DOI Artikel:
Uttenreitter, Paul: Johannes Larsen's udstilling
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48050#0052
Poul Uttenreitter anmelder den nylig afsluttede retrospektive
Udstilling af Johannes L a rs e n’s Arbejder paa Charlottenborg
Hovedvægten paa den store retrospektive Udstilling
af Johannes Larsens Arbejder paa Charlotten-
borg var lagt paa Malerierne, sagtens ud fra den
Betragtning, at den grafiske Side af hans Værk
var saa velkendt.
Men naar det gælder om i en Sum at give et Indtryk af
hans Kunstnerpersonlig-
hed, er det dog sikkert for-
kert at anvise hans Træ-
snit og Tegninger en mere
tilfældig Plads i Helheden;
Skønheden og Rigdommen
netop i denne Del af hans
Produktion kan ikke under-
streges tilstrækkelig stærkt.
Og tusind og atter tusind
af Tegninger var der at
vælge imellem.
Alene af Tegninger af
døde Fugle findes der i
hundredvis i Kunstnerens
Eje, udmærket smukke
Ting, hvoraf man ved den-
ne Lejlighed burde have
udvalgt saadanne Blade,
hvor det saglige, den nøj-
agtige Fremstilling af Dy-
rene, deres Fjerlag, Studi-
et af Næb og Svømmefød-
der kun udgjorde en Skøn-
hed mere i Tegningerne i
Forening med deres Place-
ring paa Arket og hele or-
namentale Virkning, me-
dens alt det, der overvejen-
de var naturvidenskabeligt
bestemt, kunde have været
udeladt. Jeg synes, det vilde have været smukt, om de i
tæt Ophængning havde fyldt en hel Række af Køjerne.
De hører hjemme i det koncentrerede Hele.
Og Tegningerne til »De Danskes Øer«, der har den
samme Karakter af ubevidst Skønhed som en flydende
Haandskrift. Kunstnerisk og kulturhistorisk betyder de en
enestaaende Bedrift! Tænk om man havde haft en tilsva-
rende Samling af Tegninger fra for hundrede Aar siden,
hvilken Rigdom i vor Forstaaelse og Opfattelse af Lan-
det vilde det ikke have betydet. Det her beskrevne
Danmark forandrer sig jo fra Aar til Aar og er snart
forsvundet.
Disse Tegninger eksisterer, saa vidt jeg ved, endnu som
en Helhed, aldeles ubeskaaret. Men hvor let kan de ikke
blive spredt for alle Vinde, saa man skal have det kostbare
Besvær at samle dem igen i offentligt Eje, hvor de alligevel
maa havne før eller siden. Man kunde sikkert faa dem for-
en Brøkdel af den Pris, man har ofret paa det Scharff’ske
Mosekonebryg og Axel P. Jensens store tomme Lærred —
men maaske vil dog Formatet paa disse Ting af Johannes
Larsen vække Betænkelighed. De tilfredsstiller jo slet ikke
det i den senere Tid ofte tilkendegivne Krav om det drabe-
lige. —
Udstillingen burde ogsaa, langt kraftigere end Tilfældet
var, have markeret hans
enestaaende Betydning
som Træskærer. Han er
her — ligesom i de fine
smaa Træskulpturer — ik-
ke blot en glimrende
Haandværker, Bevvicks
jævnbyrdige, men Træsnit-
tene ejer næsten alle en
strammet Billedvirkning,
som det ikke er sjældent,
at Malerierne savner. I Ma-
lerierne naar hans Følelse
for Billedets Krav ikke al-
tid paa Højde med den
Naturfølelse, der præger
hans Ting og — forstaae-
ligt nok —- har skabt hans
Folkeyndest.
*
Ud fra et Kendskab til
Fugle, der er Naturforske-
rens, har han sin Glæde af
at skildre dem og gør det
med Ynde og en lynsnar
Sikkerhed, en mærkelig in-
stinktiv Fornemmelse fol-
deres Holdning og Flugt. I
mange af disse Billeder er
det, ligesom det kun er
Fuglene, der har interesseret ham, Betragterens Interesse
fanges i hvert Fald straks af dem, og først senere hænder
det, at man gør sig klart, at Billedet ikke er saa stærkt,
hverken i Afskæring eller Kolorit, Motivet ikke opfattet
som en malerisk Helhed, men Fuglene har været hans
Motiv, og de er set. Det gælder f. Eks. et Billede som det
af Henne Kirke vel Fiilsø (1920). Hvor vilde det have
været et godt Billede, hvis Kunstneren havde været i Stand
til at omfatte dets Helhed med den samme Fantasi som
den, hvormed Alkernes Flugt om det hvide Taarn er fast-
holdt. Meget smukt kan dog i mange af Billederne Fugle-
motivet underordne sig Billedets Krav som i »To Havlitter«,
»Stille Graavejr« (1913), »Foraarslandskab med Graa-
ænder« (1905>—06) eller Kunstmuseets Billede af »Paa-
fugle i Zoologisk Have« (1903).
Udstillingen kaster et interessant Lys over hans Farve.
