Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

Foreningen for national Kunst’ s Medlemsudstilling paa Charlottenborg har i Aar
faaet særlig Vægt ved samtidig at være Mindeudstilling for den for kort Tid siden afdøde
Maler Niels H o Is ø e. Rikar d Magnussen giver her paa Grundlag af Oplysninger
fra Kunstnerens Hustru nogle biografiske Noter om denne af Publikum lidet kendte Maler

Foreningen for national Kunst, som i Fjor afholdt
den store Janus la Cour-Udstilling, havde atter i
Aar, trods den knapt tilmaalte Plads, der var ind-
rømmet den, forstaaet at give sin Udstilling Vægt
ved at samle den om en fyldestgørende Repræsentation for
en fremragende Kunstner af Kredsens Midte, Interiørmale-
ren Niels Holsøe. Den
ydre Foranledning var
Kunstnerens Død den
5. December 1928, og
hans Repræsentation
formede sig altsaa
som en Mindeudstil-
ling. Som saadan ad-
skilte den sig imidler-
tid fra flere af de se-
nest afholdte, f. Eks.
Anchers og Tuxens.
Det var ikke en Ud-
stilling, som honoris
causa lod de kendte
Værdier passere Revy
endnu en Gang, men
en Opgørelse af et
kunstnerisk Livsværk,
hvis Værd ikke rigtig
var gaaet op for de
kunstinteresserede i
Malerens egen Levetid.
Det var følgelig en
Mindeudstilling, der i
højere Grad end de
omtalte Æresudstillin-
ger svarede til sin Be-
tegnelse, og som vil
faa blivende Betyd-
ning for Vurderingen
af Niels Holsøes fine
og sjælfulde Kunst.
Man blev ved den
Lejlighed opmærksom
paa det Særsyn, at
medens Broderen, Carl Holsøes, Navn og Data — som
rimeligt kan være — var at finde overalt, hvor sligt er op-
skrevet og bevaret, kunde man forgæves lede efter blot de
mest nødtørftige biografiske Oplysninger om Niels Holsøe.
Niels Holsøe var født den 21. December 1865 som Søn
af Arkitekten, Herholdt-Eleven Niels Peter Christian Hol-
søe, som vil være kendt særlig fra sin Virksomhed i Hel-
singør, hvor han bl. a. sammen med, Wenck byggede Jern-
banestationen, et Omraade som efterhaanden kom til at
beslaglægge Størstedelen af hans Tid og Arbejdskraft.
16—17 Aar gammel deltog Niels Holsøe en Tid lang i
den forberedende Undervisning paa Kunstakademiet, men

brød hurtigt af og søgte videre Uddannelse hos Schwartz
og Krøyer, ligesom han siden malede under Zahrtmann,
da denne havde overtaget Skolen. Hans Udvikling er saa-
ledes i Overensstemmelse med de fleste andre Unges fra
den Tid; men hans første Berøring med den ældre Skole
blev ikke uden varig Betydning for ham. Gennem hele sit
Liv elskede Niels Hol-
søe den ældre, danske
Kunst, og han følte
sig i Pagt med dens
Trang til Fordybelse
i Emnet. Ikke for in-
tet bevarede han fra
sin Akademitid den J.
A. Kittendorff’ske Læ-
resætning troligt i sit
Minde: »Hvad der er
hurtigt gjort, er ogsaa
hurtigt set«.
Niels Holsøes første
Arbejder er Landska-
ber, og han nærede i
det hele taget en le-
vende Interesse for
Landskabsbilledet;
men hans senere Livs-
forhold gav ham kun
ringe Lejlighed til at
følge den i sin Kunst.
De første smaa, graa,
men ganske farvefine
Landskabsstemninger
fra Midten af Firserne
viser ham som Vilhelm
Hammershøi’s Samti-
dige. Antagelig har
Ligheden i Farvesynet
sit Udspring i noget
tidsbestemt, mere end
i direkte Paavirkning,
og det lader sig i hvert
Fald ikke med Sikker-
hed fastslaa, fra hvilken Side Paavirkningen har været
stærkest, hvis en saadan har fundet Sted. I det følgende,
noget større Landskab, et Aftenbillede fra Skjoldnæsholm
(Nr. 47) kan der ligeledes paavises Slægtskab med anden
ung Kunst i Datiden; men Ligheden er atter her snarest
at henføre til den fælles Baggrund i 90ernes Lyrik og sær-
egne, forsagt romantiske Livsfølelse.
En vis Forsagthed gjorde sig i det hele taget tidligt gæl-
dende hos ham. Niels Holsøe havde ikke de mere robuste
Naturers Selvtillid og Frimodighed til at gøre sig gældende
paa et Omraade, hvor hans Krav til egen Indsats var be-
stemt af en ubønhørlig Idealisme. Hans levende Familie-


Niels Holsøe: Dameportræt

27