DOI Artikel:
Glyptothekets Demosthenes statue: en forespørgsel og et svar
DOI Artikel:Smaa anmeldelser
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48050#0340
GLYPTOTHEKETS DEMOSTHENES STATUE
EN FORESPØRGSEL OG ET SVAR
(Anledning af Samlerens Artikel (Augusthæftet) om det af
Glyptotheket erhvervede skønne Eksemplar af Statuen af De-
mosthenes, havde jeg ventet nogle Indvendinger fra mere kom-
petent Side, men kan nu, da det ikke er sket, ikke tilbageholde
nogle Bemærkninger.
Artiklen forekommer mig noget desorienterende. Først og frem-
mest er Fig. 1 betegnet som Glyptothekets Eksemplar, medens det
er det velkendte gamle fra Vatikanet, og Fig. 3, som jo er det nye
fra England, kaldes det vatikanske. Men ikke nok dermed: Fig. 2
fremstilles som det vatikanske med de ændrede »nyfundne Hæn-
der«. Men Hovedet er ikke det samme. Trods de tre Figurers lidt
forskellige Opstillinger er det let at se, at det maa være tre for-
skellige, — se ogsaa Gevandtet under Brystet. Jeg var først til-
bøjelig til at tro, at Nr. 2 var en »ideal« Fremstilling af Glypto-
thekets Demosthenes, eventuelt med Hovedet lidt rettet og Hæn-
derne ændrede. Hovederne paa 2 og 3 er jo meget i Familie med
hinanden. Men mon 2 ikke snarere skulde være en moderne Rekon-
struktion af Vatikanets Eksemplar.
Efter Øjenvidners Beretning har man i Rom atter opgivet Mo-
tivet med de nye Hænder og er vendt tilbage til det gamle.
Idet jeg næppe behøver at paavise Ændringen med de frigjorte
Ben (som forresten ogsaa bidrager til det mere moderne og ele-
gante Indtryk), afventer jeg en nærmere og mere kompetent Re-
degørelse fra Hr. Billedhugger Elo. Viggo Johansen.
Hr. Professor Viggo Johansen!
Tak for Deres Indlæg, det glædede mig meget, thi jeg har længe
undret mig over, at saa faa har bemærket Sætternissens Ombyt-
ning af Numrene ved Fotografierne; naar jeg ikke selv har berig-
tiget Fejlen endnu, er det fordi jeg havde tænkt samtidig at vise
et Billede af Statuen med de i Palazzo Barberinis Have fundne
Hænder; som formodes at stamme fra en samtidig tredie Marmor-
kopi, endnu er Afstøbningerne ikke kommet, men det vil blive in-
teressant at se om Glyptothekets, Vatikanets og den Kopi, der har
staaet i Palazzo Barberini har været saa ens, at Hænderne af deri
sidste kan bruges til Restaurering af Glyptothekets Eksemplar.
Lad mig derfor nu nøjes med at give Dem min Tilslutning for
Numrenes Vedkommende. Nummer 3: Glyptothekets Demosthenes
skal være Nummer 1 — og Nummer 1: Vatikanets Demosthenes
skal være Nummer 3.
Nummer 2 er et Fotografi af det ved Det kgl. Bibliotek staaende
moderne Bronceeksemplar, støbt over en restaureret Gipsafstøb-
ning af Vatikanets Demosthenes. Ved at sammenligne denne med
Gipsafstøbningen paa Kunstmuseet, vil De se, at de af Dem an-
førte Uoverensstemmelser fremkommer dels af de forskellige Syns-
punkter og Belysninger ved Fotograferingen og den friere Stil-
ling fra de frigjorte Ben, men ellers opstaar af det Synsbedrag,
der altid fremkommer naar det samme Kunstværk omplantes fra
det ene Materiale til det andet, uden den Ændring af de til de for-
skellige Materialer hørende forskellige Proportioner.
Der er saa stor Forskel i Marmorets og Broncens Volumen, at
man bogstavelig talt maa ommodellere sin Model betydelig, hvis
man vil have den samme Fylde og det samme Udtryk i de to for-
skellige Materialer.