Han har flere Gange været inde paa en koloristisk Gen-
nemførelse af Billedet, men aldrig blevet i det eller arbejdet
Johannes Larsen: Moder og Barn 1899
24
Udstilling af Johannes L a rs e n’s Arbejder paa Charlottenborg
Hovedvægten paa den store retrospektive Udstilling
af Johannes Larsens Arbejder paa Charlotten-
borg var lagt paa Malerierne, sagtens ud fra den
Betragtning, at den grafiske Side af hans Værk
var saa velkendt.
Men naar det gælder om i en Sum at give et Indtryk af
hans Kunstnerpersonlig-
hed, er det dog sikkert for-
kert at anvise hans Træ-
snit og Tegninger en mere
tilfældig Plads i Helheden;
Skønheden og Rigdommen
netop i denne Del af hans
Produktion kan ikke under-
streges tilstrækkelig stærkt.
Og tusind og atter tusind
af Tegninger var der at
vælge imellem.
Alene af Tegninger af
døde Fugle findes der i
hundredvis i Kunstnerens
Eje, udmærket smukke
Ting, hvoraf man ved den-
ne Lejlighed burde have
udvalgt saadanne Blade,
hvor det saglige, den nøj-
agtige Fremstilling af Dy-
rene, deres Fjerlag, Studi-
et af Næb og Svømmefød-
der kun udgjorde en Skøn-
hed mere i Tegningerne i
Forening med deres Place-
ring paa Arket og hele or-
namentale Virkning, me-
dens alt det, der overvejen-
de var naturvidenskabeligt
bestemt, kunde have været
udeladt. Jeg synes, det vilde have været smukt, om de i
tæt Ophængning havde fyldt en hel Række af Køjerne.
De hører hjemme i det koncentrerede Hele.
Og Tegningerne til »De Danskes Øer«, der har den
samme Karakter af ubevidst Skønhed som en flydende
Haandskrift. Kunstnerisk og kulturhistorisk betyder de en
enestaaende Bedrift! Tænk om man havde haft en tilsva-
rende Samling af Tegninger fra for hundrede Aar siden,
hvilken Rigdom i vor Forstaaelse og Opfattelse af Lan-
det vilde det ikke have betydet. Det her beskrevne
Danmark forandrer sig jo fra Aar til Aar og er snart
forsvundet.
Disse Tegninger eksisterer, saa vidt jeg ved, endnu som
en Helhed, aldeles ubeskaaret. Men hvor let kan de ikke
blive spredt for alle Vinde, saa man skal have det kostbare
Besvær at samle dem igen i offentligt Eje, hvor de alligevel
maa havne før eller siden. Man kunde sikkert faa dem for-
en Brøkdel af den Pris, man har ofret paa det Scharff’ske
Mosekonebryg og Axel P. Jensens store tomme Lærred —
men maaske vil dog Formatet paa disse Ting af Johannes
Larsen vække Betænkelighed. De tilfredsstiller jo slet ikke
det i den senere Tid ofte tilkendegivne Krav om det drabe-
lige. —
Udstillingen burde ogsaa, langt kraftigere end Tilfældet
var, have markeret hans
enestaaende Betydning
som Træskærer. Han er
her — ligesom i de fine
smaa Træskulpturer — ik-
ke blot en glimrende
Haandværker, Bevvicks
jævnbyrdige, men Træsnit-
tene ejer næsten alle en
strammet Billedvirkning,
som det ikke er sjældent,
at Malerierne savner. I Ma-
lerierne naar hans Følelse
for Billedets Krav ikke al-
tid paa Højde med den
Naturfølelse, der præger
hans Ting og — forstaae-
ligt nok —- har skabt hans
Folkeyndest.
*
Ud fra et Kendskab til
Fugle, der er Naturforske-
rens, har han sin Glæde af
at skildre dem og gør det
med Ynde og en lynsnar
Sikkerhed, en mærkelig in-
stinktiv Fornemmelse fol-
deres Holdning og Flugt. I
mange af disse Billeder er
det, ligesom det kun er
Fuglene, der har interesseret ham, Betragterens Interesse
fanges i hvert Fald straks af dem, og først senere hænder
det, at man gør sig klart, at Billedet ikke er saa stærkt,
hverken i Afskæring eller Kolorit, Motivet ikke opfattet
som en malerisk Helhed, men Fuglene har været hans
Motiv, og de er set. Det gælder f. Eks. et Billede som det
af Henne Kirke vel Fiilsø (1920). Hvor vilde det have
været et godt Billede, hvis Kunstneren havde været i Stand
til at omfatte dets Helhed med den samme Fantasi som
den, hvormed Alkernes Flugt om det hvide Taarn er fast-
holdt. Meget smukt kan dog i mange af Billederne Fugle-
motivet underordne sig Billedets Krav som i »To Havlitter«,
»Stille Graavejr« (1913), »Foraarslandskab med Graa-
ænder« (1905>—06) eller Kunstmuseets Billede af »Paa-
fugle i Zoologisk Have« (1903).
Udstillingen kaster et interessant Lys over hans Farve.
Han har flere Gange været inde paa en koloristisk Gen-
nemførelse af Billedet, men aldrig blevet i det eller arbejdet
Johannes Larsen: Moder og Barn 1899
24