Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

selve det evigt kvindeliges melodiske Rytme. Han forstod,
at al Komposition, Rummets Udformning saavel gennem
maleriske som perspektiviske Forskydninger, Motivets Ud-
fyldning af Fladen og dets vigtigste Deles rette Placering
og Udstrækning indenfor Rammens Begrænsning, hele den
lineære, plastiske og maleriske Dynamik skal samles til
en Helhed, gennem hvilken Kunstnerens Hensigt, befriet
for alt overflødigt, træder frem klart og uden Affektation.
Hans Billedkomposition satte sig altid strengt positive
Maal. Abstrakte Liniers og Formers ornamentale Akroba-
tik i Forhold til Rammens Kanter interesserede ham ikke.
Hans Kunst har dybe Rødder i selve Livet, uden hvilke al
Kunst før eller senere vil visne af Mangel paa Næring. Det
her gengivne Børnebillede er, trods visse formelle Mangler,
der under Skabelsens Højtryk er overset, et Eksempel paa,
hvorledes Bolt med en Virtuositet, der virker befriende
paa enhver Elsker af virkelig teknisk Dygtighed, tvang
hele den indviklede maleriske Proces som en Dirigent sit
Orkester til at krystallisere sig i et uforglemmeligt Ind-
tryk af barnlige Glæder og Sorger under Sommersolens
Glans, et spændende Eventyr om Barnealderens vidunder-
lige Tildragelser fortalt af en, der med hele Erindringens
Styrke har genoplevet Øjeblikkets flygtige, men evigtgyl-
dige Skønhed.
Ogsaa i Landskabs- og Blomstermalerierne, der under-
tiden er rene Farveorgier, finder man denne sikre Karak-
terisering af Motivet. Bolt maler ikke Buketter, som man
ser dem i Blomsterforretningerne. 20 ens Drivhusroser
halvt i Knop er et bedaarende Syn, men de staar vort
Hjerte noget fjernt som Stjerner og Engle. Bolts Buketter
er hentet frisk fra Haven, i hvilken hver enkelt Blomst,
i vort omskiftelige Klima, kæmper sin Kamp for at naa
frem til Udfoldelse. Han opfatter ikke alene de forskellige
Arters særlige Karakter og Rytme, men naar ofte at forene
Bukettens brogede og brusende Pragt med fine Skildringer
af den enkelte Blomst, rene Blomsterportrætter, i hvilke

man kan læse sig til den lille Models Lykke og Genvordig-
heder paa dens Vej mod Lyset og Skønheden.
Bolt blev aldrig et æstetisk Fantom, der manifesterede
sig i Billedgaader, som Kritikken med forklarende Pege-
pind benyttede som kærkomne Emner til at indvie uvidende
Lægmænd i Kunstens Mysterier. Uden forsigtige Sideblik
til den gode Smag og den toneangivende Kritik, foretog
han ofte i et Chok af blaat og grønt, der virker saa op-
rørende paa mange af hans Kolleger, et dristigt Fremstød
for den nordiske Kolorit, et resolut Studium af »das Ding
an sich« her paa vore nordiske Breddegrader, uden hvilket
al Tale om en selvstændig skandinavisk Indsats i Farve-
kunsten savner Fundament. Og selvfølgelig blev denne
ubeherskede Farvepotte af Censurkomiteer, der med fader-
lig Omsorg varetog de tungsindige Mellemtoners og de
jævne Begavelsers mangestemmige Interesser, hængt i
Krogene, hvor dens respektløse Indhold kunde gnistre i
Fred og Ro uden at foraarsage nærgaaende Sammenlig-
ninger med nette og mere velopdragne Naboer. Sandt at
sige var der af og til Grundlag for Kritik. Som saa mange
udprægede Begavelser vælter Bolt en enorm Produktion
fra sig, i hvilken godt og ondt blander sig frimodigt mel-
lem hinanden. Sin Ret til som Kunstner at være Menneske,
at leve, skabe og fejle, holder han fast paa med en Stædig-
hed, der foragter al offentlig Virak. Det er imidlertid paa
sine bedste Arbejder, at en Kunstner bliver bedømt af
Eftertiden. Og i disse lykkedes det ham, gennem et af
ham selv skabt teknisk Apparat og under en til det yderste
drevet lagttagelsespænding, i stærkt klingende Farveak-
korder, at nedfælde sine Indtryk af Menneskene, Naturen
og Blomsterne med en overraskende og lidenskabelig
Kraft, der formentlig vil bringe dem frelst over Tidens
skiftende Dønninger. Hidtil er han heldigt undgaaet Kri-
tikkens Efterstræbelser, men før eller senere vil han blive
Genstand for dens pro et contra. Jeg for mit Vedkommende
hilser Hjerteligheden og det stolte Mesterskab i hans Kunst.
Matthias Peschcke Køedt.

MALENDE KUNSTNERES SALO SUDST 1 L L ING
I KUNSTFORENINGEN

MED en beundringsværdig Opti-
misme har denne Forening, der
jo praktisk talt tæller samtlige
udøvende Kunstnere herhjemme indenfor
sine Rækker, arrangeret en Salgsudstilling
af Medlemmernes Arbejder i Kunstfore-

ningen. Hver Udstiller har faaet overladt
1 Kvadratmeter Vægplads til Ophæng-
ning af Arbejder efter eget Skøn, og
under disse Forhold kan det jo ikke und-
gaas at Udstillingen bliver lidt uensartet
ogsaa rent kvalitetsmæssig. — Men her er

mange udmærkede Arbejder imellem og
gennemgaaende til en særdeles beskeden
Pris saa vi kan paa det bedste anbefale
Udstillingen, hvortil Adgangen selvfølgelig
er gratis, til et for begge Parter forhaa-
bentligt udbytterigt Besøg.