Endog inden for de forskellige Stensorter gør disses Volumen
sig saa stærkt gældende, at en nøjagtig mekanisk Kopiering af et
Kunstværk, f. Eks. fra Kalksten til Granit, vil give Kunstværket et
uheldigt og uvirkeligt stofløst Udseende i Granitten, og stadig
minde om Kalksten.
Som et rammende Nutidseksempel paa hel Samhørighed mellem
Kunstværk og Materiale kan anføres Kaj Nielsens Statue af Mads
Rasmussen, det er og bliver Granit om den saa blev støbt i Kage-
dej, medens de store Granithoveder over Indgangen til Rigsdagen
vedbliver at syne som Gipshoveder indtil de faar den til Granitsten
hørende Fylde og Formbehandling, endvidere bør nævnes for god
Forstaaelse af Materialet, enten det nu er naturligt Anlæg eller
bevidst Udførelse, Jais Nielsen, Gauguin og Kyhn i Forbindelse
med Ler og Stentøj, Utzon Frank og William Larsen for Broncens
Vedkommende, Hans W. Larsen for sine Stenarbejder, og endelig
Axel Poulsen for sine i Træ skaarne Altertavler, det er en Glæde
Gang paa Gang i deres Arbejder at se den intime Forbindelse
mellem Form og Materiale.
Elo.
S M A A
DANTES GUDDOMMELIGE KOMEDIE
GADS FORLAG
I fire statelige Storhæfter foreligger nu
den nye Udgave af Dantes monumentale
Værk med Ebba Holms Træsnit færdig.
Som 1ste Hæfte lovede er det blevet en
smuk og festlig Bog til en virkelige de-
mokratisk Pris. Kun burde Træsnittene hel-
lere have været indsat som selvstændige
Helsider, end — som ganske vist Træsnit-
tets Mening er —■ at indgaa som et Led i
Satsen. Typen og Billederne klæder ikke
hinanden i dette Tilfælde, og Skylden maa
sikkert søges i at Kunstnerinden vist oprin-
delig har udarbejdet sine Tegninger med
Henblik paa en Udsendelse som Kunstblade
i Mappe.
WAGNER BAUNV1G: REMBRANDT
WOELS FORLAG
Det meget energisk arbejdende unge
Forlag har beriget vor Kunstliteratur
E L D
med et smukt illustreret Værk om Rem-
brandt.
Den populært skrevne Afhandling brin-
ger selvfølgelig ikke noget nyt, men er ud-
mærket egnet til at bibringe et bredere Pu-
blikum en virkelig Forstaaelse og Indblik i
Rembrandts Liv og Betydning. Et udfør-
ligt Sagregister henviser iøvrigt til de Kil-
der Forfatteren har øst af og som mere
videbegærlige jo ogsaa kan opsøge.
*
P. JOHANSEN: GOTHIKENS
BILLEDKUNST
HAGERUPS FORLAG
I sin fortjenstfulde Række af kunsthisto-
riske Publikationer har forhv. Docent ved
Akademiet P. Johansen udsendt Gothikens
Billedkunst. Et Værk der er præget af sin
Forfatters Flid og Grundighed og som ved
sine talrige fortræffeligt udvalgte og gen-
givne Illustrationer afgiver et Studiemate-
A N M
riale af høj Rang. Det er kun beklageligt
at Forfatteren ikke har lettet sit Værks Be-
nyttelse som Haandbog ved at tilføje et
Navne og Billedregister.
*
H. C. BERING LIISBERG:
CHRISTIAN IV OG GULDSMEDENE
P. HAASE & SØN’s FORLAG
Som et smukt Mindesmærke over den af-
døde Slotsforvalters indgaaende historiske
Studier foreligger her det Værk som Be-
ring Liisberg viede sine sidste Aar.
Med uhyre Flid er her væsentlig paa
Grundlag af gamle Regnskaber samlet et
overvældende Materiale til Belysning af
den pragtelskende Monarks Betydning for
dette ædle Haandværk. Bogen er pragtfuldt
illustreret og ledsaget af saavel Navnere-
gister i det hele taget som af Specialregi-
ster over samtlige af Fagets Udøvere som
Kongen har været i Forbindelse med.
