Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

Hendes Paavirkning er meget mærkbar i flere af de Unges Ar-
bejder. Over Døren ind til den næste Sal hænger vis a vis Dron-
ningens smukke Korsstingsbroderi, Mette Westergaards vævede
Tæppe efter Møhis Tegning og nu følger de henimod 100 ud-
stillende Damers vævede, kniplede og broderede Arbejder i en
rig, men noget monoton Mangfoldighed. Man bemærker Lis Ahl-
manns farvefine Tæpper og Tørklæder, Eva Drachmann-Bent-
zons Kniplinger og Kniplemønstre, Lissen Ewalds Batik, Clara
Gauguins vævede Tæpper, Ea Kochs Tæpper og Broderier efter
Arkitekt M. Kochs Tegninger, Julie B. Kyhns fantasifulde Klude-
tæppe, Gudrun Knud Larsens broderede Tæppe, Fru Møller Jen-

sens Broderier og Ellen Johansens Perletasker efter Maleren
Svend Johansens Udkast. I en Hjørnesal viser Einar Hansen et
Udvalg af Farver fra gammel, dansk, folkelig Vævning og i en
Kamme er sammenstillet et Udvalg af gamle Fortegninger til
Kanevasbroderi fra Levysohns Broderiforretning.
Ophængningen er foretaget af Arkitekt Kaare Klint. Materialets
forholdsvise Ensartethed har i nogen Grad lettet ham Arbejdet,
der iøvrigt er præget af hans sikre, beherskede Smag. Til ind-
samlingen af de ældre Tekstilier har Ny Carlsbergfondet ydet
et betydeligt Bidrag.
I. Munk Olsen.

PABLO PICASSO’S KUNSTNERISKE TROSBEKENDELSE

I et spansk Maanedsskrift har den franske Maler Pablo Pi c a s s o , der som bekendt er født Spanier,
offentliggjort efterfølgende lille Causerie, som vi gengiver i Oversættelse ved Albrecht Schmidt

Maleren Picasso har i et spansk Maa-
nedshefte udtalt sig meget aabenhjertigt.
Som bekendt er Kunstneren født i Spa-
nien. Han siger blandt andet følgende:
»Den, som i den moderne Kunst vil efter-
spore en for den særlig karakteristisk
Retning, søger forgæves. Renaissancen og
Barok’en havde et afgjort Præg, »en Stil«,
som tidfæstede alle hin Periodes Værker
og gav dem et Ansigt, der var Epokens;
— men, hvis vi i vore Dage vilde forsøge
at klarlægge en bestemt Stilart paa lig-
nende Vis; da vilde vi langt snarere kon-
statere en fuldstændig Mangel paa bestemt
Retning indenfor Kunsten. 1 Virkelighe-
den søger den moderne Kunstner, mere end
alt andet, en Udtryksform, der knytter sig
til hans Tids intellektuelle Karakter, og
som giver dennes Kvintessens. Hans Op-
gave er at finde den harmoniske Form for
denne Bevægelses-Retning. Men vor Tids
Stil er endnu ikke klarlagt.
Personlig er jeg ikke Tilhænger af det,
man kalder »Skoler« eller »Retninger«.
Disse er kun nødvendige for dem, som
ikke er istand til at udtrykke eller lære
noget fra sig, og som, for ikke at blotte
deres kunstneriske Uformuenhed, skjuler
sig bag saakaldte kunstneriske Theorier
og Programmer, hvormed de saa putter
Publikum Blaar i Øjnene.
Naar det drejer sig om »Kunst«, saa
er der efter min Mening ikke noget, der
hedder Skole; thi et Kunstværk er og vil
altid være et Kunstværk, hvad enten det
er fra den græske eller den romerske Pe-
riode, eller det er udgaaet fra Montpar-
nasse.
Naar man paastaar, at man kan klas-
sificere mine Værker, henføre dem til en
eller anden Skole, da oprøres jeg; thi jeg
er hverken Expressionist eller Impressio-
nist. Jeg ønsker kun at være Kunstner.
Naar jeg arbejder, da tænker jeg ikke
paa at være Neo-Impressionist i Dag og
i Morgen Futurist, for saa igen den anden
Dag at rette mig efter Cubisternes For-
mularer. — — Jeg tilhører den moderne
Kunst, d. v. s. at jeg er fri og uafhængig,

