DOI Artikel:
[Werbung]
DOI Artikel:Kunsten og publikum
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48050#0316
KUNSTEN OG PUBLIKUM
Under Mottoet „Anvendt Kunst" var der i et af de forreste Lokaler paa „Kunstnernes
Ufteraarsudstilling" i Den f rie arrangeret en Opvisning af W. C.'er, Lamper og Spande
w eret begærer kun at dannes. Det er til for det samme!
Saa om Publikum skal knæle for et Alter eller vrikke
i Adlon gælder blot en psykoteknisk Analyse af Man-
M—den ved Cavalletten. Sidder det i Hovedet eller
i Benene.
En tyndslidt Kliché. Ikke helt passabel paa pænt Papir.
Men det er jo med visse Selvfølgeligheder som med Luthers
lille Katekismus: man tror, at Tiden er vokset fra den. Og
saa maa man alligevel hvert Øjeblik til at rode under Bor-
det for at hale den frem.
Det var imidlertid Kunsten vi skulde tale om.
Publikum kan ikke faa nok. Siver det ud der er et Maleri
tilsalg, maa Øvrigheden regulere Tilstrømningen, og med
en Modelerpind i Haanden er Lykken gjort.
Ja, saadan er det altsaa ■— ikke?
For er det ganske modsat. Suites der rigtig gammeldags
i mangt et Maleratelier, og vil en kommunal Skærveslagers
Indtægt være et tøjlesløst Fantasteri for 90 % af vore Bil-
ledhuggere — hvad saa? Hvorledes karakterisere dem, der
ødelægger den sidste Kredit.
Gaa ud paa Kunstnernes Efteraarsudstilling i Den Frie.
Wiliumsens skønne Hus. Kamparenaen, der blev Klub-
lokale, hvor man det meste af Tiden gaar med Listesko,
hvis man ellers ønsker at gælde for et dannet Menneske,
der ikke vil vække nogen.
Dog i nogle faa mørke Uger larmer det. Man har be-
klageligvis mistet sin Barnetro. Ser ikke længere Taget
hæve sig og Vingehesten svinge mod Stjernerne i et Baal
af Farver. Men højst rimelig er det ens eget Syn det er
galt med. I alle Tilfælde. Her gror Fremtiden! (behøver
man saa ikke af den Grund at forulempe Rembrandt).
Men hvad har en Isenkræmmerbutik her at gøre. Hvad
skal disse Spande, Sædebade og Klosetkummer? Saa
umotiveret plantet som vokset op en Nat paa Bud af
en Lampens Aand. -— Aand og Aand. Der er rigtignok
ikke mindste Glimt af Eventyrets Trylleskær, til Gengæld
er der godt med Lampe. Og Aanden er en særdeles jord-
bunden Herre. En driftig Sælger med et rivende Mund-
læder, parat til alt, lige til at staa paa Hovedet og kvæde
Dem en ny og bedrøvelig Vise •— bare De vil købe en
Lampe!
Det er utvivlsomt uhyre smart. Men Publikum er des-
orienteret nok i Forvejen og Kunsten ikke saadan situeret,
at den stadig kan lægge Trækkraft til en Handelsrejsen-
des Kærre.
Lad det være sagt saa kraftigt som muligt. I dette Til-
fælde er det i hvert Fald ikke Kunsten, det turde bare
være Lampehandleren og hans Dragere — der er paa
Spanden.
Samleren.
SAMLERENS
KUNSTNERLEKSIKON
REDAKTION: HANS WERNER
BIND I.
A-J.
(180 ILLUSTRATIONER)
KJØBENH AVN
SAMLERENS FORLAG
MCMXXIX
Under Mottoet „Anvendt Kunst" var der i et af de forreste Lokaler paa „Kunstnernes
Ufteraarsudstilling" i Den f rie arrangeret en Opvisning af W. C.'er, Lamper og Spande
w eret begærer kun at dannes. Det er til for det samme!
Saa om Publikum skal knæle for et Alter eller vrikke
i Adlon gælder blot en psykoteknisk Analyse af Man-
M—den ved Cavalletten. Sidder det i Hovedet eller
i Benene.
En tyndslidt Kliché. Ikke helt passabel paa pænt Papir.
Men det er jo med visse Selvfølgeligheder som med Luthers
lille Katekismus: man tror, at Tiden er vokset fra den. Og
saa maa man alligevel hvert Øjeblik til at rode under Bor-
det for at hale den frem.
Det var imidlertid Kunsten vi skulde tale om.
Publikum kan ikke faa nok. Siver det ud der er et Maleri
tilsalg, maa Øvrigheden regulere Tilstrømningen, og med
en Modelerpind i Haanden er Lykken gjort.
Ja, saadan er det altsaa ■— ikke?
For er det ganske modsat. Suites der rigtig gammeldags
i mangt et Maleratelier, og vil en kommunal Skærveslagers
Indtægt være et tøjlesløst Fantasteri for 90 % af vore Bil-
ledhuggere — hvad saa? Hvorledes karakterisere dem, der
ødelægger den sidste Kredit.
Gaa ud paa Kunstnernes Efteraarsudstilling i Den Frie.
Wiliumsens skønne Hus. Kamparenaen, der blev Klub-
lokale, hvor man det meste af Tiden gaar med Listesko,
hvis man ellers ønsker at gælde for et dannet Menneske,
der ikke vil vække nogen.
Dog i nogle faa mørke Uger larmer det. Man har be-
klageligvis mistet sin Barnetro. Ser ikke længere Taget
hæve sig og Vingehesten svinge mod Stjernerne i et Baal
af Farver. Men højst rimelig er det ens eget Syn det er
galt med. I alle Tilfælde. Her gror Fremtiden! (behøver
man saa ikke af den Grund at forulempe Rembrandt).
Men hvad har en Isenkræmmerbutik her at gøre. Hvad
skal disse Spande, Sædebade og Klosetkummer? Saa
umotiveret plantet som vokset op en Nat paa Bud af
en Lampens Aand. -— Aand og Aand. Der er rigtignok
ikke mindste Glimt af Eventyrets Trylleskær, til Gengæld
er der godt med Lampe. Og Aanden er en særdeles jord-
bunden Herre. En driftig Sælger med et rivende Mund-
læder, parat til alt, lige til at staa paa Hovedet og kvæde
Dem en ny og bedrøvelig Vise •— bare De vil købe en
Lampe!
Det er utvivlsomt uhyre smart. Men Publikum er des-
orienteret nok i Forvejen og Kunsten ikke saadan situeret,
at den stadig kan lægge Trækkraft til en Handelsrejsen-
des Kærre.
Lad det være sagt saa kraftigt som muligt. I dette Til-
fælde er det i hvert Fald ikke Kunsten, det turde bare
være Lampehandleren og hans Dragere — der er paa
Spanden.
Samleren.
SAMLERENS
KUNSTNERLEKSIKON
REDAKTION: HANS WERNER
BIND I.
A-J.
(180 ILLUSTRATIONER)
KJØBENH AVN
SAMLERENS FORLAG
MCMXXIX