Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

Man er altid sikker paa at træffe fin og
sympatisk Kunst, naar Karl Schou indbyder
til Udstilling. Hos Winkel & Magnussen saa
man med Glæde de sidste Par Aars Pro-
duktion, der vel ikke viste noget nyt, men
som smukt befæstede det Indtryk af Kultur
og et følsomt Malersind, der er typisk Karl
Schou’sk. Saavel Vinterbilledet med de
sorte Træer, som Ny Carlsbergfondet har
købt, Opstillingerne, den smukt malte Mo-
del og de smaa Bystudier viste Karl Schous
Malerbegavelse fra dens bedste Sider. Det
var en nydelig Udstilling!
Ole Søndergaards Udstilling hos Chr.
Larsen paa Højbroplads var næsten Karl
Schous saa forskellig som tænkes muligt.
Kan Karl Schou i somme Billeder blive for
følsom — næsten lidt ulden — saa er Ole
Søndergaard saa haard og skarp, at det
kan gøre helt ondt i Øjnene. Træer og Huse
virker »klippede« i de bestemt optrukne

Konturer. Man bliver helt betænkelig ved
denne robuste Behandling af Naturen. Det
er som Kunstneren vilde sige: saadan ser
det ud og dermed basta. Men saadan lader
Naturen sig ikke afsløre, den har sine Hem-
meligheder, sin fine Mystik, som kræver
Kærlighed og Ømhed. Selv en Kunstner
som L. A. Ring, hvem Ole Søndergaard af
og til nærmer sig, er i sine »klareste« Bil-
leder en hel Monet ved Siden af Sønder-
gaard. Ole Søndergaard har i sine mindre
Billeder nogle smukke graa, rødbrune og
dybgrønne Farver, der blot burde behand-
les mere følsomt, saa vilde meget være
vundet.
Valdemar Secher, der udstillede i Kunst-
hallen paa Købmagergade 11, er endnu no-
get ujævn og mangler Selvkritik. Ellers
vilde han ikke have medtaget den store Fi-
gurkomposition »I det grønne«, som man
har set før paa Charlottenborg. Men der

er frugtbar Udvikling at spore i Sechers
Produktion. Farven har faaet Fylde og Var-
me. Det træede, der var i de ældre Bille-
der, er næsten helt forsvundet, men har
gjort sin Gavn ved at forhindre en Rutine-
flothed, som skæmmer mange af de Yngres
Arbejder betydeligt.
Medens det var et Særkende før i Tiden
for en ung Kunstner, at han tog for kejtet
og ængsteligt paa Tingene, saa er det stik
modsatte Tilfældet nu. Enhver nogenlunde
talentfuld ung Maler kan med lige stor Ele-
gance lave en taalelig »Giersing« eller
»Rude«. Det er det sympatiske ved Sechers
Produktion, at han arbejder tungt med Pro-
blemerne. Og selv om han er blevet paa-
virket mange Steder dog søger sine egne
Veje. I Landskaberne og i et Havebillede
er Bestræbelserne lykkedes bedst. Man vil
med Interesse følge Valdemar Sechers Pro-
duktion i Fremtiden.
Kaj Borchsenius.

GULDSMEDENE OO DERES ARBEJDER

GENNEM 500 AAR

I November Maaned i Aar kan det ær-
værdige kjøbenhavnske Guldsmedelaug
højtideligholde 500 Aars Dagen for sin
Oprettelse. I ubrudt Række har Oldermand
efter Oldermand forestaaet Ledelsen af de
københavnske Guldsmedes højlovlige og

Guldsmede og deres Arbejder gennem 500
Aar«.
Denne Bog, som forfattes af Redaktør
Aage Sølver og udkommer paa Dansk
Bladjorlag, er saaledes anlagt, at den vil
blive et Kildeskrift til Kundskab om et af

ge været af den Art, at de i særlig Grad
var Samler-Objekter, der bl. a. ogsaa paa
Grund af deres Stempler — Mester — og
Guardeinmærker — frembød særlig Anled-
ning til et saavel kultur- som kunsthistorisk
Studium, der ofte resulterede i overraskende

ærbare Sammenslutning, for hvis Liv og
Virke Erik af Pommern i Aaret 1429 lod
udfærdige de første danske Guldsmede-
Laugsregler, der ganske vist var affattede
paa et middelalderligt, malabarisk plattysk
Sprog.
Under disse Laugsreglers faglig-sociale

Kunsthaandværkets interessanteste Fags
Arbejde og Udvikling under de historiske
Stilperioders vekslende Gang.
Af mangesidig Interesse vil iøvrigt en
saadan Bog selvsagt kunne blive. Den vil
med sit rige Billedmateriale have Bud viden
om og langt ud over Guldsmedenes egen

interessante Tilkendegivelser. Man maa der-
for med Glæde hilse det nu i Anledning af
Guldsmedelaugets Jubilæum bebudede nye
Værk, hvori det er Meningen at samle alt
saadant Stof Emnet vedrørende, som hidtil
kun har foreligget indenfor vidt spredte
Omraader. Ogsaa den mere kræsne Bog-

Førelse — ændrede som
og meget blev efter
de skiftende Tiders
Smag og Krav
— levede og virkede
danske Guldsmede
altsaa gennem 500
Aar. Guldsmedenes
Arbejder har altid
ligget i første Linie
ude i det Ingen-
mandsland, hvori
Haandværket saa vel
som Kunsten mødes.
Det er saare for-
staaeligt, at de dan-
ske Guld- og Sølv-
smede paa særlig
Vis har ønsket at
mindes de svundne
500 Aar, som omfat-
ter saa rigt og præg-
tigt et stilhistorisk
Materiale i Guldsme-
denes endnu bevare-
de Arbejder, cg de
gør dette bl. a. ved
at foranstalte udgivet
et stort og fornemt

uden Tvivl her finde noget, vær-

de dog i mangt

Kreds. Guldsmedenes Arbejder har alle Da-

elsker vil


digt hans Opmærk-
somhed. Sikkert vil
den Del af Bogens
Billedstof som an-
skueliggør de svund-
ne Tiders Arbejder i
Guld og Sølv, som
deres Frembringeres
Liv og Arbejde, væ-
re mest umiddelbart
tillokkende for Sam-
leren og for den, der
er overvejende æste-
tisk indstillet overfor
Stoffet, men dog vil
Bogens Skildring af
Nutidens Guld- og
Sølvsmedekunst’s
Kamp for at naa
til en Nyorientering,
nøje afpasset efter
vor Tid og dens Men-
neskers Indstilling
overfor Problemerne
af idag, sikkert og-
saa vide at finde
et Publikum blandt

dem, der ser, at en ny

Bogværk: »Danske

Sølvskrin, udført af Guldsmedemester Arent Nicolai Dragsted omkring Aar 1900

Tid er i Fremmarch.

37