192
EN FORESPØRGSEL OG ET SVAR
(Anledning af Samlerens Artikel (Augusthæftet) om det af
Glyptotheket erhvervede skønne Eksemplar af Statuen af De-
mosthenes, havde jeg ventet nogle Indvendinger fra mere kom-
petent Side, men kan nu, da det ikke er sket, ikke tilbageholde
nogle Bemærkninger.
Artiklen forekommer mig noget desorienterende. Først og frem-
mest er Fig. 1 betegnet som Glyptothekets Eksemplar, medens det
er det velkendte gamle fra Vatikanet, og Fig. 3, som jo er det nye
fra England, kaldes det vatikanske. Men ikke nok dermed: Fig. 2
fremstilles som det vatikanske med de ændrede »nyfundne Hæn-
der«. Men Hovedet er ikke det samme. Trods de tre Figurers lidt
forskellige Opstillinger er det let at se, at det maa være tre for-
skellige, — se ogsaa Gevandtet under Brystet. Jeg var først til-
bøjelig til at tro, at Nr. 2 var en »ideal« Fremstilling af Glypto-
thekets Demosthenes, eventuelt med Hovedet lidt rettet og Hæn-
derne ændrede. Hovederne paa 2 og 3 er jo meget i Familie med
hinanden. Men mon 2 ikke snarere skulde være en moderne Rekon-
struktion af Vatikanets Eksemplar.
Efter Øjenvidners Beretning har man i Rom atter opgivet Mo-
tivet med de nye Hænder og er vendt tilbage til det gamle.
Idet jeg næppe behøver at paavise Ændringen med de frigjorte
Ben (som forresten ogsaa bidrager til det mere moderne og ele-
gante Indtryk), afventer jeg en nærmere og mere kompetent Re-
degørelse fra Hr. Billedhugger Elo. Viggo Johansen.
Hr. Professor Viggo Johansen!
Tak for Deres Indlæg, det glædede mig meget, thi jeg har længe
undret mig over, at saa faa har bemærket Sætternissens Ombyt-
ning af Numrene ved Fotografierne; naar jeg ikke selv har berig-
tiget Fejlen endnu, er det fordi jeg havde tænkt samtidig at vise
et Billede af Statuen med de i Palazzo Barberinis Have fundne
Hænder; som formodes at stamme fra en samtidig tredie Marmor-
kopi, endnu er Afstøbningerne ikke kommet, men det vil blive in-
teressant at se om Glyptothekets, Vatikanets og den Kopi, der har
staaet i Palazzo Barberini har været saa ens, at Hænderne af deri
sidste kan bruges til Restaurering af Glyptothekets Eksemplar.
Lad mig derfor nu nøjes med at give Dem min Tilslutning for
Numrenes Vedkommende. Nummer 3: Glyptothekets Demosthenes
skal være Nummer 1 — og Nummer 1: Vatikanets Demosthenes
skal være Nummer 3.
Nummer 2 er et Fotografi af det ved Det kgl. Bibliotek staaende
moderne Bronceeksemplar, støbt over en restaureret Gipsafstøb-
ning af Vatikanets Demosthenes. Ved at sammenligne denne med
Gipsafstøbningen paa Kunstmuseet, vil De se, at de af Dem an-
førte Uoverensstemmelser fremkommer dels af de forskellige Syns-
punkter og Belysninger ved Fotograferingen og den friere Stil-
ling fra de frigjorte Ben, men ellers opstaar af det Synsbedrag,
der altid fremkommer naar det samme Kunstværk omplantes fra
det ene Materiale til det andet, uden den Ændring af de til de for-
skellige Materialer hørende forskellige Proportioner.
Der er saa stor Forskel i Marmorets og Broncens Volumen, at
man bogstavelig talt maa ommodellere sin Model betydelig, hvis
man vil have den samme Fylde og det samme Udtryk i de to for-
skellige Materialer.