at jeg søger at give Følelser og den Op-
fattelse, som gør sig gældende i Dag, Liv
og Kraft. Det er det alene, som skal være
Kunstnerens Opgave. En Kunstner aaben-
barer Kvintessensen af sin Tid, naar han
mægter at lade sin egen Personlighed gøre
sig gældende. Naar alt kommer til alt,
er det blot deri Kunstens Værdi bestaar.
— Alt andet er overflødigt.
Man siger saa ofte, at Kunstneren i
sine Værker bør give en eller anden filo-
sofisk eller politisk Definition. Et saa-
dant Ræsonnement er ikke begrundet.
Kunstneren skal ikke føle sig bunden af
slige hæmmende Baand; thi i saa Fald mi-
ster han Friheden til at skabe, og han
arbejder saa ikke mere for de kommende
Slægter.
Hans Værker vil da kun have Betydning
for personlige Tilhængere af hans Idéer;
og da vil hans Arbejder hverken aandeligt
eller materielt være Kunst; thi denne skal i
sin Kerne være universal, den bør være
lige saa levende i en Amerikaners Øjne
og bør yderligere gøre samme Indtryk
paa den mest haardkogte Muselmand som
paa en Repræsentant for den vesteuropæi-
ske Kultur.
Det er heller ikke rigtigere at tale om
en overdreven Individualisme eller en op-
højet Objektivitet. Der gives ikke den
Kunstner, som i sit Værk er i Stand til
at udslette sin egen Personlighed, og lad
ham gøre sig nok saa meget Umage der-
for, han vil dog altid i hvad han rører ved
aabenbare en Slags Selvkarakteristik. Der
vil, tror jeg, for mit eget Vedkommende,
altid være noget i mine Malerier, som rent
følelsesmæssigt røber, at det er mig. Selv
i det mindste Arbejde afslører Maleren ofte
bare ved et Strøg eller ved en Yndlings-
farve sin Oprindelse. En Spanier vil be-
tragte Havet med andre Øjne end en Rus-
ser. Deres Egenskaber og Evner til at
udtrykke sig vil være fuldstændigt for-
skellige. Det kan Kunstneren paa ingen
Maade komme udenom. Det er derfor,
Gauguin saa mesterligt paa Tahiti har
malet — »franske« Landskaber. — Hvad

han end gør, saa er det ham umuligt at
udviske sin Personlighed.
Dette vil dog aldeles ikke være ens-
betydende med, at der ikke er stor For-
skel paa gammel og moderne Kunst. For-
skellen beror paa selve Livsrytmen, det er
nemlig denne, der faar sit Udtryk i den
kunstneriske Form. I de Perioder, hvor Li-
vet er præget af Ro, anstiller Menneskene
Betragtninger og uddyber, hvad de har
lært af det Forbigangne. Til en saadan
Bevægelsesretning hører Historiemaleriet;
men nu vil det paa Grund af det moderne
Livs svimlende Rytme være umuligt at til-
bringe hele Timer med at gennemstudere
et Maleri.
I Flyvemaskinernes og Radiofoniens Epo-
ke, hvor man taler til hverandre tværs over
Havene, maa Kunsten ligeledes give et Ind-
tryk af en vis Snarhed. Dag for Dag ar-
bejder den altsaa henimod Forenkling, thi
man har fastslaaet at Forenklingen giver
et Indtryk af den størst mulige Fart. Man
behøver derfor ikke at være bange for, at
Kunsten skal stivne i en bestemt Form;
nej — den skal blot slaa sig tiltaals med
paa en slaaende Maade at give vor Tid
Karakteristik. I den vedtagne kunstneri-
ske Form maa man tage det i Betragt-
ning, som kan klarlægge Individualiteten.
Dette er i alt Fald de Principper, som
man med Lethed genkender i den moderne
Kunst. Paa den anden Side er det yderst
vanskeligt at bedømme den efter den
Maade, den er realiseret. Kunsten er alt-
for nøje sammenvævet med vor Tids Hast,
til at det er muligt at bedømme den rent
objektivt. Vi maa først have den paa Af-
stand. Det maa overlades til de kommende
Tider at udtale sig om den«.
Vi har tænkt os, at det kan have Inter-
esse at kende denne meget experimente-
rende og højt ansete Malers Meninger.
I vor Tids Kunst er han en af de dristig-
ste, højest begavede og en af de faa blandt
Tidens Malere, som er sikker paa et grund-
fæstet Navn gennem kommende Tider.
A. S.

175