carls-
berg Fondets Depositum af en Række yp-
perlige Matisse-Billeder, der var købt hos
Grosserer Tetzen-Lund, bl. a. Matisses Selv-
portræt, Opstillingerne med Tallerkenerne,
Guldfiskene og Løgene, endvidere Derains
»Italienerinde« o. s. fr. Først nu i Fortalen
til Samlingens Katalog forsøger Ingeniør
Rump en Motivering, der lyder noget be-
synderlig. Hr. Rump udtaler, at han som
Medlem af Ny Carlsberg Glyptotek har
særlig Kendskab til Forholdene der, og at
det maa anses for udelukket, at Glypto-
teket vil antage virkelig sagkyndig Hjælp,
der kan forestaa den nuværende Samling
59
aabnet i den Sal paa Kunstmuseet, der er indrettet for den
ydmyg Erken-
A. Maillol: Siddende nøgen Pige
er Derain — selv om ikke alle 17
skabes en, der
dette er ikke
iøvrigt tænkes — hvad der ikke er
Udsigt til — at der indtraadte en
Baisse i Interessen for fransk
er det ikke særlig indlysende, at
Kunstmuseet skulde
virkelig et Billede saa musi-
rummende en bedaarende
af Klange, fra rødbrunt til
og rent sort, der her er ud-
af det 19. Aarhundredes og eventuelt hans
Samling af det 20. Aarhundredes Kunst.
Hermed falder Muligheden for, at Samlin-
gen med Anbringelse paa Glyptoteket kun-
de blive fortsat og udvidet i de kommende
Tider, bort. Det lyder meget trist for den
ypperlige Samling, Glyptoteket virkelig har
faaet tilvejebragt for en stor Del — f. Eks.
Gauguins Kunst — ved Direktør Helge
Jacobsens Initiativ. Og mon det ikke havde
været muligt at formaa Museumsinspektør
Leo Swane til at have gjort det samme
Arbejde paa Glyptoteket som her i Kunst-
museet. Det skulde ikke være saa helt
usandsynligt. Og i Fremtiden vil sikkert
ikke Interessen for fransk Kunst i den
Grad slappes, at ingen skulde ville tage
sig af Glyptotekets franske Samling. Kun-
de det
megen
saadan
Kunst,
Annex-Samlingen i
klare sig bedre, fordi den er anbragt her.
Man faar i Virkeligheden ikke at vide,
hvorfor det har været Ingeniør Rump saa
magtpaaliggende at faa den franske Kunst
splittet. Det kunde ogsaa være interessant
at faa oplyst, hvordan og hvorfor pludselig
Ny Carlsberg Fondets store Kunstindkøb
hos Tetzen-Lund for en Sum, der androg
ca. 60—70,000 Kr., nu er blevet indlemmet
i Rump-Samlingen. Det ser dobbelt mærke-
ligt ud, da kun ca. Halvdelen af den
Rump’ske Samling er hængt op.
I Kataloget skriver endvidere Ingeniør
lige
gør
sten
har fundet Samlingen værdig som en Hel-
hed til offentlig Indlemmelse i vort Stats-
museeum.
Noget helt andet er, at Samlingen rum-
mer mange dejlige Billeder, som det er en
Fryd at fordybe sig i. Straalende, stærkt og
klangfuldt er Matisses Interiør med Violi-
nen. Det er
kalsk ægte,
Farvevellyd
blaat, graat
nyttet koloristisk paa en ligefrem frap-
perende Maade. Betydelig spinklere er
Odalisk-Billederne og »Ung Pige«, der be-
tragter Havet. Glyptotekets forhenværende
Matissé-Samling har saa mange Gange væ-
ret omtalt, at det er overflødigt paany at
prise de herlige Opstillinger og det karak-
terfulde Selvportræt. Ogsaa fyldigt repræ-
senteret
Billeder er fremme nu. Et typisk godt De-
Vor Medarbejder anmelder den rump’ske Samling, der netop i disse Dage
er blevet
selv i Paris ikke kunde
var bedre. Desværre,
naaet.
Overfor saa megen
delse er det vanskeligt at give sig til
at kritisere Helhedens Værd som en
repræsentativ Samling af det 20. Aar-
hundredes Kunst. Leo Swane rejser
det samme Spørgsmaal og svarer her-
til, at Samlingen prætenderer ikke at
genspejle alle Bevægelser af Betyd-
ning, den er ikke systematisk. Man maa
straks erkende det ved at se, at Henri
Matisse er repræsentere*- ved 16 Bil-
leder, Picasso, hvis Indsats har været
lige betydelig, med et lille Ungdoms-
arbejde. (Et andet Ungdomsarbejde
har Glyptoteket vedblivende, hvad del-
er gaadefuldt, naar Matisse og Derain
dog er overført til denne Samling).