Endog inden for de forskellige Stensorter gør disses Volumen
sig saa stærkt gældende, at en nøjagtig mekanisk Kopiering af et
Kunstværk, f. Eks. fra Kalksten til Granit, vil give Kunstværket et
uheldigt og uvirkeligt stofløst Udseende i Granitten, og stadig
minde om Kalksten.
Som et rammende Nutidseksempel paa hel Samhørighed mellem
Kunstværk og Materiale kan anføres Kaj Nielsens Statue af Mads
Rasmussen, det er og bliver Granit om den saa blev støbt i Kage-
dej, medens de store Granithoveder over Indgangen til Rigsdagen
vedbliver at syne som Gipshoveder indtil de faar den til Granitsten
hørende Fylde og Formbehandling, endvidere bør nævnes for god
Forstaaelse af Materialet, enten det nu er naturligt Anlæg eller
bevidst Udførelse, Jais Nielsen, Gauguin og Kyhn i Forbindelse
med Ler og Stentøj, Utzon Frank og William Larsen for Broncens
Vedkommende, Hans W. Larsen for sine Stenarbejder, og endelig
Axel Poulsen for sine i Træ skaarne Altertavler, det er en Glæde
Gang paa Gang i deres Arbejder at se den intime Forbindelse
mellem Form og Materiale.
Elo.
S M A A
DANTES GUDDOMMELIGE KOMEDIE
GADS FORLAG
I fire statelige Storhæfter foreligger nu
den nye Udgave af Dantes monumentale
Værk med Ebba Holms Træsnit færdig.
Som 1ste Hæfte lovede er det blevet en
smuk og festlig Bog til en virkelige de-
mokratisk Pris. Kun burde Træsnittene hel-
lere have været indsat som selvstændige
Helsider, end — som ganske vist Træsnit-
tets Mening er —■ at indgaa som et Led i
Satsen. Typen og Billederne klæder ikke
hinanden i dette Tilfælde, og Skylden maa
sikkert søges i at Kunstnerinden vist oprin-
delig har udarbejdet sine Tegninger med
Henblik paa en Udsendelse som Kunstblade
i Mappe.
WAGNER BAUNV1G: REMBRANDT
WOELS FORLAG
Det meget energisk arbejdende unge
Forlag har beriget vor Kunstliteratur
E L D
med et smukt illustreret Værk om Rem-
brandt.
Den populært skrevne Afhandling brin-
ger selvfølgelig ikke noget nyt, men er ud-
mærket egnet til at bibringe et bredere Pu-
blikum en virkelig Forstaaelse og Indblik i
Rembrandts Liv og Betydning. Et udfør-
ligt Sagregister henviser iøvrigt til de Kil-
der Forfatteren har øst af og som mere
videbegærlige jo ogsaa kan opsøge.
*
P. JOHANSEN: GOTHIKENS
BILLEDKUNST
HAGERUPS FORLAG
I sin fortjenstfulde Række af kunsthisto-
riske Publikationer har forhv. Docent ved
Akademiet P. Johansen udsendt Gothikens
Billedkunst. Et Værk der er præget af sin
Forfatters Flid og Grundighed og som ved
sine talrige fortræffeligt udvalgte og gen-
givne Illustrationer afgiver et Studiemate-
A N M
riale af høj Rang. Det er kun beklageligt
at Forfatteren ikke har lettet sit Værks Be-
nyttelse som Haandbog ved at tilføje et
Navne og Billedregister.
*
H. C. BERING LIISBERG:
CHRISTIAN IV OG GULDSMEDENE
P. HAASE & SØN’s FORLAG
Som et smukt Mindesmærke over den af-
døde Slotsforvalters indgaaende historiske
Studier foreligger her det Værk som Be-
ring Liisberg viede sine sidste Aar.
Med uhyre Flid er her væsentlig paa
Grundlag af gamle Regnskaber samlet et
overvældende Materiale til Belysning af
den pragtelskende Monarks Betydning for
dette ædle Haandværk. Bogen er pragtfuldt
illustreret og ledsaget af saavel Navnere-
gister i det hele taget som af Specialregi-
ster over samtlige af Fagets Udøvere som
Kongen har været i Forbindelse med.
192