Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

Maleren P e s ch c k e K ø e d t skriver om sin Ven og Kollega Niels Peter Bolt, der paa Efter-
aarsudstillingen paa Charlottenborg havde en større Udstilling af Arbejder fra de senere Aar

MALEREN N. P. Bolt indtager en Særstilling i
dansk Malerkunst. Han tilhører hverken den
moderne eller den konservative Fløj, og hans
L Kunst falder i det hele taget ikke saa lidt uden-
for, hvad vi her i Landet har vænnet os til og efterhaanden
lært at sætte Pris paa.
Det synes at være en
Lov i Kunstens Verden,
at selvstændige Talenter
en Tid lang skal være
Genstand for en overfla-
disk Bedømmelse, inden
deres Kunst for Alvor
bryder igennem. Det
uvante ved en stærkt per-
sonlig kunstnerisk Ud-
tryksmaade skaber en
Modstand mod Tilegnel-
sen, som mange ikke gør
sig den Ulejlighed at
overvinde for at naa ind
til dybere Forstaaelse af
Kunstnerens særlige Ej-
endommelighed. Dette
gælder i høj Grad Bolts
Billeder, som i det føl-
gende skal gøres til Gen-
stand for en nærmere
Undersøgelse. — Bolts
kunstneriske Udgangs-
punkt er den franske
Impressionisme, der for
snart en lille Menneske-
alder siden paavirkede
de fleste Landes malen-
de Ungdom paa en Maa-
de, der ikke altid var til Gavn for deres egen Oprindelig-
hed. I en Aarrække blev vore Udstillinger, som det maaske
erindres, oversvømmet med Billeder af »Pont neuf« og
»Louxembourghaven« malet med impressionistisk Teknik
i behagelig fransk Kolorit. Bolt benyttede aldrig den fran-
ske Palet og fulgte heller ikke, som saa mange af sine
jævnaldrende, med Udviklingen Cézanne—Matisse—Pi-
casso. Han forblev tro mod Impressionismens Grundsyn
paa Tilværelsen, som han følte sig mest i Overensstem-
melse med. Impressionismen uddrager Skønheden af selve
Tilværelsen som et Resultat af Kunstnerens umiddelbare
Iagttagelse, og de Arbejder, Bolt hidtil har udført, falder
indenfor denne Begrænsning og maa bedømmes ud fra dette
Synspunkt. Som Impressionisterne er han Hverdagsentusiast
og maler uden kræsent Udvalg eller synderlig Tilsætning
fra Fantasiens Verden det nærmest foreliggende, det gan-
ske almindelige Motiv, der er en uadskillelig Bestanddel
af Kunstnerens daglige Liv og Omgivelser. Ligesom sine
store Forgængere søger han gennem et Væld af lysbry-

dende Farvetoner at fastholde det gyldne, levende Nu i
et stedsevarende Minde om dets forgængelige Skønhed.
Men Bolt tog ikke til Paris for at dyrke Seinestadens ma-
leriske Atmosfære, han holdt sig til de hjemlige Emner,
som han søgte at gengive under vore egne klimatiske For-
hold. For at komme Fæ-
nomenerne saa tæt paa
Klingen som muligt be-
nytter han den matte
Farve (Pastellen), der
under det direkte Studi-
um ingen falske Tilbage-
kastninger giver, og i Er-
kendelse af, at Billeder
ses i indirekte Lys og
følgelig tilbagekaster
Farverne fra et svagere
Spekter end Naturens,
gik han til den yderste
Grænse for Farvens
Ydeevne, idet han endda
udvidede det Spekter,
der forefindes i færdig-
lavede Pigmenter med
selvforarbejdede Farver
af særlig Dybde i Mør-
ket og Intensitet i Glø-
den. Det Boltske Farve-
spekter skyldes ikke
Kunstnerens Krav til Bil-
ledet, men Studiets Krav
til Pigmenterne, og ved
jt holde sig til Naturens
spektrale Lovbundethed
undgik han at strande
paa den experimenteren-
de Grelheds farlige Skær, paa hvilke adskillige danske
Malerskuder for Tiden sidder uhjælpelig fast. Naar Far-
verne i et Billede virker brutale, skyldes det i de Tilfælde,
hvor Disharmonien ikke staar i nøje Sammenhæng med
selve Motivet, den forkerte Sammenstilling af Farvetonerne
og ikke Pigmenternes større eller mindre Styrke. Love eller
Regler for Farvekunsten, der uddrages af Malerkunstens
anerkendte Værker og navnlig et snævert Udvalg af disse,
vil ofte, uden Hensyn til de værdifulde Oplysninger Stu-
diet af de store Koloristers Billeder meddeler den arbej-
dende Kunstner, virke som en Hemsko for Kunstens frie
Udfoldelse, en Hindring, som det er nødvendigt at over-
vinde for at naa nye Maal. At paatvinge Malerne et fra
Billedkunsten hentet Spekter er det samme som at ind-
skrænke dens Omraade. Det Julius Paulsenske Farvespek-
ter var en lang Tid det eneste saliggørende her i Landet.
Willumsens grønne Græs i den første Udgave af Bjerg-
bestigersken vakte paa samme Tidspunkt Panik i Maler-
kredse. De fleste betragtede Billedet med Hensyn til Farven

N. P. Bolt: Por i rcetb illede ved Lys


184