Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

bløffende Karakteristik og, i de bevidste Deformationer,
hvori Slægtskabet med hans tidligere Udskejelser tydeligt
spores, kommer Personens videre sjælelige Styrke frem.
Det er det store og ejendommelige ved Dix fremfor de
andre Verister, at han kan overskride Grænserne for de
Love, han selv har sat
sig og alligevel mestre
Formen, saa vi ikke
mærker, at han saa at
sige driver Spot med
sin egen Saglighed.
Billedet af Flechtheim,
Protektoren af den
unge Kunst, giver os
et Eksempel paa, at
Dix ikke alene kan
være den strenge For-
mens Mester, men og-
saa paa de væsentlige
Steder formaar at
sprænge Rammen for
at kunne fange og
fæstne det uforklarlige
Glimt, der straaler ud
af en Personlighed,
saaledes at Billedet
ikke alene formaar at
reproducere Genkendelsesglæden ved selve den ydre Lig-
hed, men i ligesaa høj Grad lader os opleve Personen ind-
vendig fra gennem Blik, Holdning og Udtryk, ja selv gen-
nem de Ting, der omgiver ham, for mange andre kun en

udflydende Staffage, for Dix et uundværligt Led i Hel-
heden. Dix er aldrig gaaet med Strømmen, har ikke kunnet
hofere hverken for samtidige Retninger eller for Publikums
Ønsker. Han har ikke villet være original og er derved
netop blevet det fremfor noget, for det er aabenbart, at han
i Kraft af sin Person-
lighed og Art staar
isoleret, baade hvad
Fortid og Nutid an-
gaar, midt i diverge-
rende Meningers
Brydning. Dette har
dog ikke hindret, at
han allerede nu hører
til de højest betalte
nulevende Malere i
Europa, og at hans
Billeder har fundet
Vej til talrige Landes
Udstillingssale.
Faar ogsaa Kjøben-
havn en Gang Dix at
se paa nærmere Hold?
Hverken for at vække
Sensation eller mulig
skabe Epigoner, men
i det forfængelige
Haab, at denne saglige Herre med de skarpe Pressefolder
i Benklæderne ved sin Personlighed og Fasthed 'kunde
anspore til lidt mere Form i vor flagrende moderne Ma-
lerkunst. William Haste.

Otto Dix: Legende Børn


MINDRE
SELSKABET FOR GRAFISK KUNST —
UDSENDELSERNE FOR 1929
I Foraaret udsendte Foreningen til sine
Medlemmer en Samling Skæmteviser med
Træsnit af Benjamin Dahlerup. En pænt
udstyret Bog (Hjorts Tryk) hvor Sats og
Illustrationer nøje svarede til Teksten.
Som Tryksag en lidt ligegyldig Pastiche,
men dog en Helhed, der blot skæmmedes
af -et kedsommeligt Forsatspapir, en natu-
ralistisk Gengivelse af Træplader, formo-
dentlig en lidt anstrengt Allusion til den
anvendte Illustrationsteknik, men ellers
ganske uden Berettigelse som Udstyr i et
skønliterært Bogværk.
Det er med oprigtig Beklagelse, at man
ser denne Smagsforvirring endnu krafti-
gere manifestere sig i Selskabets Hoved-
udsendelse nu i Efteraaret. — I Slutningen
af forrige Aarhundrede var det jo almin-
delig at camouflere Tobaksskrin og Sy-
æsker som Bøger, og det er aabenbart
disse sejlivede Attrap’er, der nu skal gaa
igen blot i omvendt Orden, i hvert Fald
fremkommer den her foreliggende Bog fra
»Selskabet for grafisk Kunst«: Skoven, som
et for Bindets Vedkommende tilsyneladen-
de særdeles haandfast Stykke Løvsavsar-
bejde — en i heldigst Tilfælde besynderlig
Idé. —

M E D D E
Og det er desværre ikke den eneste An-
ke, man kan rette mod denne Bog.
I 1925 udsendte Selskabets nu afdøde
Formand Alb. Replwltz, som en af den da
nystiftede og med saa store Forventninger
imødesete Forenings første Publikationer:
»Vølvens Spaadom« med Tegninger af
Ernst Hansen. Det var med blandede Fø-
lelser, at denne Samling Tegninger blev
modtaget i kunstinteresserede Kredse, men
man indrømmede Opgavens Vanskelighed
og anerkendte i hvert Fald den Energi der
var taget fat med, og imødesaa iøvrigt
med Interesse de nye Opgaver Selskabet
næste Gang vilde tage op.
Nu fire Aar efter udsendes for første
Gang igen et større Bogværk: »Skoven«,
en Samling Tegninger af Ernst Hansen
med et Indledningsdigt af Hans Hartvig
Seedorff Pedersen. Rent bortset fra, at
man kunde have ventet lidt mere Opfind-
somhed fra Selskabets nye Ledelse (der
findes jo dog forhaabentlig andre Illustra-
torer i Danmark end den her tilbageven-
dende) saa bliver det lidt forstemmende
Indtryk af ukritisk Selvglæde, som var det
blivende Indtryk af Illustrationerne til det
storladne Sagadigt, her yderligere under-
streget. Denne Samling, overvejende me-
get spinkle Croquistegninger, gør end ik-

ke Forsøg paa at knytte sig til Teksten,
men saa er det meningsløst at udsende
dem i Bogform — maaske ligger ogsaa
her den dybere Betydning af Syskrinet.
Typografisk er derimod denne som Sel-
skabets tidligere Udsendelser hævet over
enhver Kritik, og man har derfor Lov til
at haab-e, at fremtidige Udsendelser kan
naa det helt udmærkede.
To Blomsterraderinger af Oluf Jensen
glider naturligt ind i Rækken af denne
folkeyndede Kunstners Arbejder over
samme Motiver, mens en stor Landskabs-
radering af Johan Rohde afslører den al-
sidige gamle Kunstner fra en ikke almin-
delig kendt, men afgjort sympatisk Side.
MODERNE FARVEREPRODUKTIONER
Hos Vilhelm Try de paa Østergade er
der i Øjeblikket en interessant Udstilling
af Farvelithografi og Lystryk fra Hanf-
staengl i Miinchen og Photographische
Geseflschaft i Berlin efter Arbejder af van
Gogh, Gauguin, Cézanne, Monet, Renoir,
Edv. Munch m. fl. •— Vore Malerskoler og
i første Række Akademiet burde anskaffe
et Udvalg af disse Blade, der som Væg-
prydelser altid vil virke lidt Simili, men
som Studiemateriale derimod er af over-
ordentlig Betydning.

172