Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

OM DE JAPANSKE PARERPLADER FRA
PROVINSEN HIGO

Vi fortsætter med Offentliggørelsen af Dr. Hugo Halberstadts instruktive Artikel I. Almin-
delige Del om de japanske Parerplader fra Provinsen Higo. Artiklen er denne Gang ledsaget af
et betydeligt Billedmateriale, der fuldtud dokumenterer disse Smedearbejders sjældne Skønhed

I Modsætning til de andre Smede skyede
Jingo-Skolen næsten ganske Gennembryd-
ning. Jingo-Parerplader, som altid er af
Jærn, kan træffes fladt indlagte — i den
gode Tid stedse med stor Diskretion. Som
Regel holdt Skolen sig dog til sin egent-
lige Specialitet, Reliefarbejdet (jap. Taka-
bori). Reliefet kan være meget lavt og er
da hovedsagelig dannet af selve Jærnet,
som her findes prydet med Guld og Sølv
i Nunomé-Arbejde. Disse Indlægninger
kan fremhæve rene Detailler, men kan Og-
saa brede sig over store Reliefarealer.
Ikke desto mindre virker de altid fornemt,
da de gamle Jingomestre gjorde Krydsgra-
veringens Masker saa vide, at det ædle Me-
tal ikke under Hammerslagene kunde flyde
sammen til straalende Folie. Men oftere
træffer man højere eller endog meget højt
Relief med lidet udpenslede Detailler i
Gravering, og i saa Fald dannes det ude-
lukkende af indlagt Materiale, Kobber, lidt
ædelt Metal og fremfor alt Broncen Sen-
toku, en Legering, hvis Sammensætning
ligner vort zinkholdige Messings, og som
ved Patinering faar en diskret gullig eller
brunlig Farve. Overhovedet er Farverne og
Farvekombinationerne her saa lidet paa-
trængende, at Reliefet, selv om det gaar i
Højden, og ofte tillige stærkt i Drøjden,
ikke gør Jærnpladen vulgær.
De langt sjældnere (men ligeledes smuk-
ke) Bronceplader stammer næsten alle fra
den alene gennem sin 1ste Mester nøjere
kendte Hirataskole, der, som tidligere be-
rørt, foretrak det blødere Materiale for
Jærnet. Kun i exceptionelle Tilfælde har
Nishigakiskolen ogsaa udført Broncetsuba
(med Relief). De almindelig anvendte Le-
geringer er den nylig nævnte Sentoku og
andre, kobberrigere Broncer, men næppe
rent Kobber, siden man ikke her træffer
den rene orangerøde Foriltepatina, der ved
sin Fyrighed vilde falde udenfor Skalaen
af hines behageligt nedstemte, gule, gul-
brune, grønligbrune og rødbrune Farve-
toner. Ogsaa den violetsorte Shakudo an-
vendtes; derimod synes den sølvrige Bron-
ce Shibuichi helt udelukket som Grund-
metal, formodentlig fordi dens temmelig
lyse, graa Patina ikke havde den rette
austérité. Pladerne er hamrede, ikke me-
get tykke, og sikkert ikke nær saa stærke
som Jærnpladerne. Overfladens Behand-
ling varierer ogsaa her, men plan og glat
Afslibning træffer man ikke. Som fast Re-
gel har Smeden lagt Vægt paa at bryde
Fladens Egalitet ved at bibringe den mere
eller mindre dybe og store Ar eller pløje
den med kraftige inegale Graveringsfurer,
der, naar de løber cirkulært, antyder Bøl-
gers eller rindende Vands Striber og, naar
de løber parallelt og perpendikulært (eller
skraat), efterligner Skylregn. Sukashi-

