Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

Det store danske Kunststævne i Forum, der aabner
til Efteraaret, midt i Oktober Maaned, er for
* Billedkunstens Vedkommende anlagt som en
retrospektiv Opvisning af dansk Kunst fra
Halvfjerdserne og Firserne lige op til vore Dage og er
tænkt som en direkte Fortsættelse af den store Raadhus-
udstilling ved Aarhundredskiftet, der hvor den kronolo-
gisk holdt op.
Ifølge Sagens Natur har Komiteen sat sig det Maal, at
opspore og fremskaffe det ypperste, der har været gjort
inden for dansk Kunst i dette Tidsspand. Med det ypper-
ste menes ikke alene de enkelte Kæmpevækster i dansk
Kunst, men de smaa »uanseelige« Blomster, der har deres
lige saa store Berettigelse; naar blot deres Farve og Duft er
ægte, er de et uundværligt Led i Helheden. Hvad der har
den største Mission i Naturen, de store Ege eller de myldren-
de Blomsterstjerner i Skovbunden, er vel ørkesløst at disku-
tere. Det er Meningen i store Træk at give et overskueligt
sandfærdig Billede af dansk Kunsts Brydninger og Kampe
i de sidste halvhundrede Aar, hvad der er vundet og hvad
der muligvis er gaaet tabt. Det er bl. a. én af denne Kæm-
peudstillings Opgaver at belyse, paa en objektiv Maade,
fransk Kunsts mægtige Indflydelse fra Aarhundredskiftet
til vor Tid, dens store artistiske Betydning, af og til vel
uundgaaeligt paa Bekostning af det Nationale (det ikke
altid er rigtigt at sætte i Gaaseøjne). Interessant vil det
sikkert i denne Forbindelse blive at iagttage Firsernes Ma-
leres nationale Sindelag og forsigtige franske Penselføring
i Modsætning til vore Dages udtalte internationale Ud-
tryksform, med den tilbagevendende gryende germanske
Selverkendelse, som den tydeligt ytrer sig hos det yngste
Malerkuld.
Det er maaske drøjt for mange at maatte indrømme det,
men Franskmænd bliver vi aldrig, den galliske kogiende
Charme og det spillende Letsind, er vor muldduftende Na-
tur ret fjern, men som sædvanlig er det vel her Modsæt-
ningerne, der tiltrækker hinanden — ihvertfald den ene
Part.
Men selv om vi er Germanere er vi dog ikke Tyskere, vor
Nationalitet er ikke en chauvinistisk stemningsbetonet gal-
lisk eller tysk præget Indstilling udledt fra gamle og oftest
skadelige historiske Forudsætninger. Det nationale er vort
Væsens Egenartethed. Vi er stedsbestemte og her ligger
ganske sikkert den sublime Udtryksform for vor Kunst, hvad
ogsaa tydeligt kan følges fra Lundbye og Købke til Ring
og Poul Christiansen, det var sikkert en ren Tilfældighed,
og en Undtagelse, at Eckersberg blev Davids Elev, og mon
saa ikke de mindst fransk paavirkede Arbejder, Marinerne,
er Eckersbergs største Indsats?
(Pudsigt er det, at de mest ensidige Fortalere for fransk
Aand og Kunst, oftest i deres egne Værker er stærkt ger-
mansk betonede. Det er ikke sagt til Forklejnelse af deres
Arbejder, der mange Gange er af stor kunstnerisk Lødig-
hed, men er et tydeligt Bevis paa den Forblindelse, der
kan slaa ellers fornuftigt dømmende Mennesker).
Det er ikke Meningen her at forsøge paa at underkende
fransk Kunsts store kunsthistoriske Indsats, som jo ogsaa

har været stærkt fremhævet i Samlerens to sidste Artikler
om van Gogh og Cézanne, men selv det fortræffeligste Se-
rum kan overdrives og ved overdrevent Brug, stik imod
sin Hensigt, selv fremkalde Sygdomme, og man kan sik-
kert ikke komme bort fra, at der var en Tid, hvor den unge
Kunst i Evropa og Amerika var lidt for kollektivt præget;
selv om Samhørigheden sikkert ogsaa har haft sin Betyd-
ning. Følelsen af at kæmpe for samme Sag, under samme
Bannermærke har sikkert opildnet og inspireret mange og
givet gode, maaske endnu ikke helt synbare Resultater.
Men nu er Tiden inde til den individuelle Udskillelse, del-
ene giver den vægtige Kunst.
Udstillingen i Forum vil sikkert give et klart Billede
af Ungdommens herostratiske Frigørelseskamp med Vær-
ker af vore gode ældre Malere danne et sublimt Hele;
alle de store ældre og yngre Mestre, Hovedhjørneste-
nene i dansk Kunst: Zahrtmann, Ring, Skovgaard, Philip-
sen, Willumsen, Hammershøj, Kai Nielsen, Giersing, Je-
ricau o. f., der ikke alle er lige udpræget fransk paavir-
ket, og mere end noget andet viser det individuelles alt-
overskyggende Betydning, og at hvad man fremstiller (det
foragtede literære Motiv) i høj Grad ikke er ligegyldigt,
men selvfølgelig, da Talen er om Billedkunst, heller ikke
hvorledes det males eller skulptureres.
Forumudstillingen vil vise sin Berettigelse ved sikkert
at sætte mange Problemer under Debat; og ved det sam-
lede sammenlignende Skøn over dansk Kunst den giver,
bidrage til Klaring og Forstaaelse af mangt og meget.
Rimeligvis vil der ogsaa paa Forum som i sin Tid paa
Raadhusudstillingen, for det store Publikum blive knæsat
enkelte Kunstnere, som før kun har været kendt af en min-
dre Kres. Deri ligger jo ikke mindst en saadan stor over-
sigtsmæssig Udstillings Berettigelse. (Erindrer jeg ret, fik
Philipsen, Gotschalk, Ring og Hans Schmidt deres egent-
lige Gennembrud efter Udstillingen ved Aarhundredeskiftet.
For Billedkunstens Vedkommende er det, som før om-
talt, Raadhusudstillingens Idé, der fortsættes og viderefø-
res; men det er første Gang, ihvertfald her hjemme, at den
samlede Kunst i alle dens Ytringsformer foranstalter et
fælles Opbud med fælles Front.
Her gøres i Virkeligheden et Forsøg paa om det ikke
skulde være muligt i en kunstsløv Tid, ved Opbydelse af
forenede Kræfter at vække det store Folks, forhaabentlig
kun, slumrende Skønhedstrang, at vække Sansen for de
Værdier i Kunsten, der, trods al Skeptisme, vel findes i
nok saa høj Grad som i de professionelle Sportskampe.
Den sunde Idræt har sin store samfundsmæssige Be-
tydning ved at aabne Ungdommens Øjne for Skønheden,
Kraften og Sundheden, men de professionelle store Opvis-
ninger med maanedlange forudgaaende »Pressesensatio-
ner« og tvivlsomme diplomatiske Forhandlinger i Hør-
kræmmerstilen, appellerer ikke til de nobleste Instinkter.
Man kommer uvilkaarlig til at tænke paa Fortidens ku-
riøse Brydestævner paa Traverbanen, hvor brave Værts-
husholdere, Slagtere, Vognmænd og Hestehandlere skif-
tedes til at agere og parere.

127