Det er ligeledes klart, at Kubismen
som Helhed ganske er trængt i Bag-
grunden her — dog var den i en halv
Snes Aar den toneangivende. Nogle af
dens Folk er slet ikke med, andre,
som Braque og Juan Gris, er repræ-
senteret med Billeder, der viser Udløs-
ningsstadiet af Kubismen. — —
Som man ser af ovenstaaende er
Brødet næsten helt taget ud af Mun-
den paa Kritiken. Alle disse væsent-
Punkter, berører Donator og Arran-
selv med en Strenghed, der næ-
synes lidt malplaceret, naar de dog
Rump, at Hovedformaalet med Samlingen
er at bringe Frankrigs — eller Europas —
bedste nye Frembringelser til os, for at de
kan belære vort Lands Borgere, lære dem
Kunstværkerne at kende, medens disse
endnu er ny, omdisputable og æggende,
men at dette kun i ringe Grad har fundet
Sted med denne Samling. Endvidere: at
denne Samling burde være saa god, at der
ingen Steder i Verden udenfor Frankrig
kunde skabes en jævngod Samling, og at
der
ET er jo ikke almindeligt herhjem-
me, at en Privatmand som Ingeniør
Rump skænker en større Samling
Kunstværker til offentlig Eje og tilmed
bekoster Bygning og Indretning af en Sal,
der skal huse Gaven. Alle kunstinteresse-
rede burde selvfølgelig være jublende hen-
rykte og taknemmelige, men hvorfor er
der fra første Færd kommen saa megen
Reservation til Orde imod denne tilsyne-
ladende saa storstilede Mæcen?
Da det første Gang var fremme i Dags-
pressen, at Ingeniør Rump havde til
Hensigt at skænke Kunstmuseet sin
Samling af moderne fransk Kunst, fik
man det bestemte Indtryk, at det var
Ingeniør Rump meget pinligt, at der
var kommet noget frem om hele Pla-
nen, før Samlingen og Salen var paa
Plads. Denne overordentlige Beske-
denhed fik en mærkelig Baggrund, da
Kunstmuseets forhenværende Direk-
tør, Dr. Karl Madsen, samtidig udtalte
i et Interview, at han havde faaet
Samlingen tilbudt i sin Direktionstid,
råen afslaaet at modtage den som Hel-
hed, fordi — efter hans Skøn — Stør-
stedelen af Arbejderne langtfra var
gode Repræsentationer for Kunstner-
nes Produktion. Paa en af »Grønnin-
gem« Udstillinger og paa en af
»Kunstnernes Efteraarsudstillinger« i
»Den Frie« havde Dele af Samlingen
tidligere været udstillet, og allerede
den Gang var Meningerne meget del-
te. Men i Mellemtiden var Gustav Falck
blevet Museets Direktør, og han saa’
aabenbart anderledes paa Samlingen,
for nu blev dens Indlemmelse i Mu-
seet en Kendsgerning, uden man fik
nogen Motivering, hvorfor Samlingen
absolut skulde til Kunstmuseet og ikke
til Glyptoteket.
Som man vil erindre, indgik Glyptoteket
og Kunstmuseet for nogle Aar siden et
Mageskifte, saaledes at Glyptotekets klas-
siske Billedskatte af Tizian, Rubens, Rem-
brandt og Frans Hals overgik til Kunst-
museet, medens dette overlod hele den
nyere franske Kunst til Glyptoteket, hvis
franske Samling var i stadig og god Frem-
gang. Den sidste Tilvækst var Ny Carls-
berg Fondets Depositum af en Række yp-
perlige Matisse-Billeder, der var købt hos
Grosserer Tetzen-Lund, bl. a. Matisses Selv-
portræt, Opstillingerne med Tallerkenerne,
Guldfiskene og Løgene, endvidere Derains
»Italienerinde« o. s. fr. Først nu i Fortalen
til Samlingens Katalog forsøger Ingeniør
Rump en Motivering, der lyder noget be-
synderlig. Hr. Rump udtaler, at han som
Medlem af Ny Carlsberg Glyptotek har
særlig Kendskab til Forholdene der, og at
det maa anses for udelukket, at Glypto-
teket vil antage virkelig sagkyndig Hjælp,
der kan forestaa den nuværende Samling
59