Arbejde ses ikke sjældent, men Tsuba-
mestren har da sørget for, at Broncepla-
den ikke svækkedes i utilbørlig Grad. Han
har saa ladet sine Silhouetter indtage et
ringe Areal og tilhøre den Underart, der
med ringest Stoftab giver god dekorativ
Virkning paa en Tsuba, nemlig den nega-
tive. Kun naar han i dekorativt Øjemed
omformede og forstørrede selve de ovale
Huller, som normalt findes ved Siden af
Klingeslidsen (og er bestemte til at optage
de øverste Ender af Sværdnaalen og
Sværdknivens Skaft), kunde han uden for-
øget Risiko fjærne saa meget Metal, at
Pladens resterende Del fik god positiv
Silhouette-Virkning. Hvis nu denne sjæl-
dent forekommende positive Bronce-Sil-
houette gengiver en Bølge, kan de paa
Overfladen almindelig anvendte Grave-
ringsfurer naturligvis her tjene til at mar-
kere Bølgestriberne; men ellers spiller i
ældre Tid Kebori-Arbejdet, som jo paa
positiv Jærn-Sukashi ofte har den Mission
at sætte Skel og angive Detailler, næsten
ingen Rolle under Hirata-Broncepladernes
dekorative Behandling. Til Gengæld har
Hirata Hikozo af og til i meget ringe Ud-
strækning anvendt, maaske ogsaa opfun-
det, Arbejdet en creux og ad denne Vej
f. Ex. gengivet yderst enkle florale Teg-
ninger. Denne Teknik kan man finde be-
nyttet baade paa gennembrudte og paa
solide Bronceplader. Ogsaa fladt Zogan-
Arbejde kan forekomme sammen med eller,
oftere, uden Sukashi. Derimod synes det,
som om Sukashipladerne aldrig fik dobbelt
Konfekt gennem samtidig Anvendelse af
Zogan og Arbejde en creux, eller blot
Furegravering. Da de gamle Hirataplader
overhovedet aldrig har Relief, medens Zo-
gan altid anvendes med stor Diskretion,
og det gennem Sukashi prydede Areal jo
kun er ringe, kan man ikke sige, at Bronce-
kunstneren netop ødslede med de Midler,
som staar til en Tsubasmeds Raadighed.
Til disse Midler føjede han dog jævnlig-
et maaske ikke helt ortodokst, idet han
gav Broncepladen et, ■— oprindelig vistnok
med Zogan uforeneligt, ■— løstsiddende
Randbeslag af fremmed Metal, hvis ned-
stemte Farve adskiller sig smukt fra
Grundmetallets, og som enten er glat eller
meget primitivt ornamenteret. Men under-
tiden er han saa yderst karrig, at alt hvad
han giver er en rolig, lidet banal Farve og
en ejendommelig Overflade. I saa Tilfælde
har Pladen rimeligvis været bestemt for
en eller anden Chanoyu-Adept, hvis Sans
for Subtiliteter og Had til Yppighed ikke
blot havde afgørende Betydning for hans
Vurdering af Theceremoniernes Keramik,
men ogsaa fik ham til at ønske sig Parer-
plader, der saavidt muligt mindede om hine
beskedne og udsøgte Kar.

Higomestrenes Repertoire af Motiver er
ikke saa stort, som man efter Skolernes
Mængde og lange Virketider kunde vente.
Til Gengæld træffer man let de hyppigt
anvendte Motiver i stærkt varieret Frem-
stilling. Dette beror tildels paa, at allerede
den enkelte Mesters Kompositioner over et
valgt Motiv kan afvige stærkt fra hver-
andre. Til de i gennembrudt Arbejde of-
test gengivne Motiver hører et Antal af
den japanske Heraldiks altid meget enkle
Silhouette-Vaabenmærker; som rimeligt,
dominerer saa 3 af Hosokawa-Slægten
førte Vaaben, nemlig »Nistjærnen«, 8 min-
dre Skiver (eller Ringe) i Kreds om en
større midterste, »Kirivaabnet«, 3 opret-
staaende Blomsterstande af Paulownia im-
perialis (her altid med 3, 5 og 3 Blomster)
ovenover 3 af Træets Blade, og »Kirsebær-
vaabnet«, der kun bestaar af en enkelt kon-
ventionelt gengivet Blomst. Den heraldiske
Canon var ikke helt rigoristisk; sm.aa Af-
vigelser, der skyldes Kunstnerens person-
lige Smag eller praktiske Hensyn kan der-
for forekomme. Medens saaledes Hosokawa-
Nistjærnens Elementer strængt taget skul-
de være tydeligt adskilte, er det i positiv
Sukashi nødvendigt at gengive dem næsten
eller helt tangerende. I Sukashi træffes og-
saa meget ofte saavel Kiriblomster og
-blade som løse Kirsebærblomster i ikke-
heraldisk Skikkelse. Rimeligvis alluderer de
til Vaabenmærkerne, men dette gælder i
hvert Tilfælde ikke de ligeledes ofte fore-
kommende Blomster af Mume og Krysan-
themer. Ad samme Vej gengives med stor
Hyppighed Stammer eller Grene af blom-
strende Kiri- og Mumetræ, samt af Fyr og
Bambus, hvorimod Kirsebærtræet mærkelig
nok aldrig ses. Som Appendix til Bambus
findes ofte en lille Krabbe (Malermotiv),
medens Fyrretræet let kan findes sammen
med Langharpen Koto’s Strængestol (vist-
nok litterær Allusion) eller en græssende
Okse (oprindelig en af Sansai bestilt Fore-
vigelse af Udsigten fra hans Palads); ende-
lig ledsages Mumetræet jævnlig af Maa-
nens Segl (Nokturne) eller af en lille over-
stiliseret Fugl, som, paa Grund af en poe-
tisk Symbiose, her nødvendigvis maa tages
for en Nattergal, medens den i andre For-
bindelser skal forestille en Vildgaas. Hyp-
pigt sete Sukashi-Emner er ogsaa Surklø-
verblade og Flaskegræskar med eller uden
Ranker, samt Kombinationerne: Græs un-
der Maanens Segl (Roman-Landskab), Iris
under en i Zigzag løbende Bro (ligesaa) og
Baad mellem Siv. I mange forskellige Ud-
gaver forekommer Tranen, det eneste Dyr,
der, foruden den i Sukashi sjældent sete
Drage, som selvstændigt Væsen nyder den
Ære at blive afbildet ved Gennembrydning;
den ledsages undertiden af Fantasidyret
langhalet Skildpadde (der, ligesom Tranen,

39