Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 6.1929

DOI Artikel:
Munk Olsen, Ivan: Nyt dansk og forbilledlig gammelt textilhaandværk udstillet i kunstindustrimuseet: afhodlt paa initiativ af selfskabet til haandarbejdets fremme
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.48050#0310

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
Pudebetræk, broderet i Petit-Point med Strøblomster paa sort Grund. Danmark.
17. Aarh. Tilh. Grev Raoul Hamilton, Ovesholm. (Fot. af Th. Holt & Margrethe Madsen)



Ea Koch: Tæppe. Tegnet af Arkitekt M. Koch (Fot. af Th. Holt &
Margrethe Madsen)

NYT DANSK OG FORBILLEDLIG GAMMELT TEXTILHAANDVÆRK
UDSTILLET I KUNSTINDUSTRIMUSEET
AFHODLTPAA INITIATIV AF SELSKABET TIL H A A N D A R B E J D E T S FREMME

DENNE Udstilling har ganske øjensynlig en udpræget pæda-
gogisk Hensigt, som den meget vel kan opfylde indenfor
et begrænset Omraade. At den vil bidrage til, at Efter-
spørgslen efter de gængse banale Mønstre, Rosenbuketterne og de
quasi-naturalistiske Hundehoveder bliver blot en Brøkdel mindre,
turde være ret problematisk. Hertil kræves en Ændring af noget
mere centralt end »Smagen«, et helt andet aandeligt Stade og
hertil hjælper den Vejledning, som en Udstilling kan byde, næppe
meget? Vil man endelig benytte en pædagogisk Metode, vilde
det maaske være mere formaalstjenligt at bygge en saadan Ud-
stilling op efter Principet Eksempel og Modeksempel eller med
andre Ord sammenstille god og daarlig Tekstilkunst, idet man paa
denne Maade i mindre Grad kom til at appellere til den efterlig-
nende Evne, hvilket altid rummer en Fare, naar man henvender
sig til andre end til den lille Kreds, der er i Besiddelse af et
kunstnerisk Instinkt.
I en Kronik i Politiken har Magister Erik Zahle givet en træf-
fende Karakteristik af de nyere tekstile Arbejder, idet han med
Rette efterlyser en mere varieret og livligere Farveskala, sam-
tidig med at han anviser Veje til at frugtbargøre de gode Mo-
tiver, med hvilke man arbejder, dog fortrinsvis henvendende sig
til den eksklusive Kreds, hvis Tarv han vil tjene.
Udstillingen er en af de mest omfattende, som Museet over-
hovedet har foranstaltet. Til dens historiske Afdeling har ikke
faa udenlandske Musæer ydet vægtige Bidrag. Indsamlingen af
dette værdifulde Stof er foretaget af Arkitekt Mogens Koch og
Fru Elsebet Moltesen. De tyske Samlinger har sendt gode Prø-
ver paa ældre vævede Stoffer. Større Interesse frembyder dog
nogle Broderier, der er udlaante af Grev Raoul Hamilton, Oves-
holm. De havde tilhørt hans Stammoder, Grevinde Hedvig Ul-

felt Eleonora Christines Søster, der 1642 ægtede Ebbe Ulfelt,
Høvedsmand paa Øsel og Bornholm og Ejer bl. a. af Ovesholm
i Skaane. Som Gave fra Christian IV modtog Grevinde Hedvig
af Slesvig-Holsten et rødt Atlaskestæppe, rigt broderet med fler-
farvet Silke- Guld- og Sølvtraad. Dette, samt flere andre Sjæl-
denheder, hvoriblandt en saakaldt Linde, der efter Familietraditio-
nen skal være udført af Eleonora Christine under sit Fængsels-
ophold og et Pudebetræk broderet i Petit-Point med Strøblomster
paa sort Grund, udstilles her for første Gang i Danmark, efter
at de i 1928 paa Aarstaudstilling gjordes tilgængelige for Forsk-
ningen.
I Udstillingens Hovedrum dominerer de skandinaviske Landes
tekstile Frembringelser. Her er flamske Vævninger fra Smaaland,
Rydr og Tæpper fra Blekinge, Bohuslen og de andre svenske
Provinser. Norge er ligeledes repræsenteret med udmærkede
Ting, Pudebetræk og Tæpper fra Gudbrandsdalen, Hvidsøm fra
Selbo og Hol, samt fire Billedtæpper fra det 17. Aarhundrede,
hvoriblandt det sjældne forekommende med Salomes Dans. Sær-
lig fængslende er den lille islandske Afdeling med sit Sengetæppe
(Abreida) broderet med Uld i Flette-, Kors- og Dronningestik,
udført i det 17. Aarhundrede, men mærkelig præget af romanske
Traditioner.
1 Museets Vestibule udstiller Lederen af Kunstindustrimuseets
Væveskole, Fru Gerda Henning, forskellige Møbelstoffer, damask-
vævede Puder og knyttede og vævede Tæpper. Oprindelig stærkt
paavirket af sin Mand, Billedhuggeren Gerhard Henning, efter
hvis Tegninger hun med farvet Silke har broderet figurlige Mo-
tiver a la chinoise; i en let travesteret Smag har hun efterhaan-
den arbejdet sig frem til en personlig, streng og behersket Stil,
anvendende ganske faa Farver af en jordbrun, sort og graa Lød.

174
 
Annotationen