DOI Artikel:
Schmidt, Albrecht: Vincent Van Gogh i Arles
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48050#0129
Vincent van Gogh: Le jardin de Daubigny (Juli 1890). Kunstnerens sidste Arbejde
VINCENT VAN QOGH I ARLES
Vi bringer i det efterfølgende nogle Optegnelser om van Goghs Ophold i Arles, den interessanteste Pe-
riode i hans bevægede Liv. Artiklen skyldes den hollandske Kunsthistoriker Dr. Stokvis. Hans danske Over-
sætter har forsynet Optegnelserne med en orienterende Indledning. Ved Udvælgelsen af Billedstoffet har
det været os nt igtpaaliggende at bringe Prøver paa saa mange Sider af Kunstnerens omfattende Produktion
som Pladsen tillader og samtidig saa vidt muligt af Billeder, der ikke tidligere har været gengivet her
DEN hollandske Maler Vincent van Gogh kommer i 1886 til
Paris. Han syder af Galsind, han er overladet med Energi
og Skabertrang. Efter et Liv i Selvpinsel og aandelig Strid,
hvor han har været tvunget ind i et
borgerligt Erhvervs snævre Rammer,
som Assistent i Kunstboder, blev han
grebet af religiøse Stemninger, og det
med en saadan Vælde, at han følte sig
kaldet til at være Missionær. Hans tid-
ligere Brutalitet og menneskefjendske
Væsen, slaar nu om i dyb Ydmyghed.
Han rejser bl. a. til Gruberne i Belgi-
en, klæder sig som Minearbejder,
sværter sig paa Hænder og i Ansigtet
(formodentlig en Konvertering af Bib-
lens »Sæk og Aske,«) stiger ned i
Gruberne og taler med en Extase, der
gør ham blind for Omgivelsernes Li-
gegyldighed for Guds Ord. Samtidig
tegner han, snart efter Bogillustratio-
ner og Sorttryk, mest efter levende
Model. Under dette Arbejde, hvor han
sætter al sin geniale Kraft ind, glider
Religionen fra ham; han kender nu sit
endelige Maal.
Som en Orm, har han rodet, følt sig
frem gennem Jorden, ja »malet som
Jord.« I Paris møder han Im-
pressionismen, føres ind i de le-
dende Kunstnerkredse, og optager
med Geniets Heftighed og voldsom-
me Tilegnelsesevne den nye Skoles
Teorier. Han, Jordormen, har faaet Vinger, med stærkt personligt
Præg maler han Blomsterbilleder, Landskaber, Figurer, Portrætter
— alt. Snart i hektisk Gløden, nu og da fint afstemt i afvejet
Harmoni og med gratiøs Elegance.
Han tager til Arles i Sydfrankrig, ma-
ler, maler — lever i yderste Fattig-
dom, ingen bryder sig om hans Bil-
leder. Hans Galmandssind slaar ud i
yderst exentriske Handlinger. Han
kommer paa et Sindssygehjem. 1 et
klart Øjeblik indser han, at han er
inkurabel, og gør i Fortvivlelse Ende
paa sit brydsomme Liv med et Revol-
verskud. Yderst faa var de, som be-
greb hans sære og ikke let tilgænge-
lige Kunst. Han naaede ikke at se sig
anerkendt, saa ikke selv hvor betyde-
lig han var, ja kunde endogsaa falde
i Henrykkelse over andre Maleres Ar-
bejder, som nu forlængst er glemt.
Saa sent som 1903 gik en Marchan-
diser rundt i Breda og Omegn og
solgte for Smaapenge en stor Samling
af van Goghs Tegninger og Malerier
fra en Trækvogn. Kort Tid efter naa-
ede Kunstnerens Ry ud i vide Kredse
og man anstillede nu fra alle Hold en
sand Klap-Jagt paa den før saa forag-
tede Malers Arbejder. Hans Billeder
er i Dag Klenodier, der, om de kan
faaes, er meget kostbare. Værk efter
Værk er kommen og udkommer sta-
Portrait de lul méme
65
VINCENT VAN QOGH I ARLES
Vi bringer i det efterfølgende nogle Optegnelser om van Goghs Ophold i Arles, den interessanteste Pe-
riode i hans bevægede Liv. Artiklen skyldes den hollandske Kunsthistoriker Dr. Stokvis. Hans danske Over-
sætter har forsynet Optegnelserne med en orienterende Indledning. Ved Udvælgelsen af Billedstoffet har
det været os nt igtpaaliggende at bringe Prøver paa saa mange Sider af Kunstnerens omfattende Produktion
som Pladsen tillader og samtidig saa vidt muligt af Billeder, der ikke tidligere har været gengivet her
DEN hollandske Maler Vincent van Gogh kommer i 1886 til
Paris. Han syder af Galsind, han er overladet med Energi
og Skabertrang. Efter et Liv i Selvpinsel og aandelig Strid,
hvor han har været tvunget ind i et
borgerligt Erhvervs snævre Rammer,
som Assistent i Kunstboder, blev han
grebet af religiøse Stemninger, og det
med en saadan Vælde, at han følte sig
kaldet til at være Missionær. Hans tid-
ligere Brutalitet og menneskefjendske
Væsen, slaar nu om i dyb Ydmyghed.
Han rejser bl. a. til Gruberne i Belgi-
en, klæder sig som Minearbejder,
sværter sig paa Hænder og i Ansigtet
(formodentlig en Konvertering af Bib-
lens »Sæk og Aske,«) stiger ned i
Gruberne og taler med en Extase, der
gør ham blind for Omgivelsernes Li-
gegyldighed for Guds Ord. Samtidig
tegner han, snart efter Bogillustratio-
ner og Sorttryk, mest efter levende
Model. Under dette Arbejde, hvor han
sætter al sin geniale Kraft ind, glider
Religionen fra ham; han kender nu sit
endelige Maal.
Som en Orm, har han rodet, følt sig
frem gennem Jorden, ja »malet som
Jord.« I Paris møder han Im-
pressionismen, føres ind i de le-
dende Kunstnerkredse, og optager
med Geniets Heftighed og voldsom-
me Tilegnelsesevne den nye Skoles
Teorier. Han, Jordormen, har faaet Vinger, med stærkt personligt
Præg maler han Blomsterbilleder, Landskaber, Figurer, Portrætter
— alt. Snart i hektisk Gløden, nu og da fint afstemt i afvejet
Harmoni og med gratiøs Elegance.
Han tager til Arles i Sydfrankrig, ma-
ler, maler — lever i yderste Fattig-
dom, ingen bryder sig om hans Bil-
leder. Hans Galmandssind slaar ud i
yderst exentriske Handlinger. Han
kommer paa et Sindssygehjem. 1 et
klart Øjeblik indser han, at han er
inkurabel, og gør i Fortvivlelse Ende
paa sit brydsomme Liv med et Revol-
verskud. Yderst faa var de, som be-
greb hans sære og ikke let tilgænge-
lige Kunst. Han naaede ikke at se sig
anerkendt, saa ikke selv hvor betyde-
lig han var, ja kunde endogsaa falde
i Henrykkelse over andre Maleres Ar-
bejder, som nu forlængst er glemt.
Saa sent som 1903 gik en Marchan-
diser rundt i Breda og Omegn og
solgte for Smaapenge en stor Samling
af van Goghs Tegninger og Malerier
fra en Trækvogn. Kort Tid efter naa-
ede Kunstnerens Ry ud i vide Kredse
og man anstillede nu fra alle Hold en
sand Klap-Jagt paa den før saa forag-
tede Malers Arbejder. Hans Billeder
er i Dag Klenodier, der, om de kan
faaes, er meget kostbare. Værk efter
Værk er kommen og udkommer sta-
Portrait de lul